Sygeplejersker om akutudspil: Vil vi fastholde sygeplejersker i sundhedsvæsenet, er det altså ikke vejen frem

Regeringen vil have sygeplejerskerne væk fra forskningen og ud til patienterne. Udvikling, forskning og ph.d.-studier må i en periode vige for det kliniske arbejde, lyder det i regeringens nye akutpakke.

Det er ikke en ny tanke. Også under corona blev alle mand kaldt på dæk. Det gav god mening dengang, men vi kan ikke blive ved med at udskyde nødvendig forskning og udvikling. Og vi kan ikke blive ved med at lave brandslukning med nye akutplaner.

Lad mig med det samme slå fast, at vi i Dansk Sygeplejeråd ikke er imod, at forskere og sygeplejersker, der arbejder med udvikling, også arbejder i klinikken. Tværtimod. Det giver god mening, og sådan er det faktisk ofte i forvejen. På mange afdelinger er der i dag ansat sygeplejersker, som arbejder halvtid i plejen og bruger resten af tid på forskning eller udvikling.

Problemet er, at man igen vil sætte forskning og udvikling på pause. Og ikke mindst, at man igen vil tvinge sygeplejersker over i nye funktioner. Vil vi fastholde sygeplejersker i sundhedsvæsenet, er det altså ikke vejen frem.

Samtidig er det vigtigt at få med, at vi taler om en lille gruppe af sygeplejersker. For eksempel er der kun ca. 400 sygeplejersker, der har en ph.d. og 46, der er professorer. Med ca. 60.000 sygeplejersker i regioner og kommuner er det helt åbenlyst ikke her, svaret på udfordringerne findes. Faktisk burde man investere i mere forskning – måske kunne man ligefrem finde nogle af svarene her.

Forskning og udvikling er ikke bare flødeskum på toppen

Viden er med til at sikre et sundhedsvæsen, der både er effektivt og patientsikkert, og derfor er det også utroligt fattigt og kortsigtet at spare på forskning og udvikling.

Et godt eksempel på betydningen af forskning i sygepleje er forskningen i mundpleje i forbindelse med en åben hjerteoperation. Den viser, at korrekt mundpleje før og efter operationen mindsker risikoen for, at patienten får infektioner efter operationen. Det sikrer mindre brug af antibiotika, kortere indlæggelse og i sidste ende bedre overlevelse. Det er ikke patientnært arbejde i gængs forstand, men det har i den grad været med til at skabe værdi for mange patienter.

Tilsvarende har man i dag ansat udviklingssygeplejesker, der arbejder med at forbedre sygeplejen og blandt andet sikrer, at man lærer af fejl og utilsigtede hændelser. Det arbejde bliver ikke mindre vigtigt i et presset sundhedsvæsen. Tværtimod.

Alligevel synes ordet patientnær nærmest at være blevet et politisk mantra, der fuldstændig skygger for, at det også har værdi for patienterne, når sygeplejersker dygtiggør sig, skaber ny viden gennem forskning eller laver kvalitetsudvikling. Patientnær sygepleje og forskning og udvikling af sygeplejen bliver aldrig hinandens modsætninger.

I den langsigtede løsning er forskning og udvikling afgørende

Den bevidsthed savner jeg i regeringens akutpakke. Det er alt for kortsigtet at se udvikling og forskning som opgaver, der godt kan vente. Hvis vi ikke konstant udvikler den viden, der ligger til grund for pleje og behandling, så er det reelt tilbagegang. I yderste konsekvens risikerer vi at få et sundhedsvæsen, der frem for at være evidensbaseret bygger på forældet viden og en ‘vi plejer’ kultur.

I den langsigtede og holdbare løsning på udfordringerne i sundhedsvæsenet er faglig udvikling og karriereveje faktisk afgørende elementer. Både hvis man vil sikre nok sygeplejersker og et tidssvarende sundhedsvæsen.

Det vil ikke trække sygeplejersker væk fra patienterne men holde os i faget, og det vil sikre endnu dygtigere sygeplejersker, som kan være med til at udvikle plejen og kvaliteten i sundhedsvæsenet.