Opråb fra sundhedsaktører: Åbenlyst behov for flere penge til sundhed

DEBAT: Nej, sundhedsvæsenet kan ikke bare køre længere på literen. I hvert fald ikke, hvis politikerne vil bevare den nuværende kvalitet, skriver en række faglige organisationer og patientforeninger i et fælles indlæg i Altinget.

Oprettet: 27.03.2019

Af Andreas Rudkjøbing, Bjarne Hastrup, Morten Freil, Torben Klitmøller Hollmann, Thorkild Olesen og Grete Christensen
Hhv. formand for Lægeforeningen, direktør for Ældre Sagen, direktør for Danske Patienter, formand for social- og sundhedssektoren i Foa, formand for Danske Handicaporganisationer (DH) og formand for Dansk Sygeplejeråd

Når politikerne på den ene side fortsat har høje forventninger til sundhedsvæsenet, men ikke vil finansiere det, der skal til for at leve op til en fagligt forsvarlig behandling og sygepleje, så må vi råbe vagt i gevær for patienternes og medarbejderes skyld.

I de seneste ti år er sundhedsudgifterne vokset med cirka en procent årligt. Men hvis det offentligt finansierede sundhedsvæsen skal følge med behovet for behandling og pleje, så skal budgetterne løftes med cirka to procent årligt frem imod 2025.

Det svarer til cirka tre milliarder kroner årligt i starten og fire milliarder kroner i slutningen af perioden fordelt på regioner og kommuner.

Sådan lyder det i et nyt fælles udspil fra de seks organisationer Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer (DH), Foa, Danske Patienter, Lægeforeningen og Ældre Sagen.

Og det er ikke noget, der er taget ud af den blå luft.

Tværtimod står det på en solid bund af viden, der er leveret af den uafhængige forskningsinstitution Vive i rapporten 'Flere ældre og nye behandlinger – Hvad kommer det til at koste?'.

Behov for ydelser vil drive opad

Det er nødvendigt med et langsigtet løft af sundhedsvæsenet, hvis der skal være råd til at tilbyde behandling og pleje på et uændret niveau, i takt med at der både kommer flere børn og flere ældre borgere, der ofte vil få et handicap med alderen med behov for behandling og pleje og samtidig være råd til de nye behandlinger og forbedringer, der kommer med udviklingen.

Det er jo åbenlyst, at når antallet af danskere over 75 år stiger med 36 procent til 2025, vil det drive behovet for sundhedsydelser opad.

For eksempel vil antallet af indlæggelser stige med 120.000, svarende til ni procent, til 2025.

Vores sundhedsvæsen er godt, men det er også presset. Allerede i dag bliver der løbet så stærkt flere steder, at det kan påvirke patientsikkerheden.

Der er overbelægning på medicinske afdelinger i alle dele af landet. Psykiatrien er stadig underdrejet efter mange års politisk nedprioritering.

År for år frem til 2050 er der udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Samtidig kommer der hele tiden nye behandlinger og ny teknologi.

Det redder og forbedrer liv, men det koster naturligvis også penge. Det er ikke muligt at klare den udfordring ved blot at køre lidt længere på literen.

Politikere skal lytte

Derfor håber vi, at Folketingets politikere – både de nuværende og de, der kommer på tinge efter valget – lytter til opfordringen.

Hvis vi i fremtiden vil sikre kvalitet i sundhedsvæsenet, så er det tvingende nødvendigt at tilføre de tilstrækkelige ressourcer.

En fremadrettet investering i sundhedsvæsenet er en investering i borgernes livskvalitet og derfor en vigtig prioritet for samfundet generelt. Det handler om ressourcer og tid til at kunne give god og forsvarlig behandling og omsorg.

Heldigvis ved vi, at politikerne har en ambition om et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Nu mangler vi blot, at de udviser rettidig omhu og investerer i et langsigtet løft af sundhedsvæsenets økonomi.

Sker det ikke, vil borgerne opleve et ringere sundhedsvæsen. Det kan ingen være tjent med.