Overblik FV19: Mange milliarder skal velfærdens vej

VALGKAMP: Uge for uge giver vi overblik over valgkampens udvikling på sundhedsområdet - og hvad vi mener om den. Den første uge bød på velfærdsløfter og fokus på økonomien på Aarhus Universitetshospital.

Oprettet: 16.05.2019

Valgkampen uge 1: Velfærdsdysten 

Partierne smed i den første uge af valgkampen milliarder til velfærden på bordet. Det er fint. Men det er ikke til at juble over, mener Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. De gør dog rigtigt i at se, at udgifterne til velfærd skal følge stigningen i antallet af ældre og børn. 

Milliarder til velfærd

I løbet af valgkampens første uge har både Venstre og Socialdemokratiet præsenteret planer for fremtidens velfærd. Begge partier vil bevare det nuværende velfærdsniveau ved at lade de offentlige udgifter følge udviklingen i antallet af ældre og børn. Det vil ifølge Finansministeriet kræve omkring 20,5 milliarder mere om året i 2025. Det er en ny udmelding fra Venstre men kendt politik for Socialdemokratiet. Til gengæld foreslår Socialdemokratiet en velfærdslov, der skal pålægge den siddende regering at lade det offentlige forbrug følge befolkningsudviklingen.

Ifølge Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen er udmeldingerne fra Venstre og Socialdemokratiet et skridt på vejen, men ikke nok til at gøre op med underfinansieringen af sundhedsvæsnet:

”Det er godt, at politikerne er opmærksomme på, at befolkningsudviklingen kræver flere penge til den offentlige sektor. Men sundhedsvæsnet er allerede underfinansieret, og på mange måder presset i knæ. De omtalte midler dækker udelukkende en status quo og giver ikke mulighed for at kompensere hverken for den nuværende underfinansiering og heraf lave normering, eller for nye behandlingsmetoder,” siger hun.

Begge partiers planer vil kræve et flertal i Folketinget efter valget, og de andre partier er splittede. Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er imod at bruge så mange penge på velfærd, mens SF og Dansk Folkeparti har lavet en aftale om, at de vil arbejde for 1 milliard ekstra til ældreområdet.

Farvel til omprioriteringsbidraget

Venstre har, som en del af deres velfærdsudspil, foreslået at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelse - altså de årlige to-procent besparelser, der har været pålagt uddannelserne siden 2016.  Det betyder, at alle partier i Folketinget nu, bortset fra Liberal Alliance, går ind for at afskaffe omprioriteringsbidraget.

”I Dansk Sygeplejeråd har vi arbejdet benhårdt for at fjerne besparelserne på sygeplejerskeuddannelsen, og det er en god nyhed, at der nu er et bredt flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget. Men det er ikke nok at holde op med at forringe uddannelserne. De skal også forbedres. Der skal investeres i god uddannelse og i praktikken, hvis vi skal uddanne sygeplejersker nok til at skabe et tåleligt arbejdsmiljø,” siger Grete Christensen.

Mangel på sygeplejersker

Sideløbende med valgkampen fortæller flere medier fortsat om konsekvenserne af manglen på sygeplejersker flere steder i landet. Mandag aften bragte TV Avisen en reportage fra Regionshospitalet Horsens, hvor der er 30 ubesatte sygeplejerskestillinger. Her fortalte sygeplejersken Kamilla om at få dårlig samvittighed over de opgaver, hun ikke kan nå og den afmagt, hun føler, når der ikke er tid til patienterne.

Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning fremlagde for et par uger siden 19 konkrete forslag til, hvordan sygeplejerskerne allerede fra næste år vil kunne få flere kollegaer, et udspil som flere professionshøjskoler har bakket op om:

”Vi skal både optage nogle flere sygeplejersker på uddannelsen og nedbringe frafaldet på uddannelsen. Det kræver blandt andet, at kvaliteten af såvel den teoretiske som den praktiske del af uddannelsen bliver bedre, og at nyuddannede sygeplejersker får en god overgang til arbejdslivet. Derudover skal vi sørge for, at sygeplejerskerne generelt har tilstrækkeligt gode arbejdsforhold til, at de også kan holde til at blive i faget. Og så går det altså heller ikke at blive ved med at lukke øjnene for, at sygeplejerskerne skal have en løn, der afspejler deres store ansvar og engagement,” siger Grete Christensen.

Valgkampsløfter til Aarhus Universitetshospital

Det nye supersygehus i Aarhus skal spare 1 milliard på grund af uventet store flytteomkostninger. Det har i den første uge af valgkampen betydet, at AUH har fyret 43 medarbejdere, heraf 26 sygeplejersker og radiografer, og varslet flere fyringer senere. Region Midt har bedt staten om et tilskud på 600 mio. kr. til hospitalet.

Anja Laursen, formand for Kreds Midtjylland, opfordrede i den forbindelse politikerne til at tage affære: ”Når hverdagen melder sig på den anden side af folketingsvalget, er det min klare opfattelse, at politikerne på Christiansborg helt anderledes seriøst bliver nødt forholde sig til, at sundhedsvæsenet – som forskerne har påvist – gennem en lang årrække har været underfinansieret. Deres tal siger 1 mia. kr. om året de seneste ti år. Virkningerne heraf viser sig i øjeblikket på hospitalsafdelinger landet over, hvor den faglige kvalitet i ydelserne til patienterne falder, og hvor medarbejderne arbejdsmiljø er voldsomt kritisabelt,” sagde Anja Laursen.

Efter at have brugt en nat på fødegangen på Aarhus Universitetshospital kort efter fyringsrunden meldte den radikale partiformand, Morten Østergaard ud, at hans parti vil give hospitalet en hjælpende hånd. Det samme gælder Enhedslisten og SF. Hverken Venstre eller Socialdemokratiet vil dog love noget inden valget.