Værnemidler må bruges, hvis man er i tvivl og vil skabe tryghed

Brug heldækkende ansigtsvisir, hvis du er i tvivl om smitterisiko. Sådan lyder opfordringen nu fra Statens Seruminstitut til medarbejdere i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Oprettet: 17.04.2020
Lotte Dahlmann, ldh@dsr.dk

På et møde med Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut torsdag medgav Statens Seruminstitut, at der kan være visse situationer i bla. hjemmeplejen, hvor pleje og behandling af borger eller patient er særlig tæt.

Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstformand i DSR, som deltog i mødet forklarer, at når man fx skal dryppe øjne, anlægge sonde, sårskifte eller i de situationer, hvor man er nødt til at være tæt på, vil der være en forventelig utryghed: Smitter jeg, smitter borgeren? Derfor gik DSR til mødet for at få afklaring på brugen af de nødvendige værnemidler i disse situationer:

”Et ansigtsvisir erstatter ikke håndhygiejne men gør, at man beskytter sig selv og borgeren. Man undgår desuden at røre ved mund og næse, og det er også en beskyttelse mod smittespredning”, siger hun.
 

Møde efter længere tids kritik

På mødet, som var kommet i stand efter længere tids kritik af retningslinjerne for brug af værnemidler fra Dansk Sygeplejeråd, deltog også repræsentanter fra FOA, Yngre læger, og Overlægeforeningen.

Her blev det for første gang slået fast, at Statens Seruminstitut anerkender, at i visse arbejdssituationer er der risiko for asymptomatisk smitte. SSI foreslog på mødet, at medarbejdere ved hjemmebesøg bruger et heldækkende ansigtsvisir, hvis borgeren eller patienten føler sig utryg ved den tætte kontakt – eller hvis medarbejderen føler sig utryg ved risikoen for smitte.
 

Vigtig anerkendelse af asymptomatisk smitte på arbejdet

Det er en vigtig melding og en sejr for DSR, fastslår Dorthe Boe Danbjørg:

”Ved at indføre et forsigtighedsprincip kan medarbejderne vælge at anvende et heldækkende ansigtsvisir. Det betyder, at situationer hvor man ikke kan undgå at komme tæt på borgeren, gøres mere tryg. Det betyder samtidig, at vi har fået anerkendt, at fordi asymptomatisk smitte er betydelig, så afspejler det sig nu i de vejledninger medarbejderne skal følge”.

På mødet understregede Statens Seruminstitut, at hensynet går begge veje og derfor også gælder, hvis medarbejderen føler sig utryg. For så vidt angår borgerens ønsker er det beskrevet i SSI’s ”Midlertidige anbefalinger for prioriteret brug af værnemidler med fokus på COVID-19” fra 8. april, side 6:

I situationer, hvor der ikke er mistanke om COVID-19 hos hverken patient eller sundhedspersonale, men hvor denne – måske sårbare – patient føler sig utryg pga. den tætte kontakt i konsultationen, kan sundhedspersonalet anvende heldækkende ansigtsvisir for at gøre patienten mere tryg.

Det generelle forsigtighedsprincip er desuden beskrevet i Sundhedsstyrelsens plan for en gradvist øget aktivitet i sundhedsvæsenet:

”Under en kontrolleret åbning af samfundet bredere set, forventes smittetrykket at stige, hvorfor der skal iværksættes yderligere tiltag med henblik på at reducere smitterisiko. Det kan være øget brug af værnemidler ud fra et forsigtighedsprincip, fx ved usikkerhed om patientens smittestatus fx ved fortsatte symptomer men negativ test for COVID-19, eller hvis patienter ikke forstår anvisninger om smittereducerende tiltag eller ikke kan udtrykke symptomer fx ved kognitiv svækkelse.”

Sundhedsstyrelsens plan for omstilling og gradvis øget aktivitet i Sundhedsvæsenet

Find SSI’s retningslinjer om værnemidler i FAQ-afsnittet ”Hvis du skal arbejde med mistænkt eller påvist coronasmittede patienter/borgere”