Manglen på specialuddannede sygeplejersker gør beredskabet sårbart

DEBAT: Politisk og sundhedsfagligt fokus på at sikre respiratorer og værnemidler er ikke nok. Vi skal også sikre tilstrækkeligt med sygeplejersker og sygeplejersker med de rette kompetencer, mener Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 25.05.2020

Debatindlæg af Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd og Christina Windau Hay Lund, kredsnæstformand i DSR Kreds Nordjylland

2020 vil nok altid blive husket for, hvor hurtigt verdenen forandrede sig på grund af coronapandemien.

I Danmark så vi et sundhedsvæsen, som på kort tid formåede at omstille sig til at kunne håndtere en sygdom, vi ikke havde set før og som vi på ingen måder kendte omfanget af. Imponerende. Men samtidig har coronakrisen vist os, at Danmarks beredskab mod epidemier på nogle områder er for sårbart. En af svaghederne har været manglen på specialuddannede sygeplejersker.

Det er ikke ukendt for os, at sundhedsvæsnet mangler kompetente sundhedsprofessionelle. Dette afspejler sig blandt andet i regeringens aftale med regionerne fra den 10. januar i år om at skaffe 1000 flere sygeplejersker. Coronaepidemien har gjort det endnu mere tydeligt, at vi ikke blot mangler sygeplejersker, men at vi også mangler sygeplejersker med specialuddannelse.

Der er politisk og sundhedsfagligt stort fokus på, at vi fremover sikre en tilstrækkelig kapacitet af respiratorer og værnemidler. Det ser vi helt aktuelt ved etablering af den nye styrelse under Justitsministeriet, der skal sikre bedre forsyning af værnemidler og testkapacitet i Danmarks indsats mod coronavirus og ved fremtidige epidemier. Det er ikke nok, at vi alene taler om kapacitet forstået som respiratorer, sengepladser og værnemidler. I fremtidens epidemiberedskab skal vi også sikre, at vi har nok sygeplejersker og at vi har sygeplejersker med de rette kompetencer.

Vi har de sidste 3 måneder set, at specialuddannede intensivsygeplejersker har været i høj kurs og de har sammen med læger og andre sundhedsprofessionelle stået forrest i kampen for patienternes overlevelse. Vi har med de svært syge COVID-19 patienter set et sygdomsbillede, vi aldrig har set før. Disse patienter bliver ramt af en alvorlig kritisk påvirkning af deres lunger, der gør, at de ikke er i stand til at trække vejret selv og hvor kroppen ikke er i stand til selv at transportere ilten ud til kroppens vitale organer. En del af patienterne bliver ramt af andre organsvigt såsom nyresvigt og hjertesvigt og deres tilstand er langvarig og uforudsigelig.

Det en absolut nødvendighed, at der er højt specialiserede og veluddannede sygeplejersker på intensivafdelingerne, så vi kan sikre, at så alvorligt syge patienter, kan modtage specialiseret intensivsygepleje og behandling. Som formanden for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Joachim Hoffmann-Petersen udtalt i Altinget den 30. april er der ingen tvivl om, at Danmark vil løbe tør for kyndige intensivsygeplejersker, før vi løbet tør for respiratorer.

Vi har i dag omkring 1000 specialuddannede intensivsygeplejersker i Danmark og hvis coronakrisen havde fulgt den røde kurve, som vi alle kender fra Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke pressebriefinger, så ville der have været brug for 2000.

Så galt gik det heldigvis ikke. Men i et fremtidigt epidemiberedskab er vi nødt til at kunne være forberedt ellers virker beredskabet ikke.

Manglen på sygeplejersker i Danmark var før coronakrisen et landsdækkende problem og lokalt har man mærket konsekvenser af denne mangel meget tydeligt.  På Aalborg universitetshospital i Nordjylland blev det åbenlyst, da man skulle etablere et beredskab til et pandemi-afsnit. Løsningen blev at flytte intensivsygeplejersker fra alle intensive afdelinger til det nyetablerede pandemi-intensiv-afsnit i Aalborg. Konsekvensen blev, at der på alle intensivafdelinger og på det nye pandemi-afsnit har været for få intensivsygeplejersker. For at løse dette problem blev anæstesisygeplejersker og sygeplejersker fra opvågningsafdelinger, sengeafdelinger og ambulatorier også flyttet til pandemiafsnittet, og har dermed manglet i eget afsnit.

Vi har gennem hele coronakrisen set en meget stor velvilje fra de sundhedsprofessionelle i forhold til at bidrage til at løse de opgaver epidemien første med sig og sygeplejerskerne har taget opgaverne på sig. Mange er med meget kort varsel blevet oplært via få dages kurser til at skulle varetage nogle af de mere specialiserede opgaver på intensivafdelingerne.

Denne oplæring står i skærende kontrast til den uddannelse, de specialuddannede intensivsygeplejersker har. De 1000 specialuddannede intensivsygeplejersker, der står forrest i plejen af de alvorligt syge patienter på landets intensivafdelinger, har enten haft et langt oplæringsforløb på minimum tre måneder eller gennemført en 2-årig uddannelse ovenpå deres sygeplejerskeuddannelse.

Hvor står vi så nu i forhold til en fremtidig epidemi? Vi skal være på forkant og vi skal udover sengekapacitet og tilstrækkeligt med værnemidler også sikre, at vi har tilstrækkeligt med sygeplejersker og at vi har sygeplejersker med de rette kompetencer. Dette betyder, at vi skal have en national strategi for, hvordan vi sikre den rette specialisering af sygeplejen og de rigtige efter- og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker. Det er ikke nok med lokalt tilrettelagte kurser, der løser gårsdagens udfordring. Vi kommer ikke uden om, at det er tvingende nødvendigt, vi sikre, at flere sygeplejersker uddannes inden for intensivområdet, så vi undgår at løbe tør for intensivsygeplejersker.

Vi skal have sygeplejersker, der kan medvirke til at sundhedsvæsnet kan håndtere de fremtidige udfordringer og uforudselige sygdomme. Men vi skal også sikre, at vi kan fastholde erfarne specialiserede sygeplejersker i sundhedsvæsnet. For kun gennem uddannelse, høj faglighed og erfaring bliver vi stand til at opretholde et fremtidigt epidemiberedskab.