JP's lederskribent er gal på den

DEBAT: "Som sygeplejerske, skal man være hårdfør for at stå model til JP’s leder, som 14.7. beskriver sygeplejersker som ”øredøvende skingre”. Ville JP skrive det samme om de strejkende  SAS-piloter?" skriver Anni Pilgaard i kommentar i Jyllands-Posten.

Oprettet: 18.07.2022
Anni Pilgaard
Anni Pilgaard

Kommentar af 1. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, bragt i Jyllands-Posten 18.7.2022

Som sygeplejerske, skal man være hårdfør for at stå model til JP’s leder, som 13.7. beskriver sygeplejersker som ”øredøvende skingre”. Ville JP skrive det samme om de strejkende  SAS-piloter?

Sexistisk sprog er helt uacceptabelt, og tro mig, rigtig mange sygeplejersker er – uanset køn – virkelig trætte af det. Vi er bare så vant til det, at det efterhånden preller af.

Til gengæld er det både uacceptabelt og direkte forkert at betegne det alvorlige fald i ansøgerantallet til sygeplejerskeuddannelserne landet over og velfærdsfagene generelt som et ”skvulp”.

Dansk Sygeplejeråd har siden Fogh-regeringen indførte årlige 2-procents besparelser i sundhedsvæsenet i begyndelsen af nullerne påtalt, at der har fundet en bevidst underfinansiering af sundhedsvæsenet sted. Vi har i årevis advaret om, vi nærmede os en nedsmeltning i sundhedsvæsenet ligesom i skattevæsenet, hvis politikerne ikke gjorde noget.

For i begyndelsen af nullerne vidste man da godt, hvad den demografiske udvikling ville føre til. Havde man udvist rettidig omhu og handlet dengang, hvor økonomien var så god at vi kunne købe hele verden, så kunne vi have undgået den alvorlige situation, vi står i i dag.

Sygeplejerskerne er ikke trætte af deres fag men af de vilkår de arbejder under. Man behøver bare at se på stigningen i antallet af danske sygeplejersker, der har fået norsk autorisation det seneste år, for at vide, at det ikke er faget de flygter fra.

JP's lederskribent postulerer endvidere, at skævvridningen i uddannelsessystemet starter i gymnasiet, og lederskribenten vrænger nærmest ad de unges jagt på drømmestudiet og kalder det ”uddannelsessnobberi”, at så mange vælger gymnasiet.

Jeg ved ikke, hvor lederskribenten har det fra? For sygeplejerskers vedkommende starter drømmen i gymnasiet, for en studentereksamen er forudsætningen for at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen. Det har intet med uddannelsessnobberi at gøre – men alt om krav til, hvad fremtidens sygeplejersker skal kunne.

Desuden ER sygeplejerskeuddannelsen et drømmestudie for de studerende. Vi ved, at sygeplejersker går ind i faget af lyst og for at arbejde med mennesker med de kompetencer, en sygeplejerskeuddannelse giver.

Og lysten skal drive værket, for kravene til kompetencerne er høje, fordi sygeplejerskerne skal rustes til en yderst kompleks verden i sundhedsvæsnet.

I dag er patienter indlagt så kort tid på sygehuset, at de skal have kompetent pleje af højeste faglige kaliber 24 timer i døgnet. Tilsvarende høje er kravene til kompetencer og fagligheden i kommunerne. For når patienter kun lige har været inde at vende et hospital til det allermest nødvendige, så flytter kompleksiteten med hjem.

Faktisk er det helt centralt i fremtidens sundhedsvæsen at sikre rette kompetencer til rette tid og sted.

Det leder mig til min sidste pointe: Hold nu op med at reducere os til ”varme hænder”.

Sygeplejersker, læger, sosu’er, pædagoger eller lærere er ikke ”bare varme hænder” men yderst kompetente medarbejdere, som har uddannet sig til at varetage velfærdssamfundets kerneopgaver.

Hvis JP selv vil gøre en indsats for at tale velfærdsfagene op, så flere unge får lyst til at gå den vej, så bør JP selv prøve at tale de mange fantastiske velfærdsfag op ved at kalde dem ved deres rette navn.

Læs debatindlægget i Jyllands-Posten

Link til JP's leder 13.7.2022