Store forhåbninger for Sammen om DSR

DSR’s ekstraordinære kongres har budt på livlig debat om det kongresforslag, hovedbestyrelsen fremsatte, samt et væld af store og små ændringsforslag.

Oprettet: 22.06.2017
Emma Tram, emt@dsr.dk

På DSR’s ekstraordinære kongres i Nyborg var nogle kongresmedlemmer positive og forhåbningsfulde, men en del stemmer udtrykte skuffelse over, at ændringerne ikke var større. En af dem, der var på talerstolen med kritik var Helle Mathiasson, Kredsbestyrelsesmedlem i Hovedstaden: 

Ekstraordinær kongres 2017 - voxpop - Helle Mathiasson -kvadratisk”Jeg synes ”Sammen om DSR” har været en spændende proces, men jeg blev lidt skuffet, da jeg så hovedbestyrelsens udkast. For som jeg også gik op og sagde, så synes jeg det var lidt fluffy med mange fine ord og ikke så meget handling.” 

Helle Mathiasson er dog alligevel håbefuld om fremtiden for projektet: 
”Jeg håber på, at vi forankrer os, og at vi bliver en mere moderne fagforening som fornyer os med de nye krav og behov der er for os.” 

Fremtidsdrømmene er hun bestemt ikke ene om, for blandt kongressens medlemmer er der mange ønsker til, hvordan sammen om DSR skal fortsætte. 


Hvad håber du der kommer til at ske med sammen om DSR fremover?  

Ekstraordinær kongres 2017 - voxpop - Ken Strøm Andersen - kvadratiskAt vi reelt får lavet bottom-up processer. At hovedbestyrelsen lytter til kongressen og forstår hvad der sker derude. 
-    Ken Strøm Andersen, Kredsnæstformand Hovedstaden

 

 

 

Ekstraordinær kongres 2017 - voxpop - Bjarne Rask Andersen - kvadratiskAt det fortsætter. Det er jo intentionen med den her kongres. 
-    Bjarne Rask Andersen, Kredsbestyrelsesmedlem Sjælland

ekstraordinaer_kongres_2017_-_voxpop_-_ida_pedersen_-_kvadratiskAt der kommer større samarbejde på tværs, for der er brug for det. Jeg håber også, at vi bliver endnu bedre til at komme ud på arbejdspladserne hvor vi får nogle andre input end vi får fra TR. 
-    Ida Pedersen, Kredsbestyrelsesmedlem Nordjylland

 

 

Ekstraordinær kongres 2017 - voxpop - Helle Kruse Hansen - kvadratiskJeg håber, at menige medlemmer også kommer til at kunne mærke at de har bedre mulighed for at få en direkte indflydelse i organisationen. 
-    Helle Kruse Hansen, Kredsbestyrelsesmedlem Syddanmark