Mange gode intentioner i regeringens sundhedsudspil

Med udspillet til en sundhedsreform lægger regeringen op til en bedre anvendelse af sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejderes kompetencer. Det er godt nyt for sygeplejersker og patienterne, mener Grete Christensen:

”Der er mange opgaver, som sygeplejersker er uddannet til, og som de godt kan udføre uden at spørge en læge først. Jeg synes, det er vigtigt at realisere sygeplejerskernes potentiale fuldt ud, for dermed kan vi bidrage til at løse nogle af udfordringerne i sundhedsvæsenet, som jo opstår, blandt andet fordi vi mangler medarbejdere.”

Især i kommunerne er der et stort potentiale og behov for at anvende kommunale sygeplejerskers og akutsygeplejerskers kompetencer bedre. For eksempel viser en rapport udarbejdet af Deloitte for Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejersker bruger meget tid på at få tilladelse af en borgers praktiserende læge til for eksempel at behandle sår eller for at give smertestillende. Det medfører, at borgere og patienter skal vente, og det kan regeringens forslag ændre på.

”Jeg er glad for, at regeringen har lyttet til os og til de gode internationale erfaringer,” siger Grete Christensen.

Mangel på sygeplejersker og andre medarbejdere

Regeringens udspil indeholder ingen hurtige løsninger i forhold til, hvordan de helt store udfordringer med mangel på personale i sundhedsvæsenet skal tackles.

”Intentionerne er gode nok, og jeg tænker, at vi skal fortsætte den dialog, vi allerede har i gang. For der er nok ikke en enkelt løsning men mange håndtag, der skal trækkes i, hvis vi skal lykkes med at vende flere års besparelser i sundhedsvæsenet, siger Grete Christensen.

Hun peger på, at regeringen har helt ret i, at der skal gøres noget for, at flere sygeplejersker vil blive i det offentlige sundhedsvæsen:

”Vi er helt enige i regeringens målsætninger om, at der skal være personale nok og tid til patienterne i hele sundhedsvæsenet og at det er vigtigt, at vi har de rette kompetencer i sundhedsvæsenet. Jeg er også glad for, at regeringen har taget vores budskab til sig om, at arbejdspladserne skal blive bedre til at fastholde medarbejdere. Spørgsmålet er, hvordan det løses, og det vil vi meget gerne medvirke til en dialog om”, slår Grete Christensen fast.

Grete Christensen bakker også op om den nationale kvalitetsplan, som skal sikre ensartet høj kvalitet, når flere og flere sundhedsopgaver flytter fra sygehusene ud i kommunerne.

Hvad mangler i udspillet?

DSR-formanden efterlyser en systematisk national sikring af, at der uddannes det nødvendige antal specialuddannede sygeplejersker på linje med den ordning , der findes for læger.

”Corona-pandemien har vist, at vi mangler specialuddannede sygeplejersker blandt andet i anæstesi og intensivsygepleje samt inden for hygiejne. Problemet forfølger os nu, fordi pukkelafviklingen på sygehusene forsinkes af mangel på specialuddannede sygeplejersker, og jeg synes, det ligger på den flade hånd at indføre det med en ny sundhedsreform. Vi har brug for at få et overblik over behovet og at lægge en systematisk plan for, hvordan vi får flere specialuddannede sygeplejersker indenfor en given årrække”, siger Grete Christensen.

Derudover efterlyser hun et fokus på, at der er brug for et sygeplejefagligt input i de fora, hvor de store linjer om sundhedsvæsenet tegnes op:

”Med de nye sundhedsklynger er der lagt op til regionale, beslutningsdygtige organer. Jeg går ud fra, at ledende sygeplejersker får en plads der, blandt andet fordi sygeplejerskerne ofte er bindeleddet mellem læge og patient – og mellem sygehusene og den kommunale sygepleje. Derfor giver det god mening at tage skridtet fuldt ud, så den sygeplejefaglige ekspertise også er repræsenteret i Sundhedsstyrelsens direktion, som jo rådgiver regeringen og Folketinget. Det vil følge en anbefaling fra WHO om, at alle lande bør have en Chief Nurse Officer.”

Læs også: Selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker - kort forklaret