Skæbneuger for sundhedsvæsenets økonomi er skudt i gang

I de kommende uger forhandler regeringen og Danske Regioner og KL om næste års økonomiaftale – herunder hvor mange penge, der skal bruges på sundhed. Resultatet kan være afgørende for, om sygeplejersker og andre ansatte får mere eller mindre travlt i de kommende år.

Oprettet: 27.08.2019
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk

De årlige armlægninger om sundhedsvæsenets økonomi mellem regeringen og Danske Regioner samt KL er i gang. For enden af bordet sidder en ny socialdemokratisk finansminister, Nicolai Wammen, men om regeringsskiftet også betyder flere penge til sundhedsvæsenet, er uvist.

I de kommende år kommer der både flere børn og flere ældre, og det giver travlhed på sygehusene og i kommunerne. Så langt er alle enige. Regeringen har allerede tilkendegivet, at der skal findes dækning for udgifter, der skyldes befolkningsudviklingen. Striden kommer til at stå om, hvorvidt der også skal findes penge til at gøre det bedre end i dag.

Arbejdspresset skal ned

Ifølge Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, er der akut brug for at investere i både det regionale og det kommunale sundhedsvæsen.

“Så længe personalet har så travlt som vi ser i dag, er det ikke nok kun at lade udgifterne følge befolkningsudviklingen. Lige nu består hverdagen på mange sygehuse af overbelægninger, underbemanding og nedskæringer, og også ude i kommunerne må der løbes for stærkt. Der en forventning om, at det nære sundhedsvæsen løfter flere opgaver, men det kræver, at der følger ressourcer med.”

Derfor er budskabet klart:sundhedsudgifter

”Arbejdspresset skal ned, og samtidig skal der også være penge til at dække de stigende medicinudgifter og nye behandlingsmetoder. Det er der ikke råd til, hvis man fortsætter med det nuværende niveau. Og det er ikke medarbejderne der skal betale prisen,” siger Grete Christensen.

Hun henviser til en rapport fra Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd, der viser, at der er brug for at investere ikke én men to mia. kr. mere om året i det regionale sundhedsvæsen, hvis ikke danskerne skal opleve, at det bliver ringere. Dertil kommer stigende udgifter i det nære sundhedsvæsen.

Der mangler penge til personale

Samme budskab lyder fra både Danske Regioner og KL. Både i det regionale og det kommunale sundhedsvæsen mærker man presset fra flere ældre og flere med kroniske sygdomme.

Alene at skulle finansiere de flere ældre og flere mennesker med en kronisk sygdom vil ifølge Danske Regioner koste 1,1 milliard kroner mere i 2020.

”Men før vi kan ansætte mere personale til at tage hånd om de flere patienter, skal vi sørge for at dække øgede udgifter til blandt andet ny og mere effektiv medicin og moderne teknologi. På den måde adskiller sygehusdriften sig meget markant fra driften på de fleste andre velfærdsområder”, siger formand i Danske Regioner Stephanie Lose i en pressemeddelelse.

Det danske sundhedsvæsen er billigt

Sammenligner man med andre lande, bruger Danmark da også relativt få penge på sundhed. Ifølge en ny opgørelse, som sundhedsøkonom og professor Jes Søgaard har foretaget for Politiken, bruger de fleste af de lande, som vi normalt sammenligner os med, flere penge på sundhed, end vi gør. Og sådan har det været i årtier. Blandt 22 højt udviklede lande, ligger Danmark i den laveste tredjedel.

Sygehusvæsen under pres

Siden 2009 er:

  • Antallet af patienter i somatikken steget med 13 procent
  • Antallet af patienter i psykiatrien steget med 40 procent
  • Det sundhedsfaglige personale er steget med 3,5 procent
  • Udgifterne til sygehusmedicin er steget med 67 procent

Kilde: Danske Regioner


Forhandlingerne om næste års økonomi i kommuner og regioner startede den 21. august med et såkaldt sættemøde i Finansministeriet. Med til møderne er centrale ministre og repræsentanter fra Danske Regioner og KL. Forhandlingerne fortsætter i de næste par uger.