Løn er stadig en kæmpe knast på vejen mod ligestilling

DEBAT: Den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. Dagen er en god anledning til at gøre status over, hvor langt vi er nået med ligestillingen. Og hvor vi ikke er nået ret langt. Her stikker kvinders løn stadigvæk ud.

Oprettet: 06.03.2020

Debatindlæg af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, bragt i Sjællandske Medier den 24. februar.

Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 13 procent forskel på den løn, mænd og kvinder tjener i Danmark på tværs af alle job og sektorer.

Dermed er den 8. marts også en oplagt mulighed for politikerne til at vise, at de vil noget med ligestillingen. Ikke bare med flotte ord og sympatitilkendegivelser. De er gratis, men rykker ikke ret meget. Vil politikerne for alvor gøre noget ved ligestillingen og den ulige løn mellem mænd og kvinder, kræver det handling, og det kommer til at koste lidt.

Sådan må det være, hvis man skal rette op på en stor uretfærdighed. Når man sammenligner lønnen for udvalgte mande- og kvindedominerede fag med den samme uddannelseslængde, er der forskelle på både 10, 15 og 20 procent. Uddannelse betaler sig, men altså mest for mænd. Den tendens er især tydelig blandt faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse, her er forskellen mellem mænds og kvinders løn ca. 19 procent.

Det rammer ikke mindst sygeplejersker, og jeg møder mange sygeplejersker, som er frustrerede over deres løn og ikke mener, at den står mål med hverken arbejdsindsats eller ansvar. Det forstår jeg godt, og jeg synes, det er pinligt, at kvinder stadigvæk i 2020 får markant mindre i løn for deres arbejde end mænd med tilsvarende uddannelse og ansvar.

Når det er blevet sådan, er det historisk og kulturelt betinget. Den store synder er Tjenestemandsreformen, der for godt 50 år siden lagde grunden for lønhierarkiet mellem de offentlige fag. Med den blev alle de offentlige ansatte indplaceret i et lønsystem, og de kvindedominerede fag blev generelt placeret lavt. For eksempel er sygeplejerskerne placeret i lønramme 15, mens skolelærere og politibetjente med samme ansvar og uddannelse er placeret i lønramme 21. Det giver en lønforskel i startlønnen på 18 procent, og over tid bliver det til det enorme summer, som sygeplejerskerne er gået glip af.

Når det af samfundet blev vurderet rimeligt tilbage i 1969, skyldes det, at mændene typisk havde forsørgerpligten i familien. Den slags historiske forklaringer er dog for længst holdt op med at være relevante. I dag har vi da også en ligelønslov, der sikrer, at arbejdsgiverne ikke må gøre forskel på kvinder og mænd, der udfører arbejde af samme værdi. Men som altså ikke forhindrer store forskelle i lønnen mellem fag med mange kvinder og fag med mange mænd.

Det kan synes mærkeligt, at der ikke siden er rettet op på den skævhed. Spørger man danskerne, svarer tre ud af fire, at politikerne i et eller andet omfang skal prioritere at finde en løsning på lønforskellen mellem kvinde- og mandsdominerede fag.

I Dansk Sygeplejeråd og i andre faglige organisationer har vi kæmpet hårdt ved hver overenskomstforhandling, men vi må erkende, at vi ikke kan skabe ligeløn ad den vej. Ligeløn er desværre ikke noget, der kan fikses mellem arbejdsmarkedets parter. Udfordringen er, at den økonomiske ramme ligger fast i den offentlige aftalemodel. Det betyder, at skal for eksempel sygeplejersker løftes i løn, så skal andre faggrupper samtidig have en mindre del af lagkagen. Det er selvfølgelig ikke populært at vende hjem med efter en overenskomstforhandling.

Hvis der skal reel ligestilling mellem fagene, kræver det altså vilje og handling fra politikerne på Christiansborg. Vi har brug for politikere, der vil sikre reel ligestilling mellem kønnene og for et samfund med stærke værdier, hvor løn for arbejde med mennesker belønnes på niveau med teknik, it og penge.

Der er sket meget, siden Kvindernes Internationale Kampdag blev markeret for første gang for over 100 år siden. Det er godt. Men vi må også erkende, at der er sket alt for lidt. Jeg vil bruge dagen til endnu engang at forsøge at råbe politikerne op: Det er tid til at give medarbejderne i de kvindedominerede fag en løn, der modsvarer vores store ansvar for mennesker.