Sundhedsreform vil ændre strukturen i sundhedsvæsenet

Regeringen har lanceret det længe ventede udspil til en sundhedsreform, der skal skabe mere nærhed og bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det skal blandt andet ske med en ny struktur.

Oprettet: 16.01.2019
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk

Onsdag formiddag præsenterede regeringen sit udspil til en sundhedsreform. Den byder blandt andet på en nedlæggelse af regionerne i deres nuværende form, men også på uddannelse af flere sygeplejersker og mere selvstændigt ansvar til sygeplejersker. Altså både gode og mindre gode elementer set med Grete Christensens øjne:

”Vi er meget enige i de overordnede målsætninger fra regeringen. Det er nødvendigt at få skabt mere sammenhæng for patienterne, og vi skal have flyttet flere af sundhedsydelserne tættere på borgerne. Skal den øvelse lykkes, er det afgørende, at man ikke flytter behandlingen ud lokalt, før kommunerne og almen praksis har opbygget den nødvendige kapacitet og de nødvendige kompetencer til at varetage opgaverne.”

Behandlingen skal tættere på borgerne

Ifølge udspillet vil regeringen flytte flere af de ukomplicerede behandlinger ud til almen praksis og kommunerne. Det gælder blandt andet behandlingen af KOL, diabetes, muskel-skelet sygdomme, angst og depression.

Målsætningen er 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene frem mod 2025. Det skal blandt andet ske gennem en fond på seks milliarder kroner, der skal bruges til blandt andet flere moderne sundhedshuse og til at løfte kompetencerne i kommunerne og almen praksis. Der er dog ikke afsat ekstra midler til drift.

”Lige nu mangler der medarbejdere i alle dele af sundhedsvæsenet, og det er politikernes vigtigste opgave, at få det problem løst. Derfor er det positivt at regeringen årligt vil uddanne 150 ekstra sygeplejersker frem mod 2022. Det er et meget vigtigt skridt,” siger Grete Christensen.

Ny struktur er ikke den rette vej

Den nye struktur betyder, at regionerne nedlægges i deres nuværende form med politisk valgte regionsråd. I stedet skal der dannes fem sundhedsforvaltninger ledet af en bestyrelse. Forvaltningerne får samme adresse, som regionerne i dag.

Samtidig vil regeringen oprette 21 sundhedsfællesskaber, der skal styrke det lokale samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis. Sundhedsfællesskaberne skal sikre sammenhæng i overgangene og være med til at rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne.

Endelig skal en ny national myndighed – Sundhedsvæsen Danmark - udvikle og koordinere sundhedsvæsenet, så man får samme høje kvalitet i hele landet. Sundhedsvæsen Danmark skal blandt andet stå for akutområdet, it og indkøb.

Grete Christensen er knap så begejstret for denne del af udspillet:      

”Vi er enige i målene om mere nærhed og sammenhæng, men mener ikke, at store strukturændringer er vejen. Mere fællesledelse mellem sygehus, kommuner og almen praksis i de 21 sundhedsfællesskaber kan være med til at styrke sammenhængen, men det er problematisk, at man samtidig vil svække den demokratiske styring. Det er vigtigt at vide, hvem der er politisk ansvarlig for sundhedsområdet.”

Læs mere om regeringens udspil til en sundhedsreform