Ulighed i sundhed: Tolkegebyr rammer de svageste

I regeringens finanslov for 2018 kommer et tolkegebyr i sundhedsvæsenet for udenlandske personer til at skabe endnu mere ulighed i sundhed, mener Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 13.01.2018
Michael Bech, mib@dsr.dk
Foto: Bax Lindhardt

Regeringen og Dansk Folkeparti har med en række nye tiltag i årets finanslov valgt at kaste sig over udgifter til tolkning i sundhedsvæsenet.

For eksempel oprettes næste år et nyt fælles regionalt center for videotolkning, og en ny certificeringsordning for tolke lanceres.

Mere bekymrende er det dog, at regeringen og Dansk Folkeparti indfører et gebyr på tolkning for personer, der har været i Danmark i mere end tre år.

”En meget stor del af de personer, der har behov for tolkebistand, er i forvejen blandt de svageste i det danske samfund. Så egenbetaling af tolkning vil kun skabe yderligere ulighed i sundhed,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

For sygeplejersker og læger er det essentielt, at de får tolkebistand ved mødet med syge borgere, der ikke mestrer det danske sprog. Men faren ved at belægge i forvejen svagtstillede borgere en udgift til tolkning er, at de undlader at gå til læge eller på egen hånd tager noget helt forkert medicin.

"Patientsikkerhed i alvorlig fare"

”For mange af de syge borgere fra udlandet er tre år ikke nok til at lære godt dansk. Konsekvensen er, at de udebliver fra lægebesøg eller behandling på sygehuse. Og på den måde er patientsikkerheden i alvorlig fare. Så i stedet for at give regeringen et brugbart gebyr, kan det komme til at koste samfundet dyrt i den sidste ende – og det vil helt sikkert forringe den pleje og behandling, udlændinge får,” siger Grete Christensen.

Da en tilsvarende lov var gældende under en borgerlig regering for syv år siden endte det da også med, at patienter udeblev, regninger blev udstedt for tolkning, som ikke blev udført og nogle steder var tolkningen så dårlig, at sundhedspersonalet ikke kunne stille en diagnose.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har begrundet gebyret med, at det må forventes, at man efter tre år har lært det danske sprog.

Men i Translatørforeningen har medlem af tolkeudvalget Carina Graversen allerede, da forslaget kom frem, udtalt sig skeptisk om tre års-grænsen.

"Vi finder det bekymrende, at man allerede efter tre års danskundervisning forventes at kunne kommunikere med offentlige myndigheder uden hjælp. Rent sprogligt er tre år ikke nok. For rigtigt mange danskere, som taler flydende, er det svært nok i forvejen, fordi der er tale om et fagsprog," sagde Carina Graversen til Information.

Gebyrerne forventes at kunne give et merprovenu til statskassen på cirka 1,2 millioner kroner næste år og cirka 2,4 millioner kroner årligt fra 2019 og frem.

Læs andre artikler relateret til emnet