Den nye SVM-regering har fremlagt sit regeringsgrundlag. En stor del kan få betydning for sygeplejersker og sundhedsvæsenet. Her kan du læse om nogle af de vigtigste punkter, og hvad DSR mener om dem.
Regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntningen af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024. Rammen stiger til 3 mia. kr. frem mod 2030. Pengene er øremærket til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Lønstrukturkomitéen afslutter sit arbejde juni 2023, og trepartsforhandlingerne bliver herefter sat i gang. Regeringen ønsker, at den forøgede lønramme skal modsvares af bl.a. øget fleksibilitet eller færre muligheder for deltid, og at der skal være øget brug af lokal løndannelse.
Det er godt, at regeringen forpligter sig på, at der skal penge oveni de offentlige overenskomstforhandlinger. Politisk handling er nødvendig for at løse massiv sygeplejerskemangel, der skyldes løn- og arbejdsvilkår. Ambitionsniveauet skal højt op, før vi kommer i mål. Læs mere her.
Regeringen vil afsætte 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024 i en akutplan for sygehusene. Planen skal stabilisere sygehusene på den korte bane, herunder "robustgøre" akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der kan gives midler til merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser på sygehusene. Samtidig ønsker regeringen bl.a., at flere skal tage del i vagter og patientnært arbejde. Arbejdsmarkedets parter skal forhandle om akutplanen, og forventningen er, at de starter hurtigst muligt.
Der er et giga hul i sundhedsvæsnet, og derfor er der behov for akut handling. Det er afgørende, at midlerne bruges til at fastholde sygeplejersker og motivere dem, der har forladt sundhedsvæsenet, til at komme tilbage. Det betyder mærkbare løntillæg. Alle ønsker om, at sygeplejersker skal arbejde mere og tage del i vagter, kræver dialog samt respekt for frivillighed, faglighed og privatliv. Læs mere her.
Regeringen har foreslået af afskaffe en helligdag, højest sandsynligt Store Bededag, for at sikre finansiering til forsvaret. Regeringen har efterfølgende præciseret, at lønmodtagere bør kompenseres økonomisk for afskaffelsen.
På linje med vores hovedorganisation, FH, mener vi, at afskaffelsen af Store Bededag er en forringelse af lønmodtagernes rettigheder. Det skal forhandles i den danske aftalemodel. Hvis afskaffelse af Store Bededag stilles som krav, skal sygeplejerskerne selvfølgelig kompenseres økonomisk. Læs mere hos FH.
Et velfungerende sundhedsvæsen er en hovedprioritet for regeringen. De foreslår at problemer med rekruttering , udover de nævnte midler til bedre løn- og arbejdsvilkår, skal løses med:
Alle tre ting der bl.a. arbejdes med i Robusthedskommissionen, som fortsætter. Derudover skal et nationalt prioriteringsråd sikre mest sundhed for pengene. En strukturkomite skal se på sammenhænge mellem sektorer, faggrupper og geografi og svare på spørgsmålet om fremtidens organisering. Psykiatriplanen finansieres med yderligere 3 mia. kr. i den samlede 10-årige periode.
Helhedsløsninger for sundhedsvæsnet er nødvendige for, at der skabes en tro blandt sygeplejerskerne på, at vilkårene og arbejdsmiljøet bliver bedre. Manglen på kvalificerede medarbejdere er den reelle trussel. Vi har ikke brug for revolutioner eller store strukturreformer, men for mærkbare forbedringer i det samlede sundhedsvæsen til gavn for patienter og medarbejdere.
Den nye SVM-regering udråber udfordringerne i sundhedsvæsenet til en af hovedprioriteterne. ”Vi er blevet hørt", konstaterer Grete Christensen.
"Det sidste, sundhedsvæsenet har brug for, er at give sygeplejersker det sidste skub til at forlade...
DEBAT: Der er kun fire topprioriterede juleønsker på formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen ønskeliste til den ny regering. Og de handler alle om det samme.