Sådan forebygger du hudskader ved brug af FFP3-masker

FFP3-masker skal primært bruges i forbindelse med alvorligt syge covid-19-patienter. De tætsiddende masker kan efter længere tids brug give hudskader, som dog kan forebygges, fortæller en af Danmarks førende tryksårssygeplejersker.

Oprettet: 27.03.2020
Christina Sommer
Sådan forebygger du hudskader pga. FFP3-masker
  • Påfør barrierecreme på næse og kinder. Det forebygger masseration, hvor huden opløses pga. længerevarende kontakt med fugt eller vand, hvilket igen øger risikoen for friktion og hudskader.
  • Påfør silikonetape eller tynd skumbandage på udsatte steder. Det er især velegnet bag på eller oven for ørerne, hvor der især kommer tryk fra maskens elastik eller beskyttelsesbriller. Det nedsætter friktion og derved også risiko for træk i huden, som kan medføre skader.
  • Hold jævnligt pauser uden maske.

Læs mere om brug af masker her

Kilde: Tryksårssygeplejerske Aase Fremmelevholm, Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense Universitetshospital.

Ifølge Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen skal ansigtsmasker af typen FFP3 primært bruges i forbindelse med alvorligt syge covid-19-patienter, det vil sige, patienter, som er indlagt på infektionsmedicinske eller intensive afdelinger.

Efter længere tids brug kan maskerne dog medføre hudgener f.eks. rødme, hudløshed og blå mærker. Det viser aktuelle erfaringer fra sundhedspersonale i især Italien og Portugal, som også er blevet bemærket af europæiske tryksårssygeplejersker, deriblandt Aase Fremmelevholm fra Plastikkirurgisk Afdeling Z på Odense Universitetshospital.

Hun har beskæftiget sig med tryksår og forebyggelse af tryksår i årtier og har også diskuteret den aktuelle problematik med flere kolleger de seneste dage:  

”Hudproblemerne skyldes især den varme, fugt og deraf følgende friktion (gnidning, når masken ikke sidder så godt fast pga. fugt, red.), som kan opstå ved længere tids brug af maskerne. Og de ses især på udsatte steder som kindben, næse og pande, men også bag ørerne, hvor huden sidder tæt på knoglerne,” fortæller hun.

Creme, tape og skumbandager

Ifølge Aase Fremmelevholm vil en del af hudgenerne dog kunne forebygges ved hjælp af barrierecreme, silikonetape eller tynde skumbandager med silikone. Det er standardsortiment på alle danske sygehuse og bruges typisk ved pleje af patienter med sart hud, hudproblemer og/eller tryksår.

Barrierecremen forebygger masseration, hvor huden opløses pga. længerevarende kontakt med fugt eller vand, hvilket igen øger risikoen for friktion og hudskader. Silikonetapen og de tynde skumbandager nedsætter friktion og derved også risiko for træk i huden, som kan medføre skader.

”Jeg vil derfor anbefale sygeplejersker og andre medarbejdere at smøre et tyndt lag barrierecreme på kinder og næse, før masken tages på. De kan også bruge skumbandager eller silikonetape på udsatte steder, hvilket man har gode erfaringer med i Belgien,” siger hun og anbefaler også regelmæssigt skift af masker og pauser:  

”I øjeblikket prøver vi her på OUH at anvende barrierecreme, evt. suppleret med tynde skumbandager. Jeg har forhørt mig hos nogle af intensivsygeplejerskerne, og de fortæller, at de er gode til at skifte masker og holde pauser, og at de kun oplever mærker efter elastikken. Men de kommer til gengæld meget hurtigt”.

Portugiserne er enige

Aase Fremmelevholm henviser desuden til en ny guideline om forebyggelse af hudskader i forbindelse med brug af værnemidler som masker, visir og beskyttelsesbriller og også respiratorudstyr, som den portugisiske sårforening APTFeridas netop har offentliggjort.

Guidelinen er netop sendt til ekspertgodkendelse i den europæiske tryksårsorganisation EPUAP og er blevet til i hast som følge af covid-19-pandemien og et stort behov for råd til at forebygge hudskader fra sundhedspersonale i bl.a. Portugal og Italien. Også her anbefales brug af silikonecreme, silikonetape og tynde skumbandager.

”Vi har nok alle set de billeder af ansigter med blå mærker og trykskader, som sygeplejersker fra bl.a. Italien har delt på de sociale medier de seneste uger. Det er så vigtigt at lære af deres erfaringer og få de nye anbefalinger bredt ud til alle andre sygeplejersker, så vi kan forebygge eventuelle hudskader også her i Danmark;” siger Aase Fremmelevholm.

Find den nye guideline fra den portugisiske sårforening APTFeridas her