Sygeplejerskers arbejdsmiljø er alarmerende

Skiftet fra en solidarisk velfærdsopbygning til en stærkt centraliseret og markedsgjort offentlig sektor er stærkt bekymrende, mener formand og næstformand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen og Dorte Steenberg i dagens Politiken.

Oprettet: 07.03.2017

Debatindlæg, Politiken 7. marts 2017, skrevet af formand og næstformand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen og Dorte Steenberg

”Lad det være slået fast med det samme: Vi, i Dansk Sygeplejeråd, er lige så bekymrede for velfærdsinstitutionernes fremtid som Nanna Mik-Meyer. Men af andre grunde.

Vi er bekymrede på grund af skiftet fra en solidarisk velfærdsopbygning til en stærkt centraliseret og markedsgjort offentlig sektor. I modsætning til Nanna Mik-Meyer mener vi ikke, det er et vilkår, vi skal acceptere. Det har bragt alt for mange dårligdomme med sig.

Lad det også være slået fast, at ingen sygeplejersker vil tilbage til ' de gode gamle dage'. Vi er helt på det rene med, at bureaukrati i den forstand, Nanna Mik-Meyer peger på, er nødvendigt. Vi vil ikke af med dokumentation og styring. Vi ønsker også patienter og pårørende inddraget. Sygeplejersker arbejder faktisk hver dag med at udvikle dette felt.

Det ændrer desværre bare ikke på, at udviklingen inden for sundhedsvæsenet (som er det, vi kender bedst til) har båret en række alvorlige konsekvenser med sig. Samlet set er der som bekendt tale om en forvaltningspolitik, der har ønsket at overføre den private sektors ledelsesmetoder og styring i form af mere marked til den offentlige sektor. Et nysprog og en produktionslogik, hvor gloser som ' ydelser' og ' fast-track' har flyttet blikket væk fra indholdet i arbejdet. En ledelsesværkstøjskasse, hvor ledelsen er centraliseret og sidder langt væk fra der, hvor arbejdet udføres. Dertil kommer en meget stram økonomi og forandringer i sygdomsmønstre med en større kompleksitet til følge.

Sygeplejerskers viden og erfaringer med denne udvikling er mange. Der opleves dagligt alt for unødige genindlæggelser.

Der foretages for hurtige udskrivelser til en primær sektor, der ikke har det økonomiske fundament til at løfte opgaven. Patienter, der ikke får den helt nødvendige hjælp, er desværre også dagligdag mange steder. For os er det indlysende, at dette hverken er produktivt eller effektivt. Pakkeforløb har været et indlysende gode for de patienter, der har en diagnose, der rummes af en såkaldt pakke. Men andre områder - og dermed - patienter, har ikke fået den gevinst. Formentlig fordi de ikke lader sig pakke helt så godt ind. Det er oplevelser som disse, der - mener vi - er med til at undergrave tilliden til velfærdsinstitutionerne.

Hele organisationsstrukturen, f. eks. en stærk siloopdeling på hospitalerne, betyder oveni, at samarbejde på tværs af sektorer og afdelinger kan være mere end vanskeligt at etablere. Mellemlederne har en ofte uoverkommelig opgave. En afdelingssygeplejerske med ansvar for 70-80 medarbejdere eller mere er ikke ualmindeligt. Hvordan skal hun kunne gennemføre MUS-samtaler og fungere som faglig leder? Hvad angår arbejdsmiljøet, er der noget grundlæggende galt. Ikke alle steder, men mange steder.

Helt banalt er mange så pressede, at de ikke får holdt pauser, og som nævnt er der ikke tid til at drøfte faglige spørgsmål med kollegaer. Det går selvsagt ud over kvaliteten. Allerede i 2013 påpegede professor Tage Søndergård Kristensen i rapporten ' Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker', at »der er et meget betydeligt potentiale for at forbedre sygeplejerskers arbejdsmiljø og trivsel«. Det er på ingen måde blevet bedre siden.

Vi vedkender os til fulde et ansvar for de indspil, vi er kommet med i debatten. Indspil, der bygger på viden og beretter om konkrete erfaringer fra sygeplejerskers hverdag. Men tag ikke fejl: Mange sygeplejersker oplever det belastende at komme med denne kritik. Både fordi det er opslidende at skulle fortælle om meget negative sider, f. eks. faglig uforsvarlighed, af sit eget arbejde, men desuden fordi sygeplejersker er bekymrede for, om borgere og patienters tillid til at lade sig indlægge eller få sygepleje i en kommune vil få et knæk.

Problemet er derfor ikke kritikken, der er helt reel.

Problemet er, at der ikke lyttes til den fra de øverste ledelser og fra det politiske flertal. Resultatet bliver kritik, der hober sig op - og som med god grund kan få mennesker, både borgere i almindelighed, men også ansatte, til at miste tilliden.

Vi efterlyser derfor den dag, der lyttes og handles på kritikken. Og vi efterlyser, at de forslag til løsninger, som vi påpeger, tages alvorligt. Den dag, der skabes rum, hvor sygeplejerskers og andres erfaringer ikke går til spilde. Vi håber på den dag, hvor helhedstænkning og bæredygtighed erstatter markedstænkning.

Vi mødes i øvrigt meget gerne med SFI og Nanna Mik-Meyer for at drøfte hvordan.

Helt banalt er mange så pressede, at de ikke får holdt pauser, og som nævnt er der ikke tid til at drøfte faglige spørgsmål.”

Læs også: