Sundhedsplejersken er afgørende for en god start på livet

Folketingets børneudvalg holder onsdag en høring om effekten af den tidlige indsats over for børn. Sundhedsplejersker spiller en uvurderlig rolle, og der er brug for flere af dem, mener Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 10.05.2017
Mads Mostrup Jensen, mmj@dsr.dk

Sundhedsplejerskernes ekspertise og erfaring er helt afgørende for, at børn får en god start på livet.

Det fastslår formand Grete Christensen forud for en høring på Christiansborg onsdag eftermiddag, hvor Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har inviteret eksperter og fagfolk til en debat om betydningen af den tidlige indsats.

For Dansk Sygeplejeråd er der ingen tvivl om, at sundhedsplejerskerne spiller en helt unik rolle i bestræbelserne for at sikre alle børn de bedst mulige forudsætninger for en god barndom – og derigennem for et godt liv.

”Grundstenene til børn og unges trivsel bliver grundlagt allerede inden fødslen. Det handler om at skabe en stærkt bånd mellem barn og forældre og om at klæde forældrene ordentligt på til at varetage barnets behov. Den opgave er sundhedsplejerskerne med til at løfte, og det er ekstremt vigtigt, at de har muligheden for at gøre deres arbejde ordentligt,” siger Grete Christensen.

Problemer tages i opløbet

Sundhedsplejerskerne kommer ud til 99 procent af alle børnefamilier i løbet af barnets første leveår, og det er ikke kun de socialt udsatte familier, der har brug for hjælp. Ni ud af ti børn får bemærkninger af sundhedsplejersken i løbet af det første leveår. Det kan være helt banale ting omkring amning eller vægtforøgelse, men ved at sætte tidligt ind med råd og vejledning, kan sundhedsplejersken tage små udfordringer opløbet inden de udvikler sig til alvorlige problemer senere i livet.

Desværre må Dansk Sygeplejeråd konstatere, at hjemmebesøgene er under pres. Sundhedsplejersker har fået mange nye opgaver, efterhånden som kommunerne har indset, at deres ekspertise kan bruges på en række andre områder. Det kan for eksempel være opfølgende hjemmebesøg, når et barn er blevet udskrevet fra sygehuset, som ledere af grupper for sårbare forældre eller i integrationsindsatsen over for flygtningefamilier.

De nye opgaver betyder, at flere kommuner har svært ved at besætte ledige stillinger, og nogle har været nødt til at søge dispensation til at ansætte sygeplejersker uden den nødvendige uddannelse.

Flere skal uddannes

Under den nuværende ordning bliver der uddannet 100 nye sundhedsplejersker om året, men ifølge Dansk Sygeplejeråds beregninger bør der uddannes mindst 120, hvis manglen ikke skal vokse yderligere.

”Det er kun positivt, at kommunerne udnytter sundhedsplejerskernes faglighed på nye områder. Men det må ikke gå ud over den tidlige, forebyggende indsats,” siger Grete Christensen.

”Hvis der bliver skåret ned på hjemmebesøgene, risikerer vi at tabe tusindvis af børn på gulvet. Der skabes grobund for menneskelige tragedier, som i sidste ende kommer til at koste samfundet dyrt,” fastslår Dansk Sygeplejeråds formand.

Ved høringen på Christiansborg deltager blandt andre børne- og socialminister Mai Mercado, tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen og næstformanden for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Dorte Fischer.

Læs DSR-notatet  Tænk på børnene og vores fremtid - styrk sundhedsplejen