Investeringer i sundhed er nøglen til vækst

Hvis vi ønsker et samfund i vækst, nytter det ikke noget at spare på investeringerne i sundhedsvæsenet, skriver Grete Christensen i dette debatindlæg fra Altinget.dk

Oprettet: 02.06.2017

Debatindlæg af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, bragt i Altinget.dk 2. juni 2017

Den danske økonomi er i en "historisk speciel situation", fordi der både er gang i økonomien og styr på de offentlige udgifter, konstaterede overvismand Michael Svarer tirsdag ved præsentationen af vismændenes rapport. Det samme kan man sige om sundhedsvæsenet, hvor der er historisk enighed blandt læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle om, at arbejdspresset er for højt. Det går ud over patienterne og kvaliteten af behandlinger, omsorg og pleje er truet.

Krisen i den danske økonomi er forbi, men krisen i sundhedsvæsenet består. Det er på tide at løse problemerne og investere en del af det økonomiske råderum i at stoppe de opskruede krav om to procents stigninger i sygehusenes produktivitet. Sådan lyder vores klare anbefaling til politikerne, her før de sætter pen til papir ved de årlige økonomiforhandlinger.
Det betaler sig at investere i sundhedsvæsenet og danskernes sundhed. Den er grundlaget for et godt liv, og for at regeringen kan komme i mål med ambitionerne om et samfund i vækst, og ambitionerne, om at flere skal blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen og arbejde effektivt.

Men det kræver investeringer i sundhed og sygehuse. Sundhedsvæsenet kan ikke holde til, at der bliver skåret i medarbejderne på grund af produktivitetskravet. Der skal simpelthen flere penge til, så de stigende udgifter til medicin ikke skal finansieres ved at afskedige sygeplejersker eller andre medarbejdere.

Toprocentskravet har været gældende siden 2003. Indtil 2006 var kravet en øget produktivitet på 1,5 procent om året, men siden har kravet været en stigning på 2 procent om året, uden at der følger ekstra penge med. Over 20 år vil toprocentskravet betyde, at det samme antal hænder skal levere 49 procent flere behandlinger. Det er på tide at stoppe produktivitetsræset og satse på kvalitet.
Vores anden appel til politikerne er, at de skal bruge en del af det økonomiske råderum til at skabe bedre forhold i psykiatrien. Dansk Sygeplejeråd har dokumenteret, at der er massive kapacitetsproblemer i psykiatrien, hvor antallet af patienter er vokset med 44 procent siden 2008, og næsten hver 10. seng er forsvundet i den samme periode.

Vi kan ikke være bekendt, at udsatte og sårbare mennesker, som har brug for et trygt og sammenhængende behandlingsforløb, bliver svigtet. Der er brug for, at vi sætter gang i en positiv udvikling, og at politikerne har mod til at afsætte de nødvendige investeringer i psykiatrien. Og sidst, men ikke mindst, skal der investeres i det nære sundhedsvæsen, som kommer til at spille en stadig større rolle for danskernes sundhed i det kommende år.

Opgaver bliver i stigende grad flyttet fra sygehusene til kommunerne og de praktiserende læger. I takt med, at vi får flere ældre, kronisk syge og multisyge borgere, er det bydende nødvendigt, at politikerne i de igangværende forhandlinger sørger for, at rammerne for det nære sundhedsvæsen står mål med behovet og borgernes forventninger og behov.
Der er stor efterspørgsel på sygeplejersker til at løse de mange komplekse og nye opgaver i det nære sundhedsvæsen, som følger af den demografiske udvikling. Derfor skal kommunerne sikres en tilstrækkelig økonomi til, at den nye specialuddannelse af sygeplejersker i kommunerne bliver et tilbud til de mange, så sygeplejen i kommunerne får et kompetenceløft, som alle borgere får glæde af.

Tilsvarende er der hårdt brug for at udvide en af sygeplejens eksisterende specialuddannelser, nemlig uddannelsen til sundhedsplejerske. I dag bliver der uddannet 100 nye sundhedsplejersker hvert år, men det kan på ingen måde dækkende den stigende efterspørgsel fra de kommunale arbejdsgivere.

Flere steder ser vi en decideret mangel på sundhedsplejersker, der får kommunerne til at slække på den tidlige indsats, som er så afgørende for at give børn en god start på livet.