Sundhedsplejersker kan spotte mistrivsel tidligt

Mere end hvert tiende barn og ung i hovedstadsområdet er ramt af psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom. Sundhedsplejerskerne kan ofte opspore mistrivsel, når børnene er helt små, viser en ny rapport.

Oprettet: 11.01.2023
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk
Baby undersøges af sundhedsplejerske
Foto: Lena Rønsholdt

Sundhedsplejersker kan spille en nøglerolle i at opspore begyndende mistrivsel og forebygge, at det udvikler sig til psykiske problemer og psykisk sygdom.

Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der også bekræfter, at der er al mulig grund til at tænke opsporing og forebyggelse tidligt.

Således har hele 10,8 procent af børnene i Region Hovedstaden mindst et tegn på psykisk mistrivsel, når de går ud af skolen. Samtidig har næsten 12 procent en psykisk diagnose som ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse eller OCD.

Sundhedsplejersker ser de tidlige tegn på mistrivsel

Rapporten bygger på sundhedsplejerskernes journaler fra 17 kommuner i Region Hovedstaden. Sammen med nationale registerdata fra børne- og ungdomspsykiatrien har det gjort det muligt at undersøge sammenhænge mellem trivsel og udvikling tidligt i livet og senere psykisk sygdom.

”Vi finder, at den mistrivsel, som sundhedsplejerskerne ser i indskolingsalderen, i nogle tilfælde forfølger børnene helt til udskolingsalderen eller udvikler sig til egentlig psykisk sygdom, inden de fylder 16 år,” siger Katrine Rich Madsen, der børneforsker og forskningsleder og medforfatter af rapporten, i en pressemeddelelse.

Stort forebyggelsespotentiale

Eksempelvis har børn, der i indskolingsalderen har problemer i forholdet til jævnaldrende, hele fire gange så stor risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk udviklingsforstyrrelse sammenlignet med deres klassekammerater.

I enkelte tilfælde kan mistrivsel spores helt tilbage til 8-10 måneders alderen. Således viser rapporten, at unge, som i deres første leveår fik en bemærkning til ernæring, har en øget risiko for at mistrives i skolen og at have det svært i forholdet til jævnaldrende.

Ifølge Katrine Rich Madsen, viser resultaterne, at sundhedsplejersken spiller en vigtig rolle i at opspore de børn, der ikke trives, og som er i risiko for senere psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom. Sundhedsplejersken møder barnet og dets familie i første leveår og ved ind- og udskolingsundersøgelsen og er derfor med til give de mest sårbare børn og deres familier den støtte og vejledning, der er nødvendig for at forebygge yderligere udvikling af psykisk mistrivsel og psykisk sygdom.

”Denne viden om sundhedsplejerskernes store forebyggelsespotentiale kan forhåbentlig bruges til at sætte fokus på, at man skal systematisere og styrke indsatser til at sikre tidlig hjælp til sårbare børn og unge,” siger hun.

Læs rapporten 'Psykisk mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og unge'