Sygeplejersker tier om kritisable forhold på jobbet

Manglende brug af ytringsfrihed i sundhedsvæsenet skjuler alvorlige forhold som rummer risiko for patientsikkerheden

Oprettet: 17.10.2016
Peter Aagaard Brixen, pab@dsr.dk

En ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd Analyse og Megafon viser, at 28 procent af de adspurgte sygeplejersker har valgt at tie om kritisable forhold i sundhedsvæsenet, selv om de mener, at offentligheden burde kende til dem.

Undersøgelsen afslører, at der under sygeplejerskernes manglende brug af deres ytringsfrihed optræder alvorlige forhold om at patienter sederes på grund af travlhed, højt arbejdspres, skjult overbelægning, udskrivelser af borgere, der ikke er færdigbehandlede, fejl omkring administration og dispensering af medicin, manglende tid til at indberette utilsigtede hændelser og en lang række andre forhold.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen kalder det overraskende og chokerende, hvor mange der ikke tager bladet fra munden.

”Det er rigtig alvorligt, når der er en så stærk oplevelse af, at ytringsfriheden mangler. Udviklingssygeplejersker og ledende sygeplejersker bør sætte sig i spidsen for at få rettet op på den opfattelse,” siger Grete Christensen.

Hun peger på, at sygeplejersker i kraft af deres fag er ambassadører for patienterne og borgerne. Men hun mener, at travlheden i dag gør, at mange af de rum, hvor man havde tid til at diskutere patienterne og sygepleje, er væk. 

”Når der endelig er et personalemøde, er der så mange andre ting på dagsordenen, at der ikke er tid til at diskutere sygeplejen, og derfor forsøger man at lukke kritikken ned,” siger Grete Christensen.

Hun mener, at manglen på tid til at diskutere internt, gør, at nogle sygeplejersker føler det nødvendigt at gå til pressen.

I undersøgelsen giver de adspurgte sygeplejersker flere eksempler på, hvilke forhold det er de vælger at tie om. En sygeplejerske skriver fx at ”Det er dybt kritisabelt at forske på patienter, der er så alvorligt syge, at de ikke selv er i stand til at give tilsagn om deltagelse, og alligevel inkludere dem i forskningsprojekter, der indebærer blindforsøg med medicinering (…), og at man undlader at indhente tilsagn fra pårørende om, at deres nærmeste bliver indlemmet i forsøg.”

Hovedårsagen til, at sygeplejerskerne ikke ytrer sig, er, at de mener, at forholdene ikke kan forbedres inden for sundhedsvæsenets nuværende rammer. ”Jeg har givet op”, ”Det hjælper alligevel ikke noget.” Og ”Giv mig styrke til at acceptere det, jeg ikke kan gøre noget ved.”  

Derudover er en del i tvivl om skillelinjen mellem ytringsfrihed og tavshedspligt. De er bange for at blive fyret eller har oplevet, at de selv eller deres kollegaer er blevet mødt med kritik eller sanktioner fra ledelsen, når de har ytret sig. 

”Kammeratlige truende samtaler, hvor vi får at vide, at vi har ytringsfrihed, men vi skal tænke os rigtig, rigtig godt om, hvis vi benytter den,” siger en. 

Og en anden siger: ”Jeg har fået kritik for at påpege kritisable forhold. Ledelsen får det drejet hen på, at det er sygeplejersken, der ikke har håndteret opgaven korrekt.”

Jurist og offentlighedsrådgiver, Oluf Jørgensen, kalder undersøgelsens resultat bekymrende, da vigtige politiske beslutninger dermed bliver truffet uden solidt kendskab til konsekvenserne. 

Undersøgelsen om ytringsfrihed er baseret på besvarelser fra 1.828 sygeplejersker.

Link: Notat om sygeplejerskers ytringsfrihed på arbejdspladsen

Tavshedens pris