Statsligt ansatte siger ja til OK21

Ved en urafstemning har de statsligt ansatte stemt ja til overenskomstaftalen for de næste tre år. Det meddeler Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU.

Oprettet: 22.04.2021
Lotte Dahlmann, ldh@dsr.dk

Den statslige aftale omfatter cirka 1000 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, som blandt andet arbejder i fængsler og i undervisningssektoren.

Ifølge aftalen får de statsligt ansatte en forventet lønstigning på 5,05 pct de kommende tre år.

Foruden lønstigninger og en seniorordning omfatter aftalen på det statslige område bla. en seniorbonusordning og en fælles arbejdstidsaftale for undervisere i staten.

Overenskomsten har virkning fra 1. april 2021 og gælder i tre år.

Læs mere om OK21 for det statslige område