Høj løn, interesse for uddannelsen og uddannelsesbyen. Det er de tre vigtigste faktorer for valget af uddannelse for gymnasieelever, der overvejer en professionsuddannelse. Dermed adskiller de sig ikke fra andre elever, som overvejer andre uddannelser.
Hvad driver studievalget for unge, som overvejer at læse til sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver? Præcis det samme som andre gymnasieelever.
Gymnasieelever, der overvejer at læse en af de fire store professionsbacheloruddannelser, prioriterer høj løn, interesse for uddannelsen og uddannelsesbyen de vigtigste faktorer for valget af uddannelse. Det viser en ny analyse fra Tænketanken DEA.
At potentielle ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen ikke adskiller sig fra de øvrige gymnasieelever, overrasker ikke Dorthe Boe Danbjørg, næstforkvinde i DSR. Men hun håber, at analysen kan være med til at åbne øjnene hos andre:
”Så kan vi måske få begravet myten om, at sygeplejersker skulle være drevet af et eller andet helt særligt kald, der gør, at de ikke har samme interesse i at tjene penge på deres arbejde, som alle andre,” siger Dorthe Boe Danbjørg og fortsætter:
”Løn betyder noget. For det liv, du kan leve, for følelsen af anerkendelse og ikke mindst for oplevelsen af, hvad der er rimeligt. Det gør det for de unge, for sygeplejersker og for alle andre, og det bekræfter den her undersøgelse. Derfor er løn også et helt nødvendigt håndtag at skrue på, hvis vi skal have flere til at vælge faget og bagefter holde fast i at være sygeplejerske.”
Ifølge analysen angives løn som det, der betyder mest for gymnasieelever, der overvejer en af de fire store professionsbacheloruddannelser.
Noget andet, der betyder meget for gymnasielevers uddannelsesvalg er placeringen af uddannelsen.
I juni 2021 indgik et politisk flertal en aftale, der betyder, at de videregående uddannelsesinstitutioner i de fire store uddannelsesbyer skal flytte uddannelsespladser ud af byerne eller reducere optaget af studerende. På professionshøjskolerne er ambitionen, at 60 pct. af uddannelsespladserne på de fire store professionsbacheloruddannelser skal ligge uden for de fire største byer i 2030.
Det er dog ikke det, de unge selv ønsker, når man spørger dem, og når man kigger på årets optagelsestal. De viser, at det er i de store byer, de unge søger ind.
Generelt er optaget på de videregående uddannelser faldet siden 2019, men det gælder i særlig grad for professionsuddannelserne. For eksempel er antallet af optagne på sygeplejerskeuddannelsen faldet med 19 pct. og med 13 pct. på pædagoguddannelsen og 11 pct. på læreruddannelsen.
Analysen udspringer fra en tidligere DEA-undersøgelse fra juli, hvor knap 3400 gymnasieelever blev stillet overfor en hypotetisk valgsituation i forhold til videregående uddannelse.
Vores sundhedsvæsen mangler sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd mener, at en investering i sygeplejerskers løn- og...
Flere børn og ældre kan gøre det svært at rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere til den offentlige sektor i de kommende år. Ny rapport fra Kraka og Deloitte beskriver de udfordringer, som den...
Udfordringerne i sundhedsvæsenet må og skal stå øverst i regeringsgrundlaget for en ny regering, skriver Grete...