Ny kvalitet og borgernær mening i sundhedsvæsenet

Øget fokus på praksisnær sygeplejeforskning kan være med til at løfte det ramponerede nære sundhedsvæsen på Sjælland. Men sygeplejersker med nye kompetencer skal fastholdes i jobbet.

Oprettet: 24.01.2018

I et 'Synspunkt' i Sjællandske Medier giver formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, udtryk for, at der skal flere ph.d.-studerende sygeplejersker og professorer i sygepleje til, før det lykkes at løfte og fastholde viden, udviklingsmuligheder og fokus på kvalitet i sundhedsvæsenet.

Næsten alle hospitaler i Danmark har en bevidst strategi om at skubbe blidt til sygeplejersker, så de vælger at uddanne sig videre med en universitetsuddannelse. Og det sker da også ofte, at sygeplejersken efterfølgende for eksempel kaster sig ud i en ph.d.-afhandling i sygepleje.

Næste trin i hospitalernes strategi er at sørge for en stilling til den færdiguddannede kandidat eller forsker. Den strategi er Dansk Sygeplejeråd helt enig i. For det er vigtigt at sikre kompetencer og bruge forskningen i sygepleje til nytte for patienterne og for hospitalerne.

Den praksisnære sygeplejeforskning giver på den måde en stærkt afsmittende virkning på plejen og behandlingen af patienterne. Og det er da også over de senere år lykkedes at få næsten 200 danske sygeplejersker til at tage en ph.d., mens Danmark er hastigt på vej mod 20 professorer med sygeplejefaglig baggrund.

Læs debatindlægget i Sjællandske: Ny kvalitet og borgernær mening i sundhedsvæsenet

Sjælland har på regionalt niveau været fint med i den udvikling. Der er mod på at lade sig videreuddanne, og den første professor med sygeplejerske-baggrund er udnævnt på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Men den fine udvikling i regionen skal også overføres til kommunalt niveau. Måske i et samarbejde mellem region og kommuner.

Sjælland er det område i Danmark, hvor der ansættes færrest kandidat-uddannede sygeplejersker - og generelt er der problemer med fastholdelse af sygeplejersker. Men det kan en stærkere indsats i kommunerne med at forske i den primære sygepleje lave om på. Sjællandske kommuner skal også have en forskningsstrategi for sygeplejen - og målet kunne være at få udpeget en sygeplejerske til professor.

Med en satsning på mere specialuddannelse og forskning i nye metoder i sygeplejen er der ikke tale om at skrue ned for omsorgen. I stedet er der tale om at bygge oven på de sædvanlige sygepleje-dyder med ekstra viden og ny kvalitet. Og det er netop det, der skal til i fremtidens pressede sundhedsvæsen.

Endnu mere kvalitet

For med øget viden om metoder, medicin og patienters reaktioner, vil sygeplejerskerne kunne levere endnu mere kvalitet i behandlingerne. Med ny forskning opnår sygeplejersker en mere præcis opfattelse af, hvad der virker for patienten - og hvordan mødet med sygeplejen er for borgeren. Det har alt sammen store konsekvenser for praksis og det sundhedsvæsen, der går meget travle år i møde.

Så når der satses på mere forskning, er det også ud fra den betragtning, at sygeplejen skal have øgede kompetencer og mere viden for at kunne agere tværgående i fremtidens sundhedsvæsen. Og der skal gøres en bedre indsats for at fastholde de nyuddannede medarbejdere på Sjælland.

Når sygeplejerskerne kommer tilbage på job på Sjælland med ph.d.-afhandlinger, kandidatuddannelser og professor-titler, så skal både regionen og kommunerne have en skarp strategi for, hvordan de nyuddannede forskere og deres ressourcer placeres i et job, der betyder faglige muligheder for dem, men som også giver mening for hospitalet, kommunen eller klinikken. Det skal ske ud fra grundholdningen, at det er samfundets opgave at passe de syge. Så derfor skal samfundet selvfølgelig også have gavn af forskningen.

Læs også: Danmark får en helt ny type sygeplejersker

Sjælland skal på den måde vende den kedelige tendens med manglende fastholdelse ved at satse hårdere på både forskning og udnyttelse af de nye kompetencer, der vender tilbage. Her kunne kommunerne lade sig inspirere af arbejdet på Sjællands Universitetshospital, som gennem de seneste otte år har haft en klar strategi på området - og den bærer nu frugt.

Det arbejde kunne styrkes ved at skabe et videnscenter for sundhedsvæsenet i den primære sektor. Og kommunerne i Vestsjælland kunne sætte sig for at være de første, der skaber og drager fordel af det miljø og de resultater, som sådan et center kaster af sig.

Kommunerne har ganske vidst ryggen mod muren i et hårdt presset nært sundhedsvæsen. Men det er nu, de skal gribe chancen og tage førertrøjen på for at forske ny kvalitet og borgernær mening tilbage i sundhedsvæsenet.