Sygehusenes største udfordring er for lidt personale

Mangel på personale på sygehusene er det, der bekymrer danskerne allermest, når de skal vurdere sygehusområdets udfordringer, lyder det i et debatindlæg fra formændene i Sygehussamarbejdet - herunder Grete Christensen - i Politiken onsdag 6. april. Læs hele debatindlægget her.

Oprettet: 06.04.2016

Debatindlæg i Politiken 6. april skrevet af formændene fra Sygehussamarbejdet: Camilla Rathcke, Yngre Læger, Grete Christensen, Sundhedskartellet, Karen Stæhr, FOA-Social og Sundhed, Anja Mitchell, Overlægeforeningen og Bodil Otto, HK/Kommunal

Mangel på personale på sygehusene er det, der bekymrer danskerne allermest, når de skal vurdere sygehusområdets udfordringer.

Det er ikke dyr medicin eller kostbart udstyr, der står øverst på danskernes ønskeliste, viser en Epinion-undersøgelse, som Sygehussamarbejdet har fået foretaget.

Befolkningen har altså forstået det, som man nogle gange tror, beslutningstagerne har glemt: Patienterne skal have den bedste behandling, den rette pleje og de varmeste hænder. Og det kan kun personalet give.

Selv om regeringen i sidste uge langt om længe indgik en aftale med Lægemiddelindustrien om at sænke priserne med 10 pct. på sygehusmedicin, er der ingen tvivl om, at vi fremover stadig vil blive presset af dyr medicin og andre svært styrbare udgifter. For når regionernes budgetter på et tidspunkt så ud til at vælte, var det ikke pga. prisstigninger på velkendte lægemidler. Nej, det skyldtes, at der pludselig kom nye (og dyre) lægemidler til patienter, som ikke før kunne behandles. Ny, eksklusiv og dyr medicin vil vi se meget mere til i fremtiden. Så der skal prioriteres, og her strækker DanskeRegioners fantasi sig desværre kun til at lade de sygehusansatte betale prisen i form af fyringer.

Når medarbejderne forsvinder fra afdelingerne, går det selvsagt ud over patienterne - der bliver mindre tid til omsorg, færre samtaler; i stedet sniger stress og risiko for utilsigtede hændelser sig ind. Samtidig oplever vi, at de første, der fyres, er sosu-assistenter og lægesekretærer.

Når de så er væk, skal deres arbejde overtages af sygeplejersker eller læger - de får så ekstraopgaver, mere papirarbejde og derfor mindre tid patienten. Det er trist for alle, for patienten er jo grunden til, at vi arbejder på sygehusene.

Derfor står sosu-assistenten sammen med overlægen, sygeplejersken sammen med reservelægen og lægesekretæren.

Vores mål er at give danskerne det absolut bedste patientforløb, og her er vi afhængige af hinandens kompetencer.

Og vi arbejder hårdt for sagen. Siden 2001 er aktiviteten på sygehusene vokset med 68 pct., mens antallet af ansatte kun er vokset med 17 pct.. En ansat udfører dermed 44 pct. mere pleje og behandling i dag i forhold til i 2001.

Heldigvis er danskerne enige med os - Epinion-undersøgelsen viser, at fire ud af fem danskere siger nej til fyringer for at få råd til ny dyr medicin, og seks ud af ti mener, at sygehusenes største udfordring er for lidt personale.

På den baggrund kan det undre, at Danske Regioner mener, at økonomiske problemer løses ved at fyre personale.

Regeringen får regionernes styring til at sejle, så de sidste år måtte fyre bredt og alligevel endte med at få de penge (2,4 mia. kr.), man bad om. Og vi kan nu oven i købet se, at regionerne bruger mindre, end de har budgetteret med i 2015.

Derfor siger vi: Adskil medicin og andre svært styrbare udgifter fra driften, så sygehusdriften stabiliseres. Lad staten fi-nansiere en medicingaranti på sygehusområdet.

Og giv patienterne det, de efterspørger: Personale, behandling og pleje.