Sygeplejerskers jobskifte koster sundhedsvæsenet dyrt

1,2 mia. kroner årligt til udskiftning af sygeplejersker. Det er de økonomiske konsekvenser af gennemtræk og ubesatte sygeplejerskestillinger i sundhedsvæsenet. Pengene bør i stedet bruges på mere i løn og flere sygeplejersker, mener Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 04.08.2021
Emma Tram, etr@dsr.dk
Foto: Søren Svendsen

Der er gang i svingdøren i sundhedsvæsenet. I løbet af et år skifter omkring hver femte sygeplejerske job – og det er dyrt for arbejdsgiverne. Omkostningen ved, at en fuldtidssygeplejerske skifter job, er knap 150.000 kr. (125.000 kr. for en deltidsansat). Det viser en analyse som Dansk Sygeplejeråd har fået udarbejdet af HBS Economics.

På bare et år løber regningen for udskiftning af sygeplejersker op i godt 1,2 mia. kr., anslås det i analysen. Det er dyrt for regionerne og kommunerne at ansætte nye medarbejdere, fordi det kræver store omkostninger til oplæring af en ny medarbejder, nedsat produktivitet i den første tid og omkostninger relateret til, at stillingen er ubesat i en periode.

Et af tegnene på, at personaleomsætning blandt sygeplejerskerne er stor er, at der er omkring 4.700 ubesatte stillinger i regionerne og kommunerne, og at hver tredje rekruttering af en sygeplejerske i 2021 var forgæves.

”Det her viser endnu engang, at der er problemer med arbejdsforholdene, og at det er et problem, der bider sig selv i halen. Det er svært at få ansat nye sygeplejersker og at fastholde de erfarne, og de mange ubesatte stillinger gør arbejdsdagen travl for de fastansatte sygeplejersker,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen. 

”Vi ved, at løn er en væsentlig faktor, når så mange sygeplejersker skifter job, og derfor er løn også afgørende, hvis sundhedsvæsenet skal blive bedre til at fastholde sygeplejersker.”

Udskiftning koster ikke kun på pengepungen

På Medicinsk Afdeling på Holbæk sygehus kan ledende oversygeplejerske Morten Hougaard nikke genkendende til omkostningerne ved udskiftning af sygeplejersker. Han vurderer, at der ud af 450 fuldtidsstillinger er en udskiftning på omkring 50 om året, inklusiv medarbejdere som går på pension, barsel eller lignende. Det er en lavere udskiftning end landsgennemsnittet på hver femte, men er alligevel noget, der mærkes.

”Der er mange omkostninger forbundet med personaleomsætningen. En vikarvagt koster for eksempel ca. 1.000 kr. mere end en fastansat for en otte timers vagt, og de kender ikke afdelingen, hvilket kan påvirke kvaliteten af plejen,” siger Morten Hougaard.

Men når sygeplejersker siger op og skifter job, koster det også mange andre ressourcer ud over kroner og ører, påpeger han.

”Det kan give travlhed for kollegaerne, som må tage flere vagter, mens nye sygeplejersker har undervisningsdage og er i oplæring, og det kan gøre det sværere at dække vagtplanen – især når det kommer til nattevagter, weekender og ferie.”

Ligesom mange andre afdelinger på landets sygehuse har Medicinsk Afdeling på Holbæk sygehus også en række ubesatte stillinger. For at undgå endnu flere problemer med personaleomsætningen i fremtiden, har de stort fokus på fastholdelse, fortæller Morten Hougaard:

”Vi har øget fokus på uddannelse og arbejdsforhold. Vi har flere afsnit, som kører med et fast pauserul, så vi sikrer, at man får holdt sine pauser og har energi til arbejdet. Det sværeste med fastholdelse er jo, at man ofte kommer lidt for sent i gang med det, for det er først, når man begynder at kunne se, at det er et problem, at man sætter ind. Men vi vil gerne prøve at sætte lidt tidligere ind så vi undgår at sygeplejerskerne rejser.”

Pengene kan bruges smartere

Ifølge Dansk Sygeplejeråd er det vigtigt for fastholdelsen af sygeplejersker, at ressourcerne i sundhedsvæsenet bruges langt smartere. I stedet for at være nødsaget til at bruge så mange penge på personaleomsætningen, så burde pengene blive brugt til at ansætte flere sygeplejersker og sørge for en højere grundløn, siger formand Grete Christensen.

”En bedre løn og forbedrede arbejdsvilkår med flere kollegaer vil gøre det lettere at fastholde sygeplejersker – og desuden give flere incitament til at arbejde på fuldtid fremfor deltid,” siger hun og fortsætter:

”Det store arbejdspres og ansvar står ikke mål med lønnen, og derfor vælger mange at søge andre steder hen – om ikke andet, så for at finde et sted med mindre arbejdspres.”