Maske eller ej i hjemmesygeplejen?

Myndighedernes retningslinjer om værnemidler har givet bekymringer hos hjemmesygeplejerskerne. Vi har spurgt Statens Serum Institut hvorfor retningslinjerne er som de er.

Oprettet: 31.03.2020
Af Emma Tram, redaktionen@dsr.dk

Skal du have maske, handsker og kittel på eller ej, når du som sygeplejerske besøger borgere i øjeblikket? Ifølge myndighedernes retningslinjer skal du kun bruge værnemidler, hvis borgeren har eller mistænkes for at have Covid-19. Men flere eksperter peger på, at Covid-19 kan smitte, før man viser symptomer. Og danskerne bliver generelt rådet til at holde to meters afstand til hinanden. Derfor er en del hjemmesygeplejersker bekymrede for, om de kan smitte borgerne eller selv blive smittede, når de udfører arbejde, hvor det ikke er muligt at holde afstand. 

DSR: Ikke tilstrækkeligt tryghed i retningslinjerne

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen mener ikke, at retningslinjerne om værnemidler i hjemmeplejen giver svar på det allervigtigste spørgsmål:

  • Vi mangler simpelthen svar på, hvorfor de sundhedsprofessionelle godt kan gå tæt på en hel stribe borgere og kolleger hver eneste dag uden at skulle bruge værnemidler medmindre der er en konkret mistanke eller påvist Covid-19, mens alle andre opfordres til at holde sig hjemme og holde afstand til alle andre end familiemedlemmer.
  • Det er rigtigt, at vi er vant til at håndtere smitsomme sygdomme som f.eks. influenza i borgernes hjem. Men coronavirus er altså noget andet. Vi lukker jo ikke samfundet ned i influenzasæsonen. Det har vi gjort nu – og det skal afspejles i retningslinjerne for de sundhedsprofessionelle. Vi kan ikke undgå at komme tæt på borgerne.
  • I DSR presser vi fortsat på over for myndighederne for at få svar på det her spørgsmål. Indtil da må de enkelte ledere sammen med deres medarbejdere gøre hvad de kan for at planlægge så sikkert som muligt, så man f.eks. kan holde afstand eller bruge flere værnemidler.

Vi har talt med Brian Kristensen, som er overlæge og sektionsleder for infektionsepidemiologi og forebyggelse hos Statens Serum Institut. Det er Statens Serum Instituts vurderinger, som ligger til grund for retningslinjen fra Sundhedsstyrelsen.

Hvordan kan det være, at hjemmesygeplejerskerne ikke skal tage værnemidler som f.eks. masker i brug, når alle potentielt kan være smittede? 

"Til en almindelig patient, som du ikke har mistanke om, viden om eller formodning om har en luftvejsinfektion, det vil sige hoster, nyser, ja sågar har åndenød, der skal du simpelthen bare bruge de værnemidler og den opførsel, som du gør som hjemmesygeplejerske til daglig. Det formoder vi, at det har hjemmesygeplejerskerne helt styr på." 

Men vi har jo set, at man kan smitte 1-2 dage, før man viser symptomer så borgerne kan være smittede, eller sygeplejerskerne kan selv være smittede og smittebærere, når de kommer ud i hjemmene?

"Men det er jo den usikkerhed, vi alle må leve med trods alt. Altså hvis det virkelig er sandt - og det ved jeg ikke helt, om det er - men hvis vi nu går ud fra, at der et eller andet vindue, hvor du ikke er helt sikker på om du har covid-19 eller ej. Det kan du stadig godt imødegå. 

For det første er problemet nok ikke det helt store, fordi vi ikke regner med, at selve virusudskillelsen er specielt høj, når du ikke har symptomer. For det andet, så når vi generelt siger til borgere, at de skal holde afstand og være opmærksomme, så kan man jo tilgå borgere, når man skal udføre hjemmesygepleje, hvor man så beder borgeren om at vende ansigtet lidt væk. Hvis man f.eks. skal skifte kateterpose, som jeg kunne forestille mig, man gør ude i hjemmeplejen, jamen så aftaler man, at borgeren vender ansigtet lidt væk. Så skulle der komme et nys eller et host, så hoster man ikke direkte på den, som måtte sidde ved siden af. Men igen, må jeg sige, det er på den måde jo ikke en situation, som er anderledes end det, vi må gå ud fra, at en hjemmesygeplejerske gør til hverdag hos sine borgere." 

Nu siger du, at det er ”en usikkerhed vi alle må leve med”, men det vi hører fra mange af sygelejerskerne er, at nogle af de borgere de kommer ud til, jo netop er svage og ældre borgere som er i størst risiko. 

Er det også en usikkerhed de bare må leve med? 

"Når man går ind i en borgers hjem, så er det jo en meget god idé - nu her med den her situation - lige hurtigt at danne sig et indtryk af, om det er en person, som har en anden fremtrædelsesform, end man er vant til at se. Virker det som om vedkommende er luftvejsbesværet, så skal man til at tage sine forholdsregler.

Og hvis man er usikker på, om man står overfor en, der siden sidst er blevet Covid-19 positiv - så vil jeg faktisk mene, at man skal finde ud af, om personen skal undersøges for Covid-19, før man begynder på det arbejde, man ellers ville have gjort." 

Men der er jo også den situation, at sygeplejerskerne selv kan være smittede uden at vide det, og kan bære smitten ind i en masse menneskers hjem? 

"Ja. Vi har nu ikke rigtig haft den situation, så vidt jeg er orienteret. Men det er jo igen lidt samme budskab bare med modsatrettet fortegn, at du skal lidt mere opmærksom på dig selv: Er jeg ved at få ondt i halsen, har jeg været sammen med nogen, som har det, er mit barn begyndt at hoste, er min mand eller kone begyndt at hoste. Altså igen, en lidt øget opmærksomhed på, om man faktisk er i en situation, hvor man selv kunne have begyndende tegn på luftvejsinfektion." 

Når du nu siger, at man skal være ekstra opmærksom, burde man så ikke også være ekstra forsigtig i form af at bruge de her værnemidler som f.eks. masker? 

"Igen, der er jo lidt forskel på, om du står i en situation overfor en, som har helt klare tegn på hoste og nys, og ser ud som om han/hun er åndedrætsbesværet, versus at du står overfor en som ikke har tegn på luftvejsinfektion. Hvor i den første situation, der vil jeg mene, det er rettidig omhu at prøve at hjælpe personen til at få afklaret, om det er Covid-19, både med hensyn til den person der måtte have det, og selvfølgelig for en selv." 

Noget af det vi hører fra mange er, at der enten er mangel på,eller meget hurtigt kan komme til at være mangel på,værnemidler. 

Ville det gøre en forskel for, hvad I anbefaler, hvis man havde flere masker, end det man skal bruge? 

"I bund og grund nej. De værnemidler vi foreslår i øjeblikket, de bliver faktisk brugt der, hvor de skal bruges. Så nej, jeg kan ikke se, der er noget i selve anbefalingen. "

Så det ville ikke gøre en forskel for, at I ville anbefale værnemidlerne i flere tilfælde end nu, hvis der var flere værnemidler? 

"Nej, det kan jeg faktisk ikke se, at vi ville. 

Det vi jo egentlig godt kan se er, at før alt det her vidste vi jo egentlig ikke så meget om, hvad folk reelt bruger værnemidler til. Vi har jo skrevet vejledninger gennem flere år, men et overblik over hvad folk egentlig har brugt værnemidlerne til - og nu tænker jeg ikke kun på masker men også på kitler, handsker og sådan noget – det er der nok kommet lidt større fokus på nu, og det er jo godt." 

Så I ser det ikke som nogen stor risiko, at der ikke gøres mere for at sygeplejerskerne eller borgerne beskytter sig selv, når de ikke viser klare symptomer? 

"Nej, fordi det er jo igen i sammenhæng med den typiske biologi, der er for infektionssygdomme, at du smitter mest når du har symptomer." 

Ja, du smitter mest, men der er jo stadig risiko for at smitte,selvom man ikke har symptomer?

"Der er ikke nogen situationer, hvor man kan sige, at der helt sikkert ikke sker noget. Det er desværre ikke sådan, vi kan sætte det op." 

Læs mere