Sundhedsaktører: Psykiatrien kræver lige så mange dødsofre som corona. Hvorfor handler vi anderledes?

DEBAT: Vi bør tage handlekraften under coronaepidemien med ind i psykiatrien, der stadig behandles anderledes end andre sundhedsudfordringer, der rammer lige så store dele af befolkningen og kræver lige så mange liv, skriver psykiatere, læger, sygeplejersker, psykologer og FOA.

Oprettet: 15.06.2022

Debatindlæg bragt i Altinget den 13. juni. Underskrivere: Grete Christensen, Merete Nordentoft, Camilla Noelle Rathcke, Dea Seidenfaden, Nina Tejs Jørring, Ida Ingeholm Klinkby, Torben Klitmøller Hollman, Mads Engholm, fra henholdsvis Dansk Sygeplejeråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Lægeforeningen, Dansk Psykolog Forening, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Foreningen af Yngre Psykiatere, FOA og Bedre psykiatri.

Alle sejl blev sat til for at undgå smitte, svær sygdom og død under coronaepidemien. Fra marts 2020 til 1. juni 2022 er i alt 6.368 mennesker i Danmark døde af eller med corona. Dermed er Danmark ifølge Our World in Data blandt de vestlige lande, hvor færrest er døde af eller med corona per indbygger.

Indsatsen har været imponerende og har kun været mulig i kraft af beslutninger og investeringer med bred opbakning i Folketinget.

Vi kunne ønske os en tilsvarende handlekraft, når det gælder tiårsplanen for psykiatri. Mennesker med psykiske lidelser lever i gennemsnit 10-15 år kortere end den øvrige befolkning, hvilket svarer til, at der blandt mennesker med psykiske lidelser hvert år er 5.670 ekstra dødsfald.

Dermed koster overdødelighed i psykiatrien næsten ligeså mange liv årligt, som hele coronaepidemien i Danmark hidtil har forårsaget.

Den 6. april 2020 holdt Mette Frederiksen en tale, hvor hun påpegede, at: "Hvert eneste dødsfald er en tragedie: Mine tanker og medfølelse går til jer efterladte. Tænk hvis der var samme respekt og handlekraft i forhold til dødsfald, der skyldes psykisk sygdom."

Men handlekraften og investeringerne i psykiatrien lader vente på sig. Sundhedsminister Magnus Heunicke har lovet, at der kommer en 10-årsplan inden næste folketingsvalg, men hvis investeringerne i 10-årsplanen skal ske inden næste folketingsvalg, så haster det.

Der er opbakning til planen på tværs af Folketingets partier. Snart forhandles den sidste finanslov i denne valgperiode, og hvis der skal afsættes penge til tiårsplanen, så må forhandlingerne komme i gang nu - vi kan ikke afvente en lang møderække.

Solidt fagligt oplæg til plan

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udarbejdet et fagligt oplæg til en tiårsplan for psykiatrien. Et bredt udsnit af brugerorganisationer og faglige organisationer har været inddraget i processen, og der er stor enighed om både om udfordringerne og om prioritering af indsatserne.

Der er i alt 37 anbefalinger. Blandt de højest prioriterede indsatser er:

  1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet
  2. Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse
  3. Indsats for afstigmatisering af psykisk lidelse
  4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
  5. Forskning og udvikling

Politikerne har allerede modtaget et glimrende fagligt oplæg fra Sundheds- og Socialstyrelsen, nu skal fokus være på at finde de nødvendige milliarder.

Faglig udvikling og resurser afgørende for rekruttering

"Vi har ikke hænderne," siger statsministeren.

Der stod imidlertid heller ikke tusindvis af podere eller hundredevis af programmører parat, da coronaepedimien brød ud, men det lykkedes hurtigt, at rekruttere og opkvalificere personalet. Det er rigtigt, at der mangler sundhedsprofessionelle i psykiatrien. Men løsningen er ikke at forhale udviklingen af en vigtig del af sundhedsvæsenet.

Tværtimod. En sektor, som får de nødvendige ressourcer, og som prioriterer høj faglighed og udvikling, er attraktiv at arbejde i. En ambitiøs tiårsplan for psykiatri vil derfor bidrage til, at man kan rekruttere og ikke mindst fastholde mange dygtige og engagerede medarbejdere med relevante, faglige baggrunde.

Psykiske sygdomme rammer os alle

Hver tredje af os får brug for psykiatrisk behandling i løbet af et livsforløb, og psykisk sygdom findes i næsten alle familier. Desuden udgør psykisk sygdom ofte en urimelig stor belastning for de pårørende, fordi behandlingen og støtten ikke fungerer.

Selvom psykisk sygdom findes i alle samfundslag, er lidelserne forbundet med stor social ulighed, der kommer til udtryk ved, at de svagest stillede bliver hårdest ramt.

Psykiske sygdomme er folkesygdomme, som tegner sig for 25 procent af sygdomsbyrden i Danmark. Til sammenligning udgør hjertekarsygdomme og kræft henholdsvis 17 procent og 15 procent.

Både når det gælder hjertekarsygdomme og kræftområdet, har der været en ambitiøs indsats, der har forbedret behandlingen og nedbragt dødeligheden markant. Hvis vi ønsker at skabe en lignende positiv udvikling, når det gælder psykisk sygdom, kræver det en indsats, der er ligeså ambitiøs og målrettet.

Tallene for overdødelighed for personer med psykisk sygdom kalder på, at der handles resolut på en række områder. Men der er bemærkelsesværdig mangel på aktivitet.

Kunne man forestille sig nogen anden befolkningsgruppe, som havde så dårlig livstidsprognose, uden at det gav anledning til et massivt offentligt fokus og førte til politisk handling?

Hvis der dukkede en ny farlig coronavariant op, er vi overbeviste om, at politikerne både finder pengene og de manglende hænder.