Kære regering, lær af Frankrig, og gør mere end at klappe

DEBAT: Omsorgs-og sundhedsfagene har brug for et lønløft, skriver Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd og Astrid Elkjær Sørensen, ph.d. i historie.

Oprettet: 25.07.2020

Debatindlæg bragt i Politiken

Tak og klapsalver bør veksles til en mere retfærdig løn. Frankrig har vist vejen, her blev der 13. juli indgået en aftale mellem den franske regering og landets sundhedspersonale om en lønpulje på mere end 60 milliarder danske kroner. Aftalen har trukket overskrifter verden over og vækker også håb herhjemme.

Håb om bedre forhold og rimelig løn. I pressen beskrives den ekstra lønpulje til det franske sundhedspersonale som en belønning for den store indsats under coronakrisen. Vi er enige i, at det europæiske sundhedspersonale fortjener en langt bedre løn. Det skyldes ikke den store indsats under coronakrisen. Den indsats er bestemt værd at belønne – men hovedårsagen til et lønløft bør være, at de hovedsageligt kvindedominerede faggrupper har et dokumenteret lønefterslæb i forhold til både uddannelse og ansvar.

De europæiske landes arbejdsmarkeder er vidt forskellige, og det kan være svært at sammenligne løn og forhold på tværs, men i alle landene går det samme mønster alligevel igen. Nemlig at sundhedssektoren hovedsageligt er udgjort af kvinder, der trods stort dagligt ansvar må tage til takke med en lav løn. Eller med andre ord: Vi har i Europa historisk tradition for ikke at regne det såkaldte omsorgsarbejde for særlig værdifuldt.

I hvert fald ikke når der skal deles løn ud. Nu har coronakrisen så tvunget os til at se i øjnene, at vi er dybt afhængige af vores sygeplejersker, bioanalytikere, social- og sundhedsassistenter og mange andre sundhedsprofessionelle. I Frankrig har regeringen taget konsekvensen. Dette kan ses som taknemlighed, et forsøg på at rette op på årtiers ringeagt af traditionelt kvindearbejde, men det kan også ses som rettidig omhu i forhold til at sikre personale nok til fremtidens sundhedsvæsen.

I Danmark arbejder cirka hver anden sygeplejerske under 37 timer, blandt FOA’s medlemmer er deltidsfrekvensen tæt på 75 procent, og et alt for stort antal forlader jobbet i sundhedssektoren flere år før pensionsalderen. Dette skyldes dels hårde arbejdsvilkår, men også en utilfredshed med forholdet mellem løn og arbejdsopgaver.

I Danmark venter overenskomstforhandlingerne lige om hjørnet. Her er det svært at give nogle faggrupper markant mere end andre faggrupper, men regeringen burde skæve til Frankrig og finde en ekstra pulje penge til de traditionelle kvindefag. Ikke for at sige tak for indsatsen under corona, men fordi der er et gammelt og dybt uretfærdigt lønefterslæb, som skal fjernes, og et sundhedsvæsen, som ikke kan tåle at miste sine dygtige medarbejdere før tid.

Se debatindlægget på politiken.dk