Sjælland er hårdere ramt end andre landsdele

De sjællandske kommuner får brug for mere uddannet plejepersonale for at kunne klare presset, når det stadigt stigende antal ældre borgere skal have behandling og sundhedspleje.

Oprettet: 23.10.2017
Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, har en fast opgave som kronik-skribent i Sjællandske Medier. I det seneste 'Synspunkt' skriver hun om de store udfordringer, sundhedsvæsenet på Sjælland står over for:

Der er opstået en ny rollefordeling i det nære sundhedsvæsen.

Kommunerne har nu fået langt større ansvar for sundhed.

Den opgave kan blive svær at løfte på Sjælland, som har særlige demografiske udfordringer at slås med.

For tiden kæmper en række sjællandske kommuner også med, at lægevagtsystemet er på nippet til at bryde sammen. Og på grund af store besparelser oplever mange af regionens sygehuse nu både aflyste operationer og massive arbejdsmiljømæssige udfordringer.

Hvis rolleskiftet skal lykkes, er det derfor helt nødvendigt, at kompetencerne også udvides.

Der er både behov for et bredt løft af den generelle sygepleje og for et styrket fokus på specialiserede kompetencer -men i høj grad også for at gennemføre flere tværgående indsatser. Og så skal vi tænke fremtidens sundhedsydelser i et mere bæredygtigt perspektiv på tværs af traditionelle siloer og sektorgrænser .

Demografisk udfordring

På Sjælland er opgaven tungere end i andre landsdele.

Inden længe står kommunerne nemlig med en endnu større udfordring, når de skal klare pleje og behandling af det voksende antal ældre borgere.

For ifølge tal fra Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling har kommunerne i Region Sjælland de ringeste normeringer af sygeplejersker pr. 1000 borgere over 65 år i hele landet.

Så de sjællandske kommuner og sygehuse er slet ikke gearet til det ' ældre-boom', den nærmeste fremtid vil medføre. Fremtiden bringer således ikke kun nye ældre medborgere, der lever et aktivt, sygdomsfrit liv og passer sig selv i eget hus eller lejlighed.

For ud over at danskerne kommer til at leve meget længere, så bliver skaren af ældre mennesker også meget mere behandlingskrævende.

Der bliver flere kronisk syge at behandle og flere plejehjemsbeboere at tage sig af. Og på Sjælland bruges der allerede nu mange penge på at behandle kroniske patienter.

Den demografiske udfordring for lige netop Sjælland går på, at mere end hver fjerde borger i 2030 vil være over 65 år. Og antallet af borgere over 80 år stiger frem mod 2030 med 85 procent sammenlignet med en stigning på landsplan med 69 procent.

Så der er behov for at tænke på nye måder. Blandt andet vil det give god mening at give større ansvar til sygeplejersker -og at tænke i uddannelse af specialiserede sygeplejersker til opgaverne i kommunerne.

Problemet er dog, at Region Sjælland både har store problemer med at rekruttere og med at fastholde sygeplejersker i jobbet i en stressende hverdag, hvor overblikket ofte mangler.

Udfordringerne med at fastholde sygeplejerskerne har flere konsekvenser.

Blandt andet har relativt uerfarne sygeplejersker vanskeligt ved at få den nødvendige oplæring og klare de mange komplekse patienters behov for observation og pleje.

Det er uholdbart for patientsikkerheden og belastende for sygeplejerskerne selv. Det er særligt bekymrende, fordi vi også ser en tendens til, at patienterne er indlagt i kortere tid og har et meget forskelligartet behandlingsbehov, mens de er indlagte.

Samtidig er det omkostningsfuldt med en høj personaleomsætning, hvor der ofte skal gennemføres ansættelsesprocesser og oplæres nye medarbejdere.

Psykisk arbejdsmiljø

Men kommunerne på Sjælland kan være med til at vende tendensen ved blandt andet at styrke fagligheden.

Det kan for eksempel gøres ved at uddanne flere sygeplejersker i specialuddannelse i psykiatri og avancerede kliniske sygeplejersker, som blandt andet kan afhjælpe den akutte lægemangel.

Det er dog også afgørende, at der etableres kendte karriereveje og vedvarende karriereudvikling for den enkelte med mulighed for videreuddannelse gennem professionelle karriereplaner.

Og så skal der arbejdes målrettet på arbejdspladserne for at styrke det psykiske arbejdsmiljø -herunder gode relationer og samarbejde.

Der skal også tænkes nyt, når det gælder behandling.

Traditionelt har det været den alment praktiserende læge, der henviser borgerne til de specialiserede tilbud, og sundhedsopgaverne i kommunerne har været koncentreret om hjemmesygeplejen.

Fremover skal vi organisere det nære sundhedsvæsen ud fra borgernes behov.

Det kunne for eksempel være med telemedicinsk behandling af KOL-patienter, som det gøres i CAPTAIN-projektet på Nordsjællands Hospital. Her er individuelle og behovsrettede tilbud udviklet i et samarbejde mellem en række læger og sygeplejersker.

Borgerens kontroller er erstattet af åben telefontid hver formiddag, mulighed for subakutte lægebesøg samt en årlig længerevarende samtale med kontaktsygeplejerske og læge.

Borgeren får dermed et bedre liv, mens læger og sygeplejersker får større overblik og kvalitet i behandlingen.

Og sundhedsvæsenet slipper for dyre kontroller samt en række bekostelige genindlæggelser.