Sygeplejerskemangel rammer patienterne – der er brug for handling

DEBAT: Det er et problem for patientsikkerheden, at der mange steder er flere patienter, end der er medarbejdere til. Så lyt nu til sygeplejerskerne - de har sagt det tydeligt, og de har sagt det igen og igen. Det er bedre løn og arbejdsvilkår, der skal til, hvis man vil rekruttere og fastholde sygeplejersker.

Oprettet: 12.05.2022

Debatindlæg af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, bragt i Sjællandske Medier

Mobilisering, tandbørstning og observation af ernæring, fordøjelse, temperatur, blodtryk og meget andet. Alt dette er en del af den basale sygepleje, og blot en lille del af det sygeplejersker gør. Så vidt muligt i hvert fald.

Mange sygeplejersker beretter nemlig om en hverdag, hvor der kun er tid til det mest nødvendige. Men det har faktisk betydning, om patienten kommer ud af sengen, og om tænderne bliver børstet. Både i forhold til komplikationer, funktionsniveau, mentalt velbefindende og i sidste ende også for risikoen for at det ender med et dødsfald.

Derfor er det også et problem for patientsikkerheden, når det mange steder i sundhedsvæsenet er nødvendigt at prioritere benhårdt, fordi der er flere patienter, end der er medarbejdere til.

Senest har DR afdækket omfanget af overbelægninger og vist, at næsten hver syvende patient sidste år lå på en afdeling, hvor der manglede hospitalssenge eller personale.

Resultatet er for meget travlhed, og med travlheden stiger risikoen for, at vigtige opgaver bliver overset eller forsinket. Det tror jeg, at de fleste kan genkende fra deres eget arbejde.

Forskellen fra mange andre jobs er konsekvenserne. Som sygeplejerske er man førstehåndsvidne til de negative konsekvenser, det har for patienterne, når der ikke er nok på arbejde og tid nok til den enkelte patient. Det rammer os på vores faglige stolthed, og det er bestemt ikke noget, vi som sygeplejersker har det godt med.

1000 flere sygeplejersker blev til 211

Problemet er ikke nyt. Det var også derfor Socialdemokratiet gik til valg på, at der skulle ansættes 1000 flere sygeplejersker på sygehusene og satte penge af til regionerne. Det mål skulle være nået med udgangen af 2021. Nu er opgørelsen kommet, og det vil være en underdrivelse at sige, at der stadigvæk er et arbejde at gøre.

211 flere sygeplejersker er det blevet til på to år. Og i Region Hovedstaden er de ligefrem gået i minus, så der er nu 209 færre sygeplejersker end for to år siden.   

Lidt bedre ser det ud i Region Sjælland, hvor målet var 154 sygeplejersker, men hvor der kun er kommet 125 flere sygeplejersker. Det er ikke imponerende. Især ikke når man tænker på, at de 1000 sygeplejersker jo kun er en start.

Stillinger står ubesatte

Lige nu er der ca. 5.000 sygeplejerskestillinger ledige, og 4 ud af 10 forsøg på at rekruttere en sygeplejerske ender forgæves eller med ansættelse af en person uden de efterspurgte kompetencer.

Den situation bekræftes i en ny spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer, der viser, at ubesatte stillinger er et stort problem. Eksempelvis er det 72 pct. af de medicinske afdelinger, der har ledige stillinger, fordi der mangler kvalificerede ansøgere, mens det på intensivafdelinger er 83 pct. I praksis betyder det et dårligere arbejdsmiljø med mere arbejde og flere vagter til de sygeplejersker, der er på afdelingerne.

Aftalen mellem regeringen og regionerne blev da også netop indgået i erkendelse af, at der var alt for travlt på sygehusene. Målet med indsatsen var at tage et skridt ad gangen og vise at ved at ansætte flere sygeplejersker, kan man også fastholde flere på afdelingerne, fordi arbejdspresset bliver mindre. Det blev et meget lille skridt.

Nu er små skridt ikke nok – der skal springes. Derfor har Dansk Sygeplejeråd lanceret 12 anbefalinger til at løse manglen på sygeplejersker. 

Sæt i gang

Centralt i de 12 anbefalinger står løn og arbejdsvilkår, men også eksempelvis bedre vagtplanlægning og øget fokus på fagligt forsvarlige normeringer. Blandt de øvrige anbefalinger er tid til faglig ledelse og bedre introduktionsforløb til nye sygeplejersker, ligesom det skal gøres mere attraktivt for sygeplejersker at arbejde på fuld tid.

De 12 anbefalinger kommer med en række konkrete delanbefalinger rettet mod både politikerne på Christiansborg og til arbejdsgiverne i regioner og kommuner. Noget af det kan der handles på her og nu. Andet kræver politiske beslutninger og må i nogle tilfælde afvente robusthedskommissionen og lønstrukturkomiteen. De skal begge pege på løsninger, der har betydning for manglen på blandt andet sygeplejersker, og det bliver afgørende, at der også er politisk vilje til at handle på konklusionerne.  

Foreløbig har sygeplejerskerne skullet spejde meget langt efter konkret handling, og konsekvensen er, at sygeplejerskerne langsomt siver væk fra faget. Det skal der sættes prop i, og der er ikke tid til at vente.

Så lyt til sygeplejerskerne. De har sagt det tydeligt, og de har sagt det igen og igen. Det er bedre løn og arbejdsvilkår, der skal til, hvis arbejdsgiverne vil rekruttere sygeplejersker og holde på dem, de allerede har.