Mange gode initiativer i psykiatriplan – men det store løft mangler fortsat

Regeringen har lanceret en samlet psykiatriplan. Med 43 initiativer skal planen sikre bedre hjælp til det stigende antal mennesker med psykisk sygdom. Og initiativerne er sådan set gode. Der mangler dog stadig et massivt løft, hvis psykiatrien skal op på niveau med behandlingen af fysisk sygdom.

Oprettet: 21.09.2018
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk

Under overskriften ’Vi løfter i fællesskab’ har regeringen lanceret en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025. Planen indeholder 43 initiativer fordelt på seks indsatsområder.  

For Dansk sygeplejeråd har et af de store ønsker til planen været, at der sikres bedre normeringer og tilstrækkelig kapacitet i den almene psykiatri. Her har regeringen ikke været ambitiøs nok, mener Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

”Regeringens psykiatriplan indeholder mange gode initiativer og målsætninger, og vi kan se, at der er lyttet til vores mange konkrete forslag. Men vi savner en tydelig afklaring af og forpligtelse til at skabe de nødvendige normeringer og sengepladser i behandlingspsykiatrien, så vi kan behandle patienterne med værdighed. For mange patienter udskrives, før de er klar til at komme videre, og for mange bliver genindlagt. De udfordringer har jeg svært ved at se, at regeringen for alvor får løst”, siger Grete Christensen.

Antallet af patienter i psykiatrien er siden 2008 vokset med 44 pct., mens udgifterne i samme periode (2008-2015) er faldet med 18 pct. pr. patient. De færre ressourcer har store konsekvenser for kvaliteten af behandlingen, fordi medarbejderne har fået mindre tid sammen med den enkelte patient. Det er utilfredsstillende for medarbejderne, og det er dårligt for patienterne, da tid er afgørende for at kunne skabe forandringer hos patienterne.  

For mange arbejdsgrupper – for lidt handling

Et af indsatsområderne i regeringens psykiatriplan er at styrke personalets kompetencer og bruge dem bedre. Derfor skal en arbejdsgruppe gå specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje efter i sømmene, så den lever op til fremtidens krav og det stigende behov for fagligt kvalificeret personale i det nære sundhedsvæsen. Det bakker Dansk Sygeplejeråd op om. Til gengæld er der ikke lagt op til at uddanne flere, som det ellers er blevet anbefalet af Sundhedsstyrelsen, og det undrer Grete Christensen:

”Det er rigtigt set af regeringen, at sygeplejersker er en vigtig del af løsningen, hvis vi skal løfte psykiatrien. Vi ved, at sygeplejersker med den rette efteruddannelse kan gøre en kæmpe forskel for patienter med psykiske sygdomme. Desværre mangler vi allerede specialuddannede sygeplejersker i både psykiatrien og i kommunerne, så vi bliver simpelthen nødt til at komme i gang med at uddanne flere. Samtidig er der behov for at udvikle nye roller i psykiatrien, hvor sygeplejersker får mulighed for arbejde med avanceret klinisk praksis”, siger Grete Christensen.

Styrket indsats i socialpsykiatrien

Et andet indsatsområde omhandler kvaliteten og indsatsen i socialpsykiatrien. Her har regeringen afsat 41,9 mio. kr. til en omlægning af socialpsykiatrien. Regeringen vil også afsætte 65,4 mio. kr. til et kompetenceløft af ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien.

”Det er positivt, at regeringen vil styrke socialpsykiatrien, men det endnu uklart, hvad der ligger i den foreslåede omlægning. Der findes allerede meget viden og mange gode eksempler – dem opfordrer vi til, at man lærer af. Vi vil også gerne opfordre til, at man sikrer de rette sundhedsfaglige kompetencer. Vi ved, at mennesker med psykisk sygdom også ofte har somatiske sygdomme. Derfor er det afgørende, at der tilknyttes sygeplejersker til alle botilbud. Og heldigvis er der da også uddannelse i socialsygepleje på vej med fokus på blandt andet sårbare patienter med psykisk sygdom”, siger Grete Christensen.

Bedre forebyggelse

Endelig er det positivt, at der er fokus på forebyggelse gennem bl.a. forskningsbaseret viden om arbejdet med børn og unge med psykisk mistrivsel, og en styrkelse af den akutte indsats. Grete Christensen savner dog sundhedsplejen i psykiatriplanen:

”Familiernes har stor tillid til sundhedsplejerskerne, og deres unikke adgang til alle hjem med børn, gør det oplagt at satse på sundhedsplejen i den tidlige indsats og forebyggelse”, siger hun.

Sundhedsplejerskerne spiller også en stor rolle ude på skolerne. Et godt eksempel er Vordingborg Kommune, hvor børn og unges mentale sundhed et fokusområde. Gennem individuelle sundhedssamtaler kan sundhedsplejerskerne opspore tidlige tegn på mistrivsel hos skoleelever. Med en iPad i hånden logger skoleelever sig på Skolesundhed.dk, hvor de udfylder et spørgeskema, der blandt andet handler om deres kostvaner, trivsel og sociale relationer. Besvarelserne danner udgangspunkt for elevernes individuelle samtaler med sundhedsplejersken.

Se også