Sundhedsreform løser ikke det grundlæggende problem

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en politisk aftale om en sundhedsreform. Den indeholder flere gode delelementer, men løser ikke det grundlæggende problem. Skal vi kunne sikre patienterne ordentlig kvalitet og medarbejderne rimelige arbejdsvilkår, kræver det flere penge.

Oprettet: 26.03.2019
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk

Arbejdspresset på sundhedsvæsenets medarbejdere har nået et kritisk niveau, hvor det risikerer at gå ud over patientsikkerheden. Normeringerne er for dårlige, og der mangler sygeplejersker i hele landet. Det er ifølge Grete Christensen de væsentligste udfordringer i sundhedsvæsenet lige nu.

I det lys er der flere gode elementer i den aftale om en sundhedsreform, som regeringen og Dansk Folkeparti kommer til at gå til valg på. Blandt andet vil regeringen og DF øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen med 2.000 flere studerende i perioden 2019-2022.  

”Vi er nødt til at skaffe flere sygeplejersker for at kunne lette arbejdspresset. Lige nu er arbejdstempoet på kanten af det forsvarlige rigtig mange steder, og det går ud over både patienterne og medarbejderne. Derfor er det et vigtigt skridt, at regeringen vil uddanne flere sygeplejersker, forbedre arbejdsmiljøet og give sygeplejersker mere selvstændighed i opgavevaretagelsen”, siger Grete Christensen.  

Når det er sagt, mener Grete Christensen dog også, at der er grund til at forholde sig kritisk til aftalen. Den løser nemlig ikke det grundlæggende problem i sundhedsvæsenet:

”Sundhedsvæsenet skriger på ressourcer, og vi er nået til et punkt, hvor mange medarbejdere ikke længere kan se sig selv i jobbet. De er pressede, stressede og frustrerede over ikke at kunne levere den kvalitet, de gerne vil. Det kan jeg ikke se, at man løser med den her reform. Det vil kræve, at man også afsætter de nødvendige penge til den daglige drift.” 

Aftalen om sundhedsreformen blev fremlagt af regeringen og DF på et pressemøde tirsdag den 26. marts. Om reformen bliver til virkelighed, afhænger af om regeringen har flertal efter et valg.

 

Hovedelementer i sundhedsaftalen

 

Styrkede patientrettigheder

Bedre støtte og vejledning

Patientrettighederne skal respekteres og overholdes i hele landet

Stærkere opfølgning på overholdelse af rettigheder

Oplysningspligt om alternativt behandlingssted

Udbredelse af patientrettigheder til speciallægeområdet

Ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel for førstegangsfødende

Flere muligheder for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom


Styrket psykiatri

Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest syge psykiatriske patienter

Udbygning af behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge

En særlig indsats for sårbare unge


Flere hænder

Mere kapacitet i almen praksis

Mere fleksibel opgavetilrettelæggelse

Initiativer fra ”Flere hænder og større arbejdsglæde”


Forbedringer for patienterne i et nationalt sundhedsvæsen

Øget tryghed på akutområdet

Et forpligtende nationalt samarbejde om højt specialiseret sygehusbehandling

Øget samarbejde og flere tværgående løsninger på it- og dataområdet


Nærhed og sammenhæng

21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed

Kvalitetsplan og bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen

Nye moderne sundhedshuse

En ny Nærhedsfond giver et løft på 8,5 mia. kr. 2020-2025


Den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet

Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan

Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet

Sundhedsforvaltninger erstatter regionerne

Læs mere på regeringens hjemmeside