Mangel på sygeplejersker: Udfordringer og løsninger til politisk debat

Bedre introduktionsforløb, flere sygeplejersker og mere fokus på fastholdelse. Det var nogle af de temaer, der gik igen, da DSR holdt politisk høring om manglen på sygeplejersker torsdag den 14. januar.

Oprettet: 14.01.2021
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk

Sygeplejerskerne mærker det hver dag. Der er for lidt tid til arbejdsopgaverne og den faglige kvalitet, de ønsker at levere. Det giver frustrationer og et stort pres på den enkelte. Torsdag den 14. januar satte Dansk Sygeplejeråd fokus på manglen på ansatte i sundhedsvæsenet ved en virtuel politisk høring.

Det skete i samarbejde med sundhedsordfører fra Venstre, Martin Geertsen og en række inviterede eksperter, politikere og fagpersoner.

Nye sygeplejersker tvivler på deres fremtid i faget

Der mangler nemlig sygeplejersker, og der kommer til at mangle endnu flere i de kommende år. Omkring 6.000 allerede i 2025, viser en fremskrivning fra Dansk Sygeplejeråd fra 2018.

Den udvikling presses yderligere af, at mange nyuddannede sygeplejersker har en svær start på arbejdet og tvivler på deres fremtid i faget. Det har et forskningsprojekt fra VIA University College afdækket, og forskningsleder Vibeke Røn Noer fremlagde nogle af resultaterne på høringen:

”Mere end hver fjerde af de nyuddannede sygeplejersker tvivler på, om de er i faget om fem år. Det er en enorm udfordring,” lød det fra Vibeke Røn Noer, der også pegede på, at det er en tvivl, der er vedvarende og stigende. Der er altså tale om mere end det såkaldte praksischok.

En af konsekvenserne er, at ca. en tredjedel af de nyuddannede sygeplejersker vælger at skifte job inden for de første tre år. Ifølge undersøgelsen primært fordi, de oplever for meget arbejde under et for højt tidspres på deres forrige arbejdsplads.

”De føler, at de kommer til kort i mødet med det professionelle ansvar,” lød det fra Vibeke Røn Noer.

Gode introduktionsforløb er en del af løsningen

Et af de steder, hvor man har arbejdet målrettet med at løse de store udfordringer med at rekruttere og fastholde sygeplejersker er på medicinsk sengeafsnit på Regionshospitalet i Horsens. Her har man fået vendt udviklingen fra et udgangspunkt, hvor mange unge sygeplejersker blev sygemeldt med stress, og hvor de erfarne sagde op på grund af arbejdspresset.

For at blive klogere interviewede de nogle af de nyuddannede sygeplejersker. Det fortalte afdelingssygeplejerske Barbara Smith Dyrmose om på høringen:

”Det blev tydeligt, at de både følte sig fagligt inkompetente, og at de syntes, at der var nogle store og barske oplevelser i at træde ind i en kompleks medicinsk afdeling. Og så var der et tidsaspekt. Vi var alt for hurtige til at forvente, at de kunne noget, som de faktisk ikke kom med en erhvervskompetence indenfor.”

Det valgte de at tage ansvar for som afdeling, og løsningen blev toårige introduktionsstillinger. Det har både fået de nyansatte til at blive på afsnittet, og gjort dem dygtigere.

Kortere indlæggelser og lavere dødelighed

På høringen blev der også fremlagt resultater fra et forskningsprojekt foretaget i samarbejde mellem DSR Kreds Sjælland og Region Sjælland, hvor man har set på, hvad der karakterisere de afdelinger, hvor man har en lav omsætning af sygeplejersker. For sygeplejerskerne er det blandt andet høj jobtilfredshed, en stærk samarbejdskultur og stolthed over arbejdet, fortalte Bibi Hølge- Hazelton, professor i klinisk sygepleje, Syddansk Universitet og Sjællands Universitetshospital.

Derudover er der tydelig sammenhæng mellem sygeplejerskeomsætning og bemanding på den ene side og patientsikkerhed og -tilfredshed på den anden side. 

Det uddybede Kim Rose Olsen, professor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet:

”Afdelinger, der over en længere årrække har problemer med sygeplejerskebemandingen, har længere indlæggelsestid og højere dødelighed. Det gælder også når der er korrigeret for patientkarakteristika og andet personale.”

Kim Rose Olsen tilføjede, at det jo kan vise sig at være omkostningseffektivt at ansætte flere sygeplejersker. Det er i hvert fald en nærliggende hypotese, og noget de nu går i gang med at undersøge. 

Politisk fokus på introduktionsforløb og fastholdelse

Høringen sluttede med paneldebat mellem Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører (S), Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, Martin Geertsen, sundhedsordfører (V) og Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

Title

panel_002Jette Skive (KL), Stephanie Lose (Danske regioner) og Rasmus Horn Laghoff (S) i paneldebat.

Fra Rasmus Horn Langhoff (S) var der flere bud på tiltag. Blandt andet skal der uddannes flere, samtidig med at der kigges strategisk på de sorte huller på landkortet. Der skal også ses på, om nogle kan trækkes tilbage i faget, hvis de får lov til at tro på, at de kunne passe deres job, så de føler, at de har deres faglighed og værdighed med i det.

”Vi kommer til at kigge på løn og arbejdsvilkår i de kommende år. Nu er jeg jo ikke finansordfører, men det bliver ikke mig, der kommer til at stoppe festen,” tilføjede han.

Fra Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, var der blandt andet fokus på bedre introduktionsforløb, som de kan se har en god effekt. Et område, som der var opbakning til at gøre mere ud af fra alle politikere, og som også blev fremhævet i Grete Christensens opsamling.

”Den tvivl og den usikkerhed, som de nyuddannede og studerende giver udtryk for, er noget af det væsentligste at få kigget på. Vi skal have sikret bedre introduktionsstillinger og -forløb, og de nyuddannede skal kunne have tillid til, at de kan få hjælp og ikke pludselig står alene med meget dårlige patienter,” lød det fra Grete Christensen, der også havde et andet konkret forslag med til politikerne, nemlig ønsket om 2000 ekstra sygeplejersker på finansloven i 2022.

Se høringen

Læs hovedkonklusionerne fra forskningsprojektet ’Defining Nusing Capacity’