Sygeplejerskernes syge dilemmaer
Politikernes beslutninger tvinger sygeplejerskerne ud i syge dilemmaer. Dansk Sygeplejeråd opfordrer nu sygeplejerskerne til at dele de svære situationer.
Politikernes beslutninger tvinger sygeplejerskerne ud i syge dilemmaer. Dansk Sygeplejeråd opfordrer nu sygeplejerskerne til at dele de svære situationer.
Under hashtagget #Sygtdilemma ruller begivenheden på de sociale medier, hvor sygeplejersker beskriver dilemmaer fra deres hverdag. Dilemmaerne belyses også gennem de nyeste tal og fakta om sygeplejerskernes arbejdsvilkår.
Sygeplejerskerne er opfordret til selv at dele deres fortællinger om de svære valg under hashtagget #Sygtdilemma, så dilemmaerne bliver italesat så mangfoldigt som muligt.
Hvis man har lyst til at dele sit dilemma, skal man huske at opslaget skal være offentligt, så opslaget kan nå langt ud - og så må der selvfølgelig ikke være personfølsomme oplysninger eller billeder af patienter.
Skal jeg give blod til patienten på stue 2, eller skal jeg hjælpe patienten på stue 8 med at få vejret? Det er ikke et ualmindeligt valg for en sygeplejerske, men det er et umuligt valg.
En ny indsats sætter nu fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår gennem de dilemmaer, som sygeplejerskernes hverdag er fyldt med. Sygeplejerskerne står ofte alene med svære valg – valg der er en direkte konsekvens af politikernes beslutninger, forklarer Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
”#SygtDilemma giver stemme til de mange, som i dagligdagen knokler for at give borgere og patienterne den bedst mulige sygepleje og behandling. Sundhedsvæsenet har været underfinansieret i mange år, det er også sygeplejerskerne, der betaler prisen. Og den pris er blandt andet de syge dilemmaer i hverdagen, som vi nu opfordrer sygeplejerskerne til at dele ud af,” siger hun.
I en ny undersøgelse blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer angiver 30 pct. af sygeplejerskerne, at de ikke har tid til at udføre deres arbejdsopgaver, og hver tredje sygeplejerske oplever, at arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten af arbejdet. Det sætter dem i svære situationer, hvor de ofte må fravælge opgaver, selvom det strider imod deres faglighed.
Desuden oplever sygeplejerskerne, at det høje arbejdstempo påvirker deres arbejdsglæde og giver mere sygefravær. Blandt andet derfor vil Dansk Sygeplejeråd sætte fokus på sygeplejerskernes egne fortællinger.
Arbejdstilsynet har de seneste måneder været ude med hård kritik af arbejdsforholdene på de danske hospitaler. Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, kræver, at regionerne griber ind.
Forud for fyringerne på sygehusene i Region Sjælland demonstrerede medarbejderne i tavshed for at markere deres utilfredshed.
Ledelsen på Holbæk Sygehus erkender behov for patientstop efter nye påbud. Denne gang fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed, at patienternes sikkerhed er i fare.