Uddannelser skal være med til at løse rekrutteringsudfordringer

Færre ansatte til en stadig større opgave. Det er den helt store udfordring i sundhedsvæsenet i de næste mange år, og det kræver ifølge Danske Regioner omstilling på uddannelsesområdet. I et nyt uddannelsespolitisk udspil med fem spor kommer de med 16 konkrete forslag til, hvordan det kan ske.

Blandt andet foreslår regionerne styrkede praktikforløb, bedre meritmuligheder og mere strategisk planlægning af sundhedsuddannelserne og specialuddannelser.

Det er der god fornuft i, mener DSR-formand Grete Christensen:

”Det er helt nødvendigt med fokus på uddannelse og læring, og der er flere gode forslag i regionernes udspil. Vi glæder os især over forslaget om refusionstaxameter og et mere systematisk blik på behovet for specialsygeplejersker,” siger hun.  

Det skal være nemmere at skifte spor

Ifølge udspillet er der brug for større fleksibilitet i uddannelsessystemet, så sundhedsvæsenet kan justere kompetencerne bedre efter sygdomsbilledet, og den enkelte medarbejder kan tilpasse sine kompetencer gennem eksempelvis målrettede, kliniske kursusforløb.

Der er også brug for at ændre meritreglerne, så det bliver nemmere at skifte spor inden for sundhedsområdet. Det skal for eksempel være nemmere for en fysioterapeut at tage uddannelsen til sygeplejerske eller nemmere for en sygeplejerske at blive jordemoder.

Regional dimensionering af specialuddannelser

Derudover ønsker Danske Regioner en fælles regional dimensionering af specialuddannelserne for sygeplejersker med udgangspunkt i sundhedsvæsenets samlede behov.

Grete Christensen er enig i at der er brug for et samlet fokus på specialuddannelserne:

”Manglen på blandt andet anæstesi- og intensivsygeplejersker er med til at skabe ventelister og flaskehalse mange steder i sundhedsvæsenet. Derfor er der også behov for et landsdækkende overblik over specialuddannede sygeplejersker og behovet for nye specialuddannelser. Det bør også omfatte kommunerne og almen praksis.”

Samtidig vil regionerne også have mere fokus på breddekompetencer på tværs af professionsuddannelserne, så der er medarbejdere til patienter med de mest almindelige sygdomme, og så man bedre kan samarbejde om patienten.

”Jeg ser ingen modsætning mellem specialisering og de mere brede kompetencer. Patienterne har brug for begge dele. Derfor er der også sket en hel nødvendig specialisering i sundhedsvæsenet i de seneste 20 år, og behovet er ikke blevet mindre. Jeg tænker ikke, at regionerne mener, at behovet for specialisering er blevet mindre.”

Styrket praktik og refusionstaxameter

Endelig glæder Grete Christensen sig over, at regionerne ønsker at styrke praktikken. Dels gennem et større fokus på praktikkens kvalitet og dels gennem de økonomiske rammer.

Således forslår regionerne, at uddannelsesopgaven fremover bliver finansieret i form af refusionstaxameter på alle sundhedsuddannelser. Det gælder allerede for ergoterapeut-, fysioterapeut- og jordemoderuddannelsen, men ikke for eksempelvis sygeplejersker. Det betyder, at der ikke er fulgt finansiering med, efterhånden som uddannelsesopgaven er vokset.

”Vi har længe advokeret for et refusionstaxameter, så pengene følger de studerende. Det kan være med til at sikre, at der er penge til at skabe gode og lærerige praktikforløb og dermed kvalitet i den enkeltes uddannelse”, siger Grete Christensen.