Stram finanslov med lidt ekstra til sundhed

Regeringens forslag til finanslov for 2023 lægger op til mange økonomiske stramninger. I det lys er det positivt, at sundhedsvæsenet får tilført lidt flere midler, men det er langtfra nok, mener Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 31.08.2022
Lotte Dahlmann, ldh@dsr.dk
Claus Bech

Regeringens forslag til finanslov indvarsler smalhals i 2023. Sundhedsvæsenet og ældreområdet fremhæves som prioriterede områder, som vil få tilført ekstra midler.

Ved præsentationen onsdag fremhævede finansminister Nicolai Wammen (S), at finanslovsforslaget kan koges ned til:

”Bekæmpe inflation, udvise ansvarlighed og prioritere sundhed – herunder psykiatrien og ældre.”

Regeringen lægger nemlig op til at prioritere en styrkelse af sundhedsområdet, herunder psykiatrien og ældre. Pengene skal komme fra dels fra SSA-reserven (tidligere satspuljen) og den såkaldte forhandlingsreserve med en milliard kroner frem til 2026 – dog kun med 600 millioner kroner i 2023, fordi der er behov for at bremse økonomien op for at dæmpe inflationen, pointerede Nicolai Wammen.

Formand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen siger:

”Jeg anerkender, at regeringen sætter midler af til sundhedsvæsenet i en situation, hvor økonomien er udfordret af inflation, høje energipriser og krig i Europa. Og det er godt, at økonomiaftalerne skal følge med demografien i kommuner og regionerne. Men det er bare ikke nok, når vi ser på de store udfordringer i sundhedsvæsenet med mangel på kompetente medarbejdere. Vi står overfor et sundhedsvæsen, som har voksende ventelister og en psykiatri i krise. Det går ud over patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingen i sundhedsvæsenet.”

 

Plads til bedre løn til sygeplejersker

På pressemødet i Finansministeriet, blev Nicolai Wammen spurgt, om han – i lyset af en stram finanslov – er enig i statsminister Mette Frederiksens udmelding om at se på lønnen til offentligt ansatte:

”Hvis vi skal kunne give børn og ældre gode trygge rammer og ordentlig pleje og omsorg, har vi brug for, at vi kan få folk, der gerne vil arbejde med velfærd i fremtiden. Men vi har allerede problemer med at rekruttere i dag. Det handler om mange ting – og det handler også om løn”, svarede Nicolai Wammen.

Grete Christensen er enig:

”I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at bedre løn til sygeplejersker og andre kernemedarbejdere i velfærdssamfundet er en forudsætning – ikke en hindring – for at vi kan komme igennem krisen. Velfærdssamfundet sikrer blandt andet, at folk kan få hjælp, hvis de bliver syge og uarbejdsdygtige. Det er god og samfundsansvarlig økonomi, og derfor bør regeringen ikke tøve med at sætte handling bag ordene om, at løn er en del af løsningen på velfærdssamfundets udfordringer.”

Læs mere om finanslovsforslaget 2023