Sygeplejersker udsættes for vold og trusler

Verbale tilsvininger, bid og spark. Det er en del af arbejdslivet for mange sygeplejersker. Mere end en tredjedel af alle sygeplejersker har været udsat for vold eller trusler inden for de seneste 12 måneder. Det er helt uacceptabelt, mener Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 13.08.2018
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk
Foto: Lizette Kabré

’Kælling’ og ’Jeg ved, hvor du bor’. Det er nogle af de gloser og trusler, som danske sygeplejersker må lægge ører til. Hele 37 pct. af alle sygeplejersker har været udsat for en eller anden form vold eller trusler inden for de seneste 12 måneder. Det viser en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af Dansk Sygeplejeråds medlemmer foretaget af Megafon.

Flest har oplevet verbale trusler eller truende adfærd, men der er også mange, som har oplevet fysiske angreb. På sygehusene har 14 pct. oplevet slag, spark, bid eller benspænd, mens det er 10 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, mener Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. 

”Ingen sygeplejersker skal finde sig i vold og trusler. Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt at forstå, at patienter og pårørende nogle gange reagerer voldsomt, fordi de er syge, pressede eller angste. Det er vigtigt, at vi får signaleret, at vold og trusler ikke er acceptabel adfærd, og at man som arbejdsgiver gør alt for at minimere det," siger hun.

Dermed er Dorte Steenberg helt på linje med Arbejdstilsynet, der det seneste halvandet år har givet 21 påbud til hospitalsafdelinger om at forebygge vold og trusler. En stor del er blevet givet til psykiatriske afdelinger, men også andre afdelinger har fået påbud om at gøre noget ved omfanget af vold og trusler.

Travlhed øger risikoen for vold og trusler

Tallene fra Megafon viser, at der er sammenhæng mellem travlhed og forekomsten af vold og trusler. Blandt

de sygeplejersker, der har haft overarbejde, har 37 pct. oplevet psykisk vold og 15 pct. fysisk vold. For de sygeplejersker, der ikke har haft overarbejde, er det 26 pct., der har oplevet psykisk vold og 6 pct., som har oplevet fysisk vold.

”Vold og trusler hænger til en vis grad sammen med de rammer, sygeplejersker arbejder under, og desværre er der alt for travlt på mange afdelinger. Det betyder, at flere patienter kommer til at vente, og at der er dårligere tid til at orientere dem om, hvad der skal ske. Det kan også være aftalen med den psykiatriske patient om at komme ud og ryge, der glipper. Den slags giver frustrationer, som så nogle gange bliver til aggressioner”, siger Dorte Steenberg.

Netop ventetid og aftaler, der ikke bliver holdt, er to af de situationer, som oftest udløser voldsepisoder på sygehusene. 27 pct. af de regionalt ansatte sygeplejersker, der har været udsat for vold, siger, at det skete i forbindelse med lang ventetid. For de kommunalt ansatte sygeplejersker sker det oftest, når der skal gives medicin.

Læs mere i temaet om vold og trusler i seneste nummer af Sygeplejersken

Arbejdstilsynets påbud

Fagbladet Sygeplejersken har fået aktindsigt i de 56 påbud og strakspåbud, som blev givet til hospitalsafdelinger på baggrund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tilsynsbesøgene blev foretaget fra november 2016 til april 2018.

Se oversigt over påbud grundet arbejdsmiljø på hospitaler

Uddrag fra Arbejdstilsynets påbudsrapport efter besøg på kirurgisk sengeafsnit på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

De ansatte oplevede, at ”de i nogle uger dagligt kan være udsat for fysisk og psykisk vold fra patienter eller pårørende”. Det drejede et sig bl.a. om ”verbale krænkelser, højlydte vredesudbrud og utilfredshed samt fysisk vold i form af f.eks. spyt, spark og kasten med genstande, eksempelvis fæces.”

 

Læs også: