Ulighed i sundhed vil stige med brugerbetaling på tolke

Folketingsudvalg lægger op til, at udlændinge selv skal betale for tolkebistand i sundhedsvæsenet, når de har været i landet i mere end to år. Det vil øge uligheden i sundhed, mener Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 11.01.2017
Maya Bille, mbi@dsr.dk

Det kan være helt afgørende, at sygeplejersker har en tolk ved deres side, når de har at gøre med udlændinge. Nu drøfter Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om udlændinge selv skal betale for tolkebistand, når de skal i kontakt med det offentlige – inklusiv sundhedsvæsenet, hvis de har været i Danmark i mere end to år.

I august beskrev fagbladet Sygeplejersken flere eksempler på sygeplejerskers udfordringer med sprogbarrierer og mangel på tolke. Nogle oplevede, at det, selv med den nuværende lovgivning, kunne være svært at leve op til det bærende princip i lovgivningen om, at alle uanset etnisk oprindelse har lige ret til sundhed.

Hvis forslaget bliver til virkelighed frygter Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, at problemerne øges.

”Allerede nu oplever sygeplejersker at stå i situationer, hvor de ikke føler, at de kan give den bedst mulige behandling på grund af sprog- og kulturbarrierer. Hvis det her forslag bliver indført, vil det gå ud over en i forvejen udsat gruppe, der risikerer at gå glip af eller misforstå vigtig viden om deres sundhedstilstand. Det er et kritisk sted at spare, for det vil med stor sandsynlighed øge uligheden i sundhed,” siger hun.

Hun frygter, at det vil føre til flere situationer, hvor patienter ikke kommer til lægen, får taget den forkerte medicin eller ikke er klar over, at de lider af en kritisk sygdom, og hun advarer på det kraftigste imod at indføre forslaget om, at borgerne selv skal betale for tolkebistand. Også Lægeforeningen og Danske Patienter opfordrer til, at udvalget stryger forslaget.

Professor og overlæge i indvandrermedicin Morten Sodemann kritiserer også forslaget i Politiken, søndag den 8. januar. Han henviser til, at et gebyr på tolkebistand, indført i 2011, blev sløjfet, fordi det endte med at true patienters liv og sikkerhed. Samtidig endte gebyret, der omfattede flygtninge og indvandrere, der havde været i landet i mere end syv år, med at være en dyr affære pga. administrationsomkostninger. På Odense Universitetshospital, hvor Morten Sodemann leder Indvandrermedicinsk klinik, har de gode erfaringer med at arbejde med sprog- og kulturbarrierer, blandt andet ved at have etniske patientkoordinatorer og lade sygeplejersker ordinere tolke. Læs mere om to sygeplejerskers erfaringer som etniske patientkoordinatorer her:
De bygger bro over kulturkløften.

Læs også: Sygeplejersker skal selv kunne bestille tolke

Læs også: