Sygeplejerske behandler Folkemødets gæster

Region Hovedstadens Akutberedskab har i år udsendt en behandlersygeplejerske til Folkemødet på Bornholm.

Oprettet: 14.06.2019
Rudi Damkjær, rda@dsr.dk

På årets Folkemøde er sygeplejerskerne ikke kun repræsenteret ved debatter og arrangementer. Behandlersygeplejerske Brian Wellbelove står for første gang klar til at hjælpe Folkemødegæsterne, hvis der skal syes en flænge, skylles et øje eller behandles en allergisk reaktion.  

- Når jeg kan behandle dem her på Folkemødet, slipper de for at skulle til og fra hospitalet i Rønne, når vi kan behandle. Det letter også presset på akutmodtagelsen på Bornholms Hospital, fortæller han og tilføjer:

- Det er dejligt at kunne hjælpe folkemødegæsterne, og jeg er imponeret over den mobile behandlingsplads, hvor behandlingen foregår. Det er et rullende minihospital. 

Behandlersygeplejersken er på folkemødet fredag og lørdag fra kl. 10 til 18.