Tolkegebyr er som et valg mellem flyverdragt og diabetesmedicin

Fremover vil det koste 1.675 kroner for patienten, hvis der er brug for tolkebistand på hospitalet. Det skaber helt unødvendig ulighed i sundhed og rammer en gruppe nydanskere, der i forvejen kæmper med helbredet og psykosociale problemer fra deres fortid.

Oprettet: 31.05.2018
Michael Bech, mib@dsr.dk

Regeringen ruller nu et nyt takstsystem ud, så brugen af tolk fremover skal betales af patienten selv.

Dansk Folkeparti støtter i forvejen det nye system, men nu melder også Socialdemokraterne, at partiet støtter forslaget. Det var ellers en socialdemokratisk ledet regering, der i 2011 skrottede egenbetaling af tolk – fordi gebyret ”medfører ulighed og diskrimination i forhold til adgang til sundhedsydelser”.

Nu støtter partiet så forslaget om et meget skrappere gebyr ”med begrundelse i bedre integration”, som Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen siger til Politiken.

”I forvejen var der mange patienter, der fravalgte hjælp og behandling, da tolkegebyret var 150 kroner før 2011. Så jeg ser da mange problemer ved den stærkt skærpede lov med et gebyr på 1.675 kroner. Selvfølgelig for mange udsatte og sårbare patienter med indvandrerbaggrund, men også for de sygeplejersker og læger, der nu bliver presset ind i et sundhedsmæssigt dilemma,” siger Mathilde Hermansen, som har været sygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik i Odense – og er næstformand i Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje.

Forslaget er til tredjebehandling torsdag og forventes vedtaget. Det betyder, at det fra 1. juli kommer til at koste patienter, som har haft bopæl i Danmark i tre år, 1.675 kroner at få en tolk med, når de er indlagt på hospitalet og 334 kroner, hvis de har brug for en tolk ved den praktiserende læge eller på skadestuen.

Flyverdragt eller diabetesmedicin?

”Der er ikke lige adgang til sundhed, når man ikke forstår, hvad man skal behandles for – og når man ikke har råd til en tolk. Skal det forestille at være et incitament til at lære dansk, at man tvinges til at betale for en tolk? De folk her er udsatte og skrøbelige i forvejen – det er ikke spørgsmål om, at de ikke vil lære dansk. Men at være formfuldendt i et nyt sprog er naturligt nok ikke første prioritet for dem,” siger Mathilde Hermansen, der er adjunkt på sygeplejeuddannelsen i Svendborg, hvor hun blandt andet underviser i tolkning.

Under sit arbejde på Indvandrermedicinsk Klinik oplevede hun, at patienterne, der havde behov for tolk, var en gruppe, som var udsatte på flere planer. Mange kæmpede med psykosociale problemer fra deres fortid, og flere havde store helbredsmæssige udfordringer i hverdagen.

Læs også: Ulighed i sundhed vil stige med brugerbetaling på tolke 

”Det er mennesker, der i forvejen afvejer, om de skal købe en flyverdragt til deres børn eller diabetesmedicin til dem selv. Så de vil ikke vælge at betale for en tolk. Deres egen sundhed vil blive sat i anden række, for børnene kommer først,” siger Mathilde Hermansen.

Hun vurderer, det kan betyde, at afgørende beskeder om patienternes helbred forsvinder, når de ikke har en tolk. Og misforståelser omkring komplikationer, behandlinger og medicin kan ende med alvorlige sygdomme.

”Der er ingen tvivl om, at det vil have stor betydning for mange familier med indvandrerbaggrund. Det vil gøre gabet mellem de ressourcestærke og de svage endnu større. Er det sådan et sundhedsvæsen, vi ønsker?,” siger Mathilde Hermansen.

”Det skriger til himlen”

Der bliver sandsynligvis gennemført undtagelser for de allermest syge, men cand.scient.san., ph.d., Dorthe S. Nielsen, der er sygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik i Odense, kalder det ”gruopvækkende”, at et nyt tolkegebyr nu igen vil føre til mange misforståelser i behandlingen og til, at patientsikkerheden bliver truet.

”Patienterne med svage danskkundskaber vil nu igen blive tvunget til at bruge deres børn som tolke. Det er både dybt uetisk og skaber risiko for, at svære faglige udtryk, sygdomme med følelsesmæssige udfordringer og intime detaljer ikke bliver oversat korrekt,” siger Dorthe S. Nielsen.

Læs også: Fra barnetolk til sygeplejerske: Der sker for mange fejl

Samtidig pointerer hun, at loven om tolkegebyr kommer til at modarbejde sundhedsloven, hvor det kræves af sundhedspersonalet, at de skal have informeret samtykke af patienterne.

”Det skriger til himlen, at politikerne gennemfører et skærpet tolkegebyr – og forsøger at maskere det som et hensyn til integration. Det rammer mange kronisk syge og mennesker, der er ude af stand til at lære et nyt sprog. Og så fratager det os sygeplejersker muligheden for at sikre en god og etisk forsvarlig sygepleje, som lever op til den høje kvalitet, vi fagligt set altid går efter,” siger Dorthe S. Nielsen.

Lov går på kompromis med patientsikkerhed

Dansk Sygeplejeråd er da også af den opfattelse, at lovforslaget vil øge ulighed i sundhed og øge ulighed i adgangen til sundhedsydelser.  

”DSR er af den holdning, at forslaget vil skabe flere barrierer end løsninger, og at mennesker, der har behov for sundhedsydelser, ikke bør være målgruppen for integrationspolitik med økonomisk sigte. Enhver behandling og pleje forudsætter gensidig forståelse og samtykke for at sikre patientsikkerhed, etisk forsvarlighed og kvalitet. Det går lovforslaget i alvorlig grad på kompromis med,” skriver Dansk Sygeplejeråd i et høringssvar i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Sygeplejeetisk Råd mener, at indførelse af tolkegebyr vil have omfattende menneskelige omkostninger og desuden medføre forøgede omkostninger i sundhedsvæsenet.

Læs holdningspapir: Sygeplejeetisk Råds holdning til egenbetaling for tolkebistand

”Når der fra politisk side argumenteres med, at det at lære dansk vil gavne både den enkelte og det danske samfund, er argumentet udelukkende fremført i et nytteetisk perspektiv. Det er nødvendigt også at inddrage omsorgs- og pligtetiske perspektiver for at nuancere konsekvenserne for den enkelte borger og for samfundet generelt,” skriver Sygeplejeetisk Råd blandt andet i et holdningspapir om egenbetaling for tolkebistand.

Da en tilsvarende lov var gældende under en borgerlig regering før 2011 siden endte det med, at patienter udeblev, regninger blev udstedt for tolkning, som ikke blev udført og nogle steder var tolkningen så dårlig, at sundhedspersonalet ikke kunne stille en diagnose.

Læs andre artikler relateret til emnet