Lad sygeplejerskerne hjælpe mere til

Ressourcerne skal udnyttes bedre. På den måde vil lægerne få mere tid til deres kerneopgaver, så de ikke skal bruge tid på at godkende f. eks. simple ordinationer af smertestillende til ældre borgere. Sådan lyder det fra formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i et indlæg i aviserne DAGBLADET, Sjællandske, Nordvestnyt og Frederiksborg Amtsavis. Læs hele indlægget her:

Oprettet: 03.02.2016

Sundhedssystemet har forandret sig de senere år. Før i tiden var patienten på hospitalet, indtil han eller hun var rask. I dag udskrives flere og flere, før de er færdigbehandlede. Det betyder, at de i stedet skal have hjælp i hjemmet.

Det har både sine gode og dårlige sider.

På den ene side kan det skabe forvirring eller utryghed hos en borger at blive sendt hjem, hvis hun oplever, at hun ikke er parat til det. På den anden side er det for mange en lettelse at være tilbage i vante rammer, hvor de ikke behøver dele stue med andre, har deres eget tøj på og kan få besøg, når de vil.

Men uanset om man ser forandringerne som positive eller negative, så har de en stor betydning for, hvordan de ansatte i sundhedsvæsnet skal tilrettelægge og udføre deres arbejde.

En patient, der skal behandles i eget hjem, har brug for løbende at få justeret sin behandling. Det kan være, at der skal skrues op eller ned for den smertestillende medicin, at der skal tages nye prøver og målinger af helbredet eller at der på anden vise skal justeres i indsatsen hos den enkelte borger.

I dag kræver det i stort omfang, at der er en læge til stede. Sygeplejerskerne har nemlig mange juridiske begrænsninger i forhold til lægerne, og må for eksempel ikke ordinere medicin. Det betyder, at hver gang, der skal laves ændringer for patienten skal sygeplejersken have fat i en læge, der skal godkende, hvis patienten f. eks. skal have hovedpinepiller. Det betyder ventetid og gene for patienten og en besværlig arbejdsgang for sundhedspersonalet.

Men det behøver ikke være sådan.

Begrænsede rammer

I en række lande som eksempelvis Storbritannien, Holland, Finland, Canada og New Zealand har man nemlig givet specialuddannede sygeplejersker lov til at ordinere medicin inden for begrænsede rammer. Det betyder bare, at de opgaver, som ligger inden for sygeplejerskers kompetenceområde faktisk også må løses af sygeplejersker.

Det kommer i første borgeren til gavn, men det letter også arbejdet for både sygeplejersker og læger -hvilket i sidste ende er et plus for økonomien.

Modellen betyder ikke, at sygeplejerskerne skal overtage lægernes arbejde.

Slet ikke. Der er en lang række opgaver, der selvfølgelig fortsat skal løses af lægerne, der har en længere uddannelse.

Vi foreslår alene, at ressourcerne udnyttes bedre. Det betyder også, at lægerne vil få mere tid til deres kerneopgaver, så de ikke skal bruge tid på at godkende f. eks. simple ordinationer af smertestillende til ældre borgere.

Vores forslag får opbakning fra 84 procent af sundhedsdirektørerne i kommunerne. De kan nemlig godt se, at det kan give borgerne en bedre behandling og afhjælpe det pres, der er på sundhedsvæsnet.

Der er tale om en win-win situation.

Patienten, sundhedspersonalet og samfundsøkonomien vinder ved det.

Jeg tror og håber, at vi om ganske få år vil kigge tilbage på den nuværende model og tænke: » Det var da godt, at vi fik lavet om på det « Lad os prøve!.