Kom til demonstration på Christiansborg Slotsplads den 14. august

Sæt kryds i kalenderen ved den 14. august kl. 14 og vær med til at demonstrere foran Christiansborg i København. Vi strejker for en fremtid uden forskel. Derfor kræver vi politisk handling fra arbejdsgivere, regering og Folketinget for at få dem til at rette op på sygeplejerskernes historiske lønefterslæb.

Oprettet: 02.08.2021

Landsdækkende demo 14. august

Deltag i landsdækkende demonstration foran Christiansborg den 14. august fra kl. 14-16.

Demonstrationens hovedbudskab er: 'Vi strejker for en fremtid uden forskel. Derfor kræver vi politisk handling fra arbejdsgivere, regering og Folketing på sygeplejerskernes historiske lønefterslæb'.

Demonstrationen afholdes i København på Christiansborg Slotsplads den 14. august 2021 kl. 14.00-16.00 med ankomst mellem kl. 13.45 - 14.00. Datoen er valgt ud fra, at det er 8 uger efter strejken er startet.

 

Program for arrangement på Slotspladsen

DJ spiller musik indtil demonstrationen åbnes kl. 14 ved DSR´s formandskab. Næstformand Dorthe Boe Danbjørg er vært.

Der vil være politiske taler og underholdning af blandt andre Jokeren og sygeplejerskers eget kor.

 

Deltag i stjernedemonstration som optakt

Fra kl. 13.00 går demonstrationen fra flere forskellige steder i København mod slotspladsen som en strejkedemonstration, hvor vi mødes på Christiansborg Slotsplads omtrent samtidigt kl 14. Her kan du se, hvor de forskellige kredse skal mødes:

  • Kreds Sjælland:  Hovedbanegården ved Banegårdspladsen.
  • Kreds Syddanmark:  DGI byen ved Hotellet/parkeringspladsen.
  • Kreds Nordjylland: Islands Brygge ved Kulturhuset.
  • Kreds Midtjylland: Esplanaden ved Frihedsmuseet.
  • Kreds Hovedstaden: Israels Plads overfor Torvehallerne


Praktisk information 

Kredsene arrangerer transport, så så mange som muligt kan deltage. Se under din lokale kreds, hvordan du kan deltage.  

"Sygeplejerskestrejken" af satiregruppen MAGT

Satiregruppen MAGT har skrevet en lejlighedssang i anledning af demonstrationen den 14. Hør den her.

 

Vær med og bak op om sygeplejerskerne