Sygeplejerskers løn er for lav, mener et flertal af danskerne
De offentligt ansatte sygeplejerskers løn er for lav. Det mener 56 pct. af danskerne ifølge en ny befolkningsundersøgelse fra Megafon.
De offentligt ansatte sygeplejerskers løn er for lav. Det mener 56 pct. af danskerne ifølge en ny befolkningsundersøgelse fra Megafon.
For meget, for lidt eller tilpas? Helt klart for lidt. Sådan lyder dommen fra danskerne i en ny meningsmåling, som Megafon har gennemført for Dansk Sygeplejeråd.
Således svarer 56 pct. af danskerne, at de mener, at offentligt ansatte sygeplejerskers løn er for lav. 32 pct. mener, at den er tilpas og 2 pct. mener, at den er for høj.
”Manglen på sygeplejersker skaber store problemer i sundhedsvæsenet, og det er svært at få besat ledige stillinger. Blandt andet fordi sygeplejersker oplever, at lønnen ikke står mål med alt det, som det kræver at være sygeplejerske i dag. Det er en bekymrende udvikling, og den bekymring tror jeg, at mange danskere deler. De er optagede af, at vi har et sundhedsvæsen, der fungerer, og hvor man kan få hjælp, når man har brug for det,” siger DSR-formand Grete Christensen.
Ifølge målingen er sundhedsvæsenets udfordringer et vigtigt politisk tema for danskerne. I alt svarer 84 pct., at sundhedsvæsenets tilstand i høj eller nogen grad har betydning for, hvor de sætter deres kryds ved det kommende folketingsvalg.
Hver anden ledende sygeplejerske melder om mangel på sygeplejersker. Af dem vurderer 64 procent, at det har alvorlige konsekvenser for den kvalitet, borgere og patienter møder. Det viser en ny...
Vi ved endnu ikke, hvad statsminister Mette Frederiksen vil gøre og for hvem. Vores forslag er helt klart, at...
Lotte Hansen fik ikke noget valg og arbejder derfor ikke længere på et ambulatorie, men i en blodbus. Hun savner patientkontakten, men ikke arbejdsvilkårene i en rotationsstilling, hvor hun blev...