”Sygeplejersker skulle have guld i hoftehøjde”

Faglige organisationer er gået sammen om en ligelønsappel til Folketingets politikere. Men Venstres ligestillingsordfører mener ikke, det er politikernes opgave at hjælpe med ligeløn.

Oprettet: 04.01.2018
Michael Bech, mib@dsr.dk
Foto: Bax Lindhardt

De 51 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet har varmet op til OK 18 med at bede politikerne om hjælp.

Det har de gjort med en lidt utraditionel ligelønsappel til Folketingets politikere. Appellen anmoder politikerne om at gribe ind med særlige puljer med midler, der løfter de kvindedominerede fag lønmæssigt for at udligne noget af gabet til de mandedominerede fag.

”Vi må konstatere, at offentlige lønforhandlinger i forvejen er politisk styret. Vi kan ikke selv løse de uligheder, som opstod, da man i 1969 fra politisk side vedtog tjenestemandsreformen. Den gang blev de enkelte faggrupper sat i rangorden i forhold til, hvilken værdi de har i samfundet.”

”Og det hierarki fra 1969 med manden som forsørger - og den medfølgende lønforskel mellem mænd og kvinder - er intakt i dag. Men sådan er verden ikke længere. Derfor appellerer vi til vores politikere om at være med til en forandre den rangorden ved at lægge penge på bordet til at løfte kvindegrupperne,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen i en debat om ligeløn i Danmarks Radio P1.

Hør indslaget på P1: P1 Morgen (ligelønsdebatten er til sidst i programmet)

Kvindefagene bærer faktisk på et historisk lønefterslæb, fortæller seniorforsker i arbejdsforhold ved det nationale forskningscenter VIVE, Mona Larsen.

” Vi har jo ikke planøkonomi i Danmark”

”Vi ved, at på alle uddannelsesniveauer får mænd i gennemsnit mere i løn end kvinder. Og jo flere kvinder, der er i et fag – offentligt eller privat - jo lavere bliver lønnen. Det er et historisk betinget lønhierarki, som hænger sammen med mændenes rolle tidligere som familiens forsørger. I den forbindelse er kvinder for mange år siden blevet indplaceret lavere end mændene,” siger Mona Larsen i programmet på P1.

Ligestillingsordfører for regeringspartiet Venstre, Mads Fuglede, har dog ikke tænkt sig at sætte penge til side for at fjerne noget det historiske løngab mellem kvinder og mænd.

”Vi har en god, lang tradition i Danmark for ikke at blande os i løndannelsen. Det lader vi arbejdsmarkedets parter om. Vi har jo ikke planøkonomi i Danmark. Mit ansvar er ligeløn for lige arbejde,” siger Mads Fuglede til P1.

Grete Christensen mener dog, politikerne spiller en væsentlig rolle ved forhandlingerne om en ny overenskomst, da de skal afsætte pengene til de offentlige områder ved økonomiforhandlingerne.

”Det, der er sket denne gang, er, at alle organisationer i Forhandlingsfællesskabet er enige om at rejse et fælles krav over for arbejdsgiverne. Vi har opbakning fra alle til at afsætte en del af puljen til et skævdelingsprojekt, hvor nogle organisationer er med til at finansiere, at andre får lidt mere i posen. Og det er et signal, jeg synes, politikerne skal tage imod. For vi kan ikke løse det selv,” siger Grete Christensen.

”Sygeplejersker skulle have guld i hoftehøjde”

Mads Fuglede ser hellere, at de organisationer, som repræsenter de store mandegrupper viser løntilbageholdenhed i forhold til de kvindelige kolleger i en solidarisk handling.

”Danmark skal ikke have politisk bestemte lønninger. Hvis man vil have mere i løn, så bør man måske støtte regeringens plan om skattelettelser for mellemindkomsterne. Men det er der ikke appetit på i fagforbundene,” siger Mads Fuglede.

Grete Christensen holder dog fat i, at det er et ønske at komme i dialog med politikerne. Og hun kan ikke se, hvordan lønstigninger kan være afhængige af udbud og efterspørgsel, som politikerne ofte fremfører.

”Der har altid været en kæmpe efterspørgsel efter sygeplejersker, men det har aldrig givet væsentlige lønstigninger. Hvis lønstigninger er betinget af at vise stor effektivitet og produktivitet, så skulle sygeplejersker have guld i hoftehøjde,” siger Grete Christensen.

Læs mere i artikler relateret til emnet