DEBAT: I stedet for at afskære de unge fra at komme på den ungdomsuddannelse, de ønsker, bør man tilpasse gymnasiet, så det ikke kun er en motorvej til universitetet. Blandt andet ved at se på, hvordan der kan skabes et større professionsrettet fokus i fagene.
Debatindlæg bragt i Berlingske af Dorthe Boe Danbjørg, Dansk Sygeplejeråd, og Charlotte Gøtstad Sørensen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Regeringen ønsker flere unge over på en erhvervsuddannelse. Det kan der være god fornuft i, men det er der til gengæld ikke i metoden. Hvis man som foreslået hæver adgangskravene til gymnasiet, vil det blot skabe endnu større problemer. Det vil nemlig afskære en stor gruppe af unge fra at følge den mest naturlige vej mod nogle af de videregående uddannelser, som vi gerne vil have flere til at søge. Det gælder ikke mindst sygeplejerskeuddannelsen.
Som de fleste nok har opdaget, står vi med en alvorlig udfordring med både at rekruttere sygeplejersker til sundhedsvæsenet og studerende til sygeplejerskeuddannelsen. Siden 2019 er søgningen til uddannelsen faldet med hele 40 procent. Også de andre store professionsuddannelser oplever faldende ansøgertal.
Det vil kun blive værre, hvis man vælger at skærpe adgangskravet til de gymnasiale uddannelser. To nye analyser fra henholdsvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Gymnasier viser, at velfærdsuddannelserne især får mange studerende blandt studenter, der afslutter grundskolen med karakterer i den lave ende. Hæver man adgangskravene vil det altså sortere mange af de unge fra, som efter studentereksamen ville vælge at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog og lærer. Det er dybt problematisk. Ikke blot fordi det vil forstærke den negative udvikling i søgningen til sygeplejerskeuddannelsen og de andre velfærdsfag. Det er også problematisk, fordi man dermed overser, hvad det kræver at være sygeplejerske i dag. Sygeplejefaget er ikke bare godt håndelag og varme hænder.
Det sundhedsvæsen, vi uddanner sygeplejersker til, er komplekst og højteknologisk og kræver både brede og specialiserede kompetencer. Det kræver viden om blandt andet anatomi, fysiologi og psykologi. Som sygeplejerske skal du eksempelvis kunne mestre medicinregning, og det kræver matematiske færdigheder. Ligesom biologi er en forudsætning for at forstå de kemiske processer i kroppen.
Derfor giver det også god mening, at mange studerende på sygeplejerskeuddannelsen kommer med de studiekompetencer, som man opnår i gymnasiet.
I stedet for at afskære de unge fra at komme på den ungdomsuddannelse, de ønsker, bør man tilpasse gymnasiet, så det ikke kun er en motorvej til universitetet. Blandt andet ved at se på, hvordan der kan skabes et større professionsrettet fokus i fagene.
Eksempelvis har eleverne på gymnasierne mulighed for at følge Akademi for Talentfulde Unge, som er et tilbud til akademisk talentfulde elever. Her er fokus rettet mod de akademiske videregående uddannelser. Det kunne være relevant at etablere tilsvarende akademi for unge rettet mod professionsuddannelserne.
Lige nu virker det som om, at regeringen mest satser på at presse de unge derhen, hvor vi alle gerne ser flere af dem. Det har alle dage været en dårlig motivation. Hvor er de politiske planer, som vil gøre det mere attraktivt at vælge velfærdsuddannelserne til?
2.043 har søgt sygeplejerskeuddannelsen som første prioritet via kvote 2. Det er et fald på 40 pct. siden 2019. Katastrofe, mener DSR.
DEBAT: Vi er trætte af, at manglen på sygeplejersker ofte reduceres til en mangel på hænder. Det er en sproglig diskrimination uden hold i virkeligheden, skriver sygeplejestuderende Nicolaj Laue Juhl...
Med et nyt uddannelsesudspil vil Danske Regioner styrke praktikken, gøre det nemmere at skifte spor og sikre mere strategisk dimensionering af uddannelserne.