Tidlig indsats kan bryde den sociale arv

Sundhedsplejersker og pædagoger kan i fællesskab give børn en god start på livet. Men det kræver, at de får mulighed for at dyrke samarbedet, skriver Grete Christensen og Elisa Bergmann i Politiken.

Oprettet: 19.03.2017

Debatindlæg, Politiken 19. marts 2017, skrevet af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, og Elisa Bergmann, formand for BUPL

Det kan føles som en stor mundfuld at blive nybagt forælder. For nogle familier kan det blive uoverkommeligt at skulle løfte opgaven alene. Heldigvis er der stærke fagfolk, der kan hjælpe med at sikre barnet en tryg og omsorgsfuld start på livet.

Et godt eksempel praktiseres i Aarhus Kommune, hvor sundhedsplejen og pædagoger har et tæt samarbejde om barnets trivsel. Sundhedsplejersker og vuggestuepædagoger yder grundig vejledning til familier kort efter fødslen for at give både børn og forældre det bedste afsæt for en god start.

Tværfagligt samarbejde som dette er helt essentielt for den forebyggende indsats, der er så vigtig for især de sårbare børn. Hvis vi som samfund skal bryde den negative sociale arv, er det nødvendigt at sætte tidligt ind over for familierne og vejlede forældrene om, hvordan de kan understøtte og stimulere deres barns trivsel, læring og udvikling.

Forskningen viser, at jo tidligere vi investerer i at styrke barnets udvikling, jo bedre mulighed har det for at klare sig godt senere i livet. Og det er i barnets allerførste leveår, at vi kan gøre den største forskel.

I den tidlige indsats er kombinationen af sundhedsplejerskers og pædagogers faglighed et stærkt redskab. Sundhedsplejersker er i kontakt med 99 procent af alle børnefamilier og kan med deres erfaring og ekspertise identificere selv de mindste tegn på mistrivsel og reagere på baggrund af det. Og i daginstitutionen er pædagogerne eksperter i at understøtte og stimulere børnenes udvikling af de sociale, følelsesmæssige og sproglige kompetencer, der danner grundlaget for den videre færd i livet.

Alle politikere er enige i, at den negative sociale arv skal brydes. Men vi savner i dén grad handling, så pædagoger og sundhedsplejersker får bedre rammer til samarbejdet. Pædagogerne skal i højere grad have mulighed for at komme med sundhedsplejerskerne på hjemmebesøg, når der er behov for det, så vi sammen kan vejlede og støtte forældrene. Og sundhedsplejerskerne skal være en naturlig del af hverdagen i daginstitutionerne og forældresamarbejdet dér.

Virkeligheden i dag jo desværre, at sundhedsplejerskerne har mindre tid til den enkelte familie. Og ude i daginstitutionerne er normeringerne historisk dårlige. Der mangler 4.000 pædagoger i forhold til normeringerne tilbage i 2009. Vores faggrupper løber hurtigere end nogensinde og har sjældent tid til det vigtige samarbejde.

Det rammer i sidste ende de børn, der har allermest brug for hjælp og støtte. Lad os nu forebygge i stedet for at helbrede. Sæt tidligt ind. Det betaler sig – både økonomisk og menneskeligt.