Ny sundhedsaftale skal sikre et stærkt, offentligt sundhedsvæsen

En politisk sundhedsaftale skal skabe rammerne for et stærkt og bæredygtigt, offentligt sundhedsvæsen. Det mener Dansk Sygeplejeråd og fremlægger 13 punkter til, hvordan sygeplejersker kan bidrage til at nå målet.

Oprettet: 02.03.2022
Lotte Dahlmann, ldh@dsr.dk
Sygeplejersker doserer medicin
Foto: Lena Rønsholdt

Sundhedsvæsenet står overfor store udfordringer de kommende år som følge af en voksende aldrende befolkning og borgere med mere komplekse sygdomsforløb og en akut mangel på medarbejdere.

Derfor mener Dansk Sygeplejeråd, at Christiansborgs politikere bør se en kommende sundhedsaftale som en investering, der bla. indebærer, at sygeplejen prioriteres og styrkes, at der er tid til opgaverne og faglig ledelse bla. i det tværgående samarbejde i sundhedsklyngerne.

”Vi ønsker, at en sundhedsaftale skaber rammerne for et stærkt og bæredygtigt offentligt sundhedsvæsen, for det er en grundpille i vores samfund. Christiansborg skal med sundhedsaftalen investere i vores velfærdssamfund mange år frem” siger Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.


Store udfordringer i fremtiden

Dansk Sygeplejeråds 13 anbefalinger dækker en bred vifte af sygeplejefaglige områder i hele sundhedsvæsenet, hvor sygeplejersker medvirker til at levere sundhedsydelser af høj kvalitet til gavn for patienter og borgere.

”Vi ønsker et sundhedsvæsen, som skaber bedre kvalitet, sammenhæng og lighed i sundhed for borgere og patienter. Derfor er der brug for at udvikle sunde og attraktive arbejdspladser, som kan fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere”, pointerer Grete Christensen.


Mangel kalder på markant politisk løft

Virkeligheden er, at et stadigt krav om øget effektivitet presser fagligheden, og derfor står behovet for løsninger på manglen på sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle øverst på listen.

”Det er blandt andet derfor vi anbefaler, at politikerne giver kommunale sygeplejersker mulighed for at udføre flere af de opgaver, de er uddannet til, uden at skulle spørge en læge først. Det kan spare de praktiserende læger tid og forkorte den ventetid, det koster for borgerne, når hjemmesygeplejersken skal vente på at komme igennem til lægen for at få grønt lys til sygeplejefaglige kerneopgaver”, påpeger Grete Christensen.

En rundspørge blandt ledere viste sidste år, at der var næsten 5000 ubesatte stillinger på sygehuse og i kommunerne. Det vil kræve en markant indsats i forhold til at fastholde sygeplejersker og tiltrække flere med bedre løn og forbedrede arbejdsvilkår.

Desuden er der akut mangel på specialuddannede sygeplejersker – særligt indenfor anæstesi og intensiv sygepleje. Det er stor udfordring i hverdagen, og det begrænser også sygehusenes kapacitet til at efterleve regeringens målsætning om at afvikle puklen af operationer i kølvandet på coronapandemien.

Der skal etableres systematik og planlægning så der uddannes det nødvendige antal specialuddannede sygeplejersker for derved at sikre en høj kvalitet og tilstrækkelig kapacitet til at håndtere opgaverne, foreslår Dansk Sygeplejeråd.


Styrk sygeplejefaglighed i toppen af sundhedsvæsenet

Dansk Sygeplejeråd anbefaler også, at Danmark følger WHO’s anbefalinger og opretter en funktion som Chief Nurse Officer i Sundhedsstyrelsens direktion for at sikre, at sygeplejefaglig viden tages med i overvejelserne, når myndigheder udvikler sundhedspolitik og sundhedsfaglige indsatser.

”Behovet er blevet ekstra tydeligt under Coronapandemien, hvor medarbejderne i sundhedsvæsenet har været presset hårdt, og hvor sygeplejersker har spillet en afgørende rolle i alle dele af sundhedsvæsenet, lige fra intensivbehandling på sygehusene til smitteforebyggende indsatser i kommunerne.  Samtidig udvikles sygeplejerskernes rolle i takt med, at flere opgaver løses i det nære sundhedsvæsen, og denne udvikling skal ske i et tæt samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer” siger Grete Christensen.

En ny rapport fra Det Etiske Råd understreger desuden, at omsorgsdelen af den sundhedsfaglige indsats har trange kår i et miljø, hvor produktivitetsmål, knappe ressourcer og tidsrationering spiller en vigtig rolle. Det viser, at der er brug for det sygeplejefaglige indspil, når myndigheder rådgiver politikerne om indretningen af vores sundhedsvæsen, og dén udfordring bør vi løse af hensyn til patienter og medarbejdere.

Et stærkt offentligt er ikke gratis, og derfor anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at genindføre mindst to procents stigning i budgetterne til sundhedsvæsenet årligt.

Læs de 13 anbefalinger her