Sygeplejersker i almen praksis har en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen

Et debatindlæg i magasinet Best Practice's udgave om 'sygeplejersken i almen praksis' tager fat på nødvendigheden af at uddanne sygeplejersker, så de bliver klar til den nye virkelighed med flere opgaver i almen praksis.

Oprettet: 07.12.2017
Foto: Lizette Kabré

Debatindlæg i Best Practice november 2017 skrevet af formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, og Annette Bendixen, formand for Fagligt Selskab for Konsultations- og Infirmerisygeplejersker.

Der er ingen tvivl om, at sygeplejersker i almen praksis er en helt central faggruppe i fremtidens sundhedsvæsen. Sygeplejersker i almen praksis vil i fremtiden udføre flere opgaver inden for forebyggelsessamtaler, tidlig opsporing af risiko for sygdomme, screeninger, opfølgning på borgere med kroniske sygdomme og samarbejde på tværs af sektorer. Dette er afgørende for at sikre sammenhængende patientforløb, hvor almen praksis har en nøgleposition for borgerens vej gennem sundhedsvæsenet. Både som den primære indgang til sundhedsvæsenet og til at skabe dialog og samarbejde med de kommunale sundhedstilbud som akutfunktioner, rehabiliteringsenheder, forebyggende sundhedstilbud i sundhedscentre og hjemmesygeplejen.

I disse dage og uger afventer vi med spænding, hvor ambitiøs en plan for det nære sundhedsvæsen, ministeren kan finde flertal til i Folketinget. Men allerede den nye overenskomst mellem Danske Regioner og PLO, der træder i kraft 1. januar 2018, tegner grundstenene for fremtidens sundhedsvæsen. Heri er blandt andet aftalt en gradvis udflytning af ambulant aktivitet for patienter med KOL og diabetes til almen praksis, opfølgende indsatser og kontrol i forhold til kræftpatienter, øget opsporingsindsats med hensyn til kroniske sygdomme, opprioritering af udekørende sygebesøg samt styrkelse af praktiserende læges opfølgningsindsats efter sårbare borgeres indlæggelse.

Disse store forandringer med flere patienter og større behandlingsindsats i almen praksis stiller større krav til konsultationssygeplejerskerne og medfører flere og nye arbejdsopgaver samt behov for flere kompetencer. Sundhedsvæsenet går således i retning af, at flere opgaver løses i almen praksis for at samle behandlingen et sted og dermed sikre højere grad af sammenhængende forløb. Det er også en nødvendighed, da sundhedsvæsenet står overfor store udfordringer med en aldrende befolkning, flere multisyge borgere, nye og dyre behandlingsformer, og ny teknologi, øget krav om individualiseret forebyggelses- og behandlingsforløb samt en stigende specialisering i sundhedsvæsenet, der øger behovet for samarbejde mellem sektorerne. For eksempel annoncerede sundhedsminister Ellen Trane Nørby i august 2017, at op mod 100.000 borgere med KOL og type 2-diabetes i fremtiden skal behandles i eget hjem, og opgørelser fra Danske Regioner viser, at antallet af kronisk eller langvarigt syge forventes at nå to mio. i 2020.

Udviklingen mærkes allerede af sygeplejerskerne i almen praksis. Og antallet af sygeplejersker i almen praksis et steget fra 1655 i 2009 til 1975 i 2015. Fra en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd har gennemført i 2017, ved vi, at 81% af sygeplejerskerne har oplevet en større arbejdsmængde i almen praksis som følge af hospitalsudskrivninger af borgere med komplekse forløb inden for det seneste år. Det betyder flere opgaver omkring opfølgning på patientens behandlingsplan i samarbejde med patient og eventuelt samarbejde med hjemmesygeplejersker. Og 77% af konsultationssygeplejerskerne vurderer, at der er flyttet opgaver fra lægen til sygeplejerskerne i de seneste år.

En yderligere udfordring er manglen på praktiserende læger. Der er allerede i dag en række kommuner, hvor der er lukket for tilgangen til de praktiserende læger. Det betyder, at mange borgere risikere at stå uden fast læge i fremtiden. Det er en udvikling, der stiller krav om en optimering af almen praksis, hvor behovet for konsultationssygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale vil stige de kommende år. Øget prioritering og uddelegering af opgaver er nødvendigt, så sygeplejerskers viden, færdigheder og kompetencer anvendes i større udstrækning, end tilfældet er i dag, da det vil frigøre mere tid til, at lægen kan varetage de mest komplekse og akutte patientsituationer, hvor de lægefaglige kompetencer er afgørende for patienterne. Resultater fra førnævnte undersøgelse viser, at ca. hver femte konsultationssygeplejerske vurderer, at de løser opgaver sammen med lægen, som de selv kan løse.

Kompetente og veluddannede sygeplejersker spiller allerede i dag en central rolle for kvaliteten af den indsats, der tilbydes patienter i almen praksis. Sygeplejerskerne udfylder flere forskellige roller i sit virke i almen praksis, for eksempel sundhedsfaglige konsultationer, visitation, administrative opgaver, samarbejde på tværs med andre sektorer, kvalitetssikring og forebyggelse af utilsigtede hændelser med videre. Stort set alle (99%) konsultationssygeplejersker udfører selvstændige konsultationer, og de selvstændige konsultationer udgør en større del af hverdagen i dag end for blot et år siden. Dette fremgår af resultaterne fra DSR’s seneste konsultationsundersøgelse. Varetagelse af selvstændige konsultationer kræver en høj faglighed og erfaring. Gode eksempler på brug af sygeplejerskers kompetencer er beskrevet i udspillet: ’Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer’.1

Sygeplejersker løfter i dag mange opgaver i almen praksis, men vi forventer, at der kommer mange flere opgaver til. Helt konkret vurderer sygeplejerskerne i almen praksis, at vedkommende kan varetage følgende opgaver, som i dag varetages af lægerne: Opfølgning og kontrol af patienter med kroniske sygdomme, behandling af akutte infektioner inkl. halspodning, ordinere medicin, sårkontrol og pleje, børneundersøgelser, svangrekontrol, smear, hypertensionskontrol- og behandling med videre.

De forebyggende opgaver, såsom livsstilssamtaler om KRAM faktorer og tidlig opsporing af kroniske sygdomme, er vigtige for at bremse tilgangen til sygdom eller forværring af en sygdom hos den enkelte borger. En opgave, som sygeplejerskerne har viden om og sundhedspædagogiske kompetencer til at løse. Samtidig har sygeplejerskerne forudsætningerne for at udbygge samarbejdet med de kommunale sygeplejersker, akutteams og sundhedsplejersker med henblik på at sikre sammenhæng i patientforløbet. Ved at samarbejde og henvise patienten i rette tid til relevante kommunale tilbud, kan en indlæggelse på hospitalet i nogle tilfælde undgås. Konsultationssygeplejersker vurderer også, at opsøgende hjemmebesøg, motorattest, demenstest, forebyggende helbredstjek med mere vil blive en del af deres nye opgaver i fremtiden.

Men nye opgaver stiller krav til opdatering af personalets kompetencer i almen praksis, og det er derfor afgørende, at almen praksis investerer i efter- og videreuddannelse til både læger og deres klinikpersonale. PLO har i overenskomsten netop afsat puljer til videreuddannelse og opkvalificering af klinikpersonalet, så personalet i almen praksis bliver klædt på til at kunne give patienterne en faglig forsvarlig pleje og behandling. Dette lægges der også op til i den nye overenskomst mellem PLO og Danske Regioner. Vi følger derudover spændt forhandlingen om den nye specialuddannelse for sygeplejersker i primærsektoren falder på plads.