Sygeplejerådet: Sundhedsvæsnet står på en brændende platform

DEBAT: Coronakrisen har vist, at normeringerne og bemandingssituationen på landets hospitaler er under lavmålet, skriver Grete Christensen.

Oprettet: 29.01.2021

Debatindlæg af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, bragt i Altinget.

I 2019 afdækkede en analyse, at tre ud af fire sygeplejersker inden for den seneste måned havde oplevet at være for få sygeplejersker på arbejde i forhold til arbejdsopgaverne. Og mere end hver tredje mente, at deres arbejdsdag var så travl, at det gik ud over patienternes sikkerhed.

Vores sundhedsvæsen var derfor presset alvorligt i bund efter mange års besparelser, da corona-pandemien skyllede ind over Danmark for næsten et år siden. I det lys, er håndteringen af epidemien i Danmark intet mindre end et mirakel.

Men det ændrer ikke ved, at pressede medarbejdere har væsentlig betydning for kvalitet og patientsikkerhed. Ej heller, at umulige arbejdsvilkår påvirker, om medarbejderne vælger at forlade faget eller at arbejde mere på nedsat tid for at kunne holde til jobbet.

Derfor er det desværre ingen overraskelse, at en undersøgelse fra november 2020 fra Dansk Sygeplejeråd afdækker, at 37 procent af de adspurgte sygeplejersker overvejer at skifte job, og at mere end halvdelen af disse overvejer helt at forlade faget.

Jeg oplever heldigvis, at der efterhånden har bredt sig en erkendelse blandt landets politikere af, at sundhedsvæsenet står på en brændende platform, og at det haster med at finde løsninger.

Det lyder nemt

Helt overordnet skal det samlede sundhedsvæsen blive langt bedre til at sætte ind med den rigtige handling tidligt i forløbet. Den investering er yderst værdifuld, fordi man med en tidlig indsats i det nære sundhedsvæsen kan undgå sygdomsforværring, indlæggelse eller genindlæggelse på hospitalet.

Dermed opnår man to ting: Dels, at man gør noget godt for borgeren ved at undgå indlæggelse, dels tjener man samfundets interesser, fordi vi bliver bedre til at styre og sikre den optimale udnyttelse af kapaciteten og ekspertisen på hospitalerne.

Det lyder nemt, men det kræver politisk og ledelsesmæssig vilje til at give mere tid til borgeren og patienten, når behovet opstår.

Det kræver også, at de rette kompetencer er til stede, når behovet opstår ude hos borgeren. På den måde kan vi behandle bedst og hurtigst muligt. Og så kræver det bedre udnyttelse af den samlede pulje af kompetencer, der er til stede i sundhedsvæsenet.

Brug for mere specialisering

Hvis det skal lykkes, er det også nødvendigt at styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet.

I en ny samarbejdsstruktur på tværs af kommuner, regioner og staten er det afgørende, at vi får en tværfaglig ledelsesstruktur, hvor alle de nødvendige fagligheder er med til at træffe beslutninger og sætte lokale rammer for det gode samarbejde og det sammenhængende patientforløb. Derfor bør sygeplejersker indgå i ledelsen af en ny samarbejdsstruktur på lige fod med læger.

En del af samarbejdsudfordringen er også at styrke udnyttelsen af de forskellige faglige kompetencer. Under pandemien har vi blandt andet set, at der har været et enormt behov for de dygtige intensivsygeplejerskers kompetencer.

På tilsvarende vis er der hårdt brug for sygeplejersker med stærke kompetencer til at håndtere de multisyge, som fylder mange hospitalssenge.

Udviklingen indenfor sundhedsvæsenet tilsiger, at sygepleje og tilhørende behandlinger bliver mere og mere specialiserede, og det kræver selvsagt specialiserede medarbejdere.

I samme boldgade er det på høje tid at gøre op med, at kommunale sygeplejersker skal bruge værdifuld tid på at kontakte en læge for at få lov til at gøre, hvad de allerede er uddannet til. Fjerner man den slags forhindringer, kan man med et pennestrøg speede vital behandling markant op. Det er til gavn for både borgeren og samfundet.

Grundstenen til et bæredygtigt sundhedsvæsen

For det tredje kommer vi ikke udenom at se på fremtidens behov for kompetente medarbejdere. Vi skal have løst udfordringen med mangel på sygeplejersker på både sygehuse og i kommuner.

Corona-pandemien har vist enhver, at normeringerne og bemandingssituationen før sundhedskrisen var under lavmål, og derfor skal vi ansætte flere sundhedsmedarbejdere.

For sygeplejerskernes vedkommende har regeringen allerede taget et vigtigt skridt ved at afsætte midler til 1000 flere sygeplejersker inden udgangen af i år. Indtil videre er der blevet ansat lidt mere end 800 ud af de 1000 sygeplejersker.

Men i kommunerne er der samtidig sket et fald fra 2019 til 2020 på 100 sygeplejersker, hvor der er ellers de sidste ti år har været en årlig stigning på 300 til 400 nyansatte sygeplejersker.

En god start vil derfor være, at Folketinget sætter penge af på finansloven for 2022 til 2000 flere sygeplejersker. Vores beregninger fra 2018 viser, at der vil mangle 6000 sygeplejersker i 2025.

Allerede sidste sommer medgav sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at de 1000 flere sygeplejersker ikke ville være nok.

Derfor er mit håb, at han og regeringen aktivt vil arbejde med resten af Folketinget for dette mål som led i en større plan for at lægge grundstenene nu til et stærkt og bæredygtigt sundhedsvæsen i Danmark, der kan modstå sundhedskriser og sætte patienten i centrum.

Se debatindlægget i Altinget