Kommuner sætter sparekniven i sundheds- og ældreområdet

At der kommer flere ældre og flere komplekse opgaver i kommunerne er ikke bare fremtid, det er virkeligheden lige nu. Alligevel står den på besparelser på sundheds- og ældreområdet i mange af landets kommuner. Det viser en rundspørge blandt tillidsvalgte i landets 98 kommuner, hvoraf der er svar fra 87 kommuner.

I 59 kommuner er der ifølge tillidsrepræsentanterne enten gennemført eller planlagt besparelser på sundheds- og ældreområdet. Det svarer til 68 pct. af de deltagende kommuner.

At der skal spares i op mod to tredjedele af kommunerne, er chokerende, men kommer ikke bag på DSR-formand Grete Christensen:

”Jeg hører fra vores medlemmer, at man ligefrem er ude at afskedige sygeplejersker i nogle kommuner. Det er for eksempel sundhedsplejersker og demenskoordinatorer, som bliver sparet væk. På den måde forringes forebyggelsen og kernevelfærden, selv om sundhed konstant bliver udråbt til en politisk topprioritet. Det gør det svært at se, hvordan vi nogensinde skal komme i mål,” siger hun. 

I de kommuner, hvor der skal spares, vurderer over halvdelen, at besparelserne vil forringe kommunens tilbud til borgerne i høj eller nogen grad. Knap halvdelen vurderer, at det vil have negative konsekvenser i forbindelse med borgernes overgang mellem regioner og kommuner, for eksempel når borgere udskrives fra sygehuset.

Der skal løbes stærkere og tænkes nyt

Syddjurs Kommune er en af de mange kommuner, der skal spare. I alt 60 mio. kr. i budget 2024 fortæller sygeplejerske og FTR Kristine Beate Hjelme Kilde. Det skyldes blandt andet et stort merforbrug på de store velfærdsområder og på vikarer samt et efterslæb fra corona.

Der er nu ved at blive samlet et stort reduktions- og omstillingskatalog over sparemuligheder, som politikerne kan beslutte ud fra.  

”Det er ingen dans på roser. Vores kollegaer render stærkere og skal hele tiden tænke nyt og tænke anderledes. Hvad kan vi så gøre, hvis der mangler medarbejdere og sygeplejefaglige kompetencer?”

Syddjurs Kommune blev i 2021 en del af udviklingsprojektet ”Mere værdig hjemmepleje” og gik i gang med en anden organisering af hjemmesygeplejen og hjemmeplejen med inspiration fra Buurtzorg-modellen fra Holland. I 2022 blev det besluttet, at selvstyrende teams skulle udrulles til alle de udekørende områder.

”På sigt skal de borgernære teams gerne give bedre trivsel, mindre forbrug af vikarer og mere kontinuitet og kvalitet for borgerne. Det håber jeg, at vi høster de næste par år. Lige nu er vi pressede på mange parametre, men sygeplejerskerne synes, at det er vejen frem.”

Nye opgaver stiller krav til faglighed

I Syddjurs Kommune mangler der både sygeplejersker i sundhedsplejen, rehabiliteringen og på plejehjemmene, og det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker sammenlignet med for fem år siden. Til gengæld er den nye måde at arbejde på i borgernære teams noget, der tiltrækker flere, vurderer Kristine Beate Hjelme Kilde.

Hun fornemmer, at der er en åbning for at investere i sygeplejersker for at holde på fagligheden. Både med årlige lønforhandlinger, der sikrer lønudvikling, og med videreuddannelse.

”Sygeplejerskerne har fået mere travlt, og de kan også godt mærke, at det er blevet mere komplekse borgere og også mere komplekse pårørende. Der er også flere UTH’er. Det er sådan vores fremtid kommer til at se ud, derfor stiller det krav til faglighed, videreuddannelse i borgernær sygepleje og APN,” siger Kristine Beate Hjelme Kilde.

Man kan ikke både spare og løfte mere

En rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har for nylig vist, at der er en tendens til, at ældre har færre indlæggelsesdage på medicinske afdelinger, hvis de bor i kommuner, hvor der er flere kommunale sygeplejersker pr. 1000 ældre, og hvis der i kommunen er bevilget flere ”specialiserede sygeplejeindsatser” til de ældre.

Ifølge Grete Christensen er det altså ikke her, man skal spare, hvis man vil lette presset på sygehusene eller har en forventning om, at kommunerne løfter mere:

”Alle taler om at løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, og når der er flere patienter, som er kortere tid indlagt, så kræver det selvfølgelig noget ekstra af kommunerne, heriblandt at der er tilstrækkeligt med sygeplejersker. Så er det fuldstændig uholdbart, at regnearket siger, at der nu skal spares her. Hvis kommunerne skal kunne løfte mere, så skal de også prioritere det, og de skal have rammerne til det.”

Læs mere om DSR's rundspørge til kommunerne

Læs mere om Indenrigs- og Sundhedsministeriets rapport om ældres indlæggelser på medicinske afdelinger