Mangelfuld organisering presser den kommunale sygepleje

Ny rapport om kompleksitet i den kommunale sygepleje dokumenterer, hvordan sygeplejersker har svært ved at udføre deres job i et sammenstød mellem socialt udfordrede borgere og en organisering bredt i sundhedsvæsenet, der vanskeliggør opgaveløsninger.

Oprettet: 14.05.2018
Michael Bech, mib@dsr.dk
Foto: Lena Rønsholdt

En sygeplejerske kalder sit job i den kommunale sygepleje for ”brandslukning”. En anden beskriver den kommunale sygepleje som et område, hvor der ”er sat for mange skibe i søen”.

Og en tredje sygeplejerske siger, at hendes mange år på et sygehus var med ”skyklapper” på i en verden, hvor det meste var ”skåret ud i pap”. Men da hun fik job i den kommunale sygepleje blev hverdagen meget mere uafklaret og uforudsigelig – og hun vidste ikke længere, hvem hun skulle kontakte, hvis hun skulle indlægge en syg borger, der var alene med et lille barn – og hvad med hunden?

Eksemplerne viser den mangfoldighed af problemstillinger, sygeplejersker skal løse, og er oplevelser der beskriver en kommunal sygepleje, hvor kompleksiteten er et gældende vilkår.

Det dokumenteres i en ny rapport af det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, hvor projektchef Sidsel Vinge har analyseret sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen.

Rapporten ’Kompleksitet i den kommunale sygepleje’ er bestilt hos VIVE af Dansk Sygeplejeråd, og den gør brug af interviews med 35 sygeplejersker fra 18 forskellige kommuner fordelt på alle 5 regioner.

Problemer med ledelse og organisering

Og rapporten beskriver, hvordan arbejdet som sygeplejerske i kommunalt regi er forbundet med store udfordringer og en høj grad af uklarhed omkring procedurer og organisation.

Sygeplejerskerne i undersøgelsen taler om manglende kontinuitet både med hensyn til relationen mellem de enkelte faggrupper og i forhold til en voksende organisation kommunalt, hvor der ofte ikke er kontrol på funktioner og arbejdsgange.

Læs nyheden på avisen.dk: Stort kaos for danske sygeplejersker

”Et af problemerne er, at der ikke er styr på hjælpemidler. Så sygeplejersker må selv oprette små ’akutdepoter’ for overhovedet at kunne hjælpe borgeren. Og i akutte situationer, hvor det ikke er muligt at få en læge frem, må sygeplejersker være lægens øjne og ører. Det kan ikke være meningen, at sygeplejersker ikke kan udføre deres arbejde på grund af organisatorisk uklarhed. Rapporten her viser, at der er en ledelsesmæssig opgave, som ikke er blevet løst i kommunerne,” siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

I selve rapporten tager VIVE da også fat i, at der er problemer med ledelse og organisering:

”Dette kalder i høj grad på kompetencer – men måske primært om ledelsesmæssige kompetencer i forhold til implementering, samt effektiv, sikker og relevant spredning af organisatorisk viden,” skriver projektchef Sidsel Vinge i rapporten.

Tre slags kompleksitet

Projektchefen er kommet frem til at kompleksitet i den kommunale sygepleje beror på tre forskellige ting:

”Det handler om medicinsk kompleksitet: Borgerne bliver mere syge, de bliver tidligere udskrevet og det genererer kompleksitet. Ved siden af det er der en social kompleksitet: Den betyder, at borgerne ikke kan overskue deres forløb og har svært ved at navigere i sundhedsvæsenet. Så når en hjemmesygeplejerske eller en akutsygeplejerske kommer i hjemmet, så bliver de nemt involveret i de sociale ting,” siger Sidsel Vinge.

De to første elementer er på borgersiden, mens det sidste er det, der foregår på systemsiden, nemlig den organisatoriske kompleksitet.

Læs temaside om emnet: Kompleksitet i den kommunale sygepleje

”Den del handler om måden, vi planlægger og dokumenterer arbejdet på samt måden, vi samarbejder på. Men graden af overblik og antallet af personer og afdelinger, der er inde over et forløb, betyder også rigtig meget for koordineringen af forløbet. Og det kan skabe problemer i et sundhedsvæsen, der vokser og bliver mere forgrenet. Det kan være svært for den enkelte – både borger og sygeplejerske – at navigere i, og det genererer en masse kompleksitet,” siger Sidsel Vinge.

Ifølge rapporten kræves der nye kompetencer for at handle i kompleksiteten i sygeplejen – og det er nødvendigt at agere for at komme nærmere en løsning på udfordringerne.

Sygeplejerskerne har for eksempel store problemer med at skabe et sammenhængende patientforløb for en voksende gruppe af socialt udfordrede borgere. De borgere, som sygeplejerskerne tilser i hjemmet, er i høj grad præget af en livssituation med for eksempel demens, hjerneskader, psykisk sygdom, misbrug, multisygdom eller måske sprogproblemer.

”De problemer har vi som samfund og sundhedsvæsen en forpligtelse til at medtænke, når der planlægges i sundhedsvæsenet. Rapporten viser, at det er ikke sket i tilstrækkelig grad. Så må den enkelte sygeplejerske ofte tage affære og forsøge at finde en løsning for borgeren. Det er langt fra optimalt, og vi må have mere viden om, hvordan sundsvæsenet skal organiseres, når syge borgere i langt højere grad end tidligere er i eget hjem og ikke på et hospital,” siger Dorte Steenberg.

På den måde kan borgerne komme i klemme i et system, der optimalt set ikke er i stand til at løse deres problemer.

Læs andre artikler relateret til samme emne